’Hvad skal jeg gøre med mit liv?’
SPØRG en mand eller en kvinde der er kommet op i den modne alder: „Hvad ønsker du at gøre med dit liv?“ — og den pågældende vil ofte se uforstående på dig. For de fleste voksne gælder det at de, måske uden at tænke nærmere over det, er kommet ind i en fast skure og følger et bestemt livsmønster. De har måske aldrig besluttet hvad de ønskede at gøre med deres liv, og de er ikke længere interesseret i spørgsmålet. Måske er de endda lidt bange for det, fordi de frygter at sådanne spørgsmål kunne indbyde til en ’midalderkrise’ i deres liv.
Med unge er det anderledes. De tager spørgsmålet „Hvad ønsker du at gøre med dit liv?“ alvorligt, selv om de ikke er sikre på svaret. Det kan ikke forbavse at unge ofte er langt mere interesseret end deres forældre i at finde ’meningen med livet’. Men hvor finder man den?
Er en god uddannelse svaret?
Mens du er ung bruger du meget af din tid i skolen. Det er naturligt for dig at mene at en uddannelse på en eller anden måde vil hjælpe dig til at finde meningen med livet. Men sådanne forhåbninger bliver ofte gjort til skamme. „Da jeg begyndte i gymnasiet,“ siger en universitetsstuderende, „troede jeg at jeg ville føje nye talenter, nye færdigheder og nye bedrifter til mit liv. I stedet for har ethvert fag jeg har haft, enhver god bog jeg har læst og enhver opfattelse jeg alvorligt har overvejet, taget noget fra mig. Jeg føler mig som et løg der har fået det ene lag efter det andet pillet af, indtil der absolut intet er tilbage.“
Hvad var der sket? I stedet for at finde livets mening havde denne studerende, der var blevet kastet hid og did mellem forskellige argumenter og lige så plausible modargumenter, mistet sit ståsted. Efter at have mistet tilliden til det han tidligere havde troet på, havde han intet at erstatte sin tro med og var på nippet til at drage den slutning at der ikke er nogen mening med livet.
Dette minder os om en meget skarp iagttagelse der blev gjort for cirka 3000 år siden. En vismand skrev: „Der er ingen ende på, som der skrives bøger [eller meninger], og megen gransken trætter legemet.“ (Prædikeren 12:12) At søge efter livets mening blandt menneskenes ’store bøger’ og ’store tanker’ fører kun til skuffelse, for disse bøger og tanker modsiger hinanden i det uendelige, hvilket de unge ikke er længe om at finde ud af.
Har videnskaben et håb at tilbyde?
„Videnskaben og teknologien, der for blot nogle få år siden blev hyldet som sikre løsninger på alle vore stadig mere indviklede samfundsproblemer, befinder sig begge i vanskeligheder i dag,“ indrømmer dr. Lewis Thomas, en videnskabelig skribent der læses i vide kredse. Nobelpristageren Max Delbrück er endnu mere ligefrem. „Det er indlysende at videnskaben ikke kan løse vore problemer,“ siger han.
Vor tids voksne er blevet opdraget med optimistiske slagord, som for eksempel: „En bedre tilværelse gennem videnskaben.“ De unge i dag, derimod, er vokset op med den mere dystre side af videnskaben. „Alle taler om nye gennembrud der giver ny indsigt i naturens hemmeligheder. Men af en eller anden grund kan jeg ikke hoppe på den historie,“ skrev en gymnasieelev for nylig til sin professor. „Gennembrud her og gennembrud der — hvad fører de os til? Atombomber, forurening, farlige medikamenter: Er det alt hvad videnskaben formår?“
„Vær så venlig ikke at svare mig med fraser om kløften mellem etik og videnskabelig indsigt,“ fortsatte eleven. „Alt det har jeg hørt hundreder af gange. Folk tror at vores videnskab er god, men at vores etik er dårlig. Det er netop det jeg ikke kan goutere. Er jeg skør? Er moral og viden virkelig så adskilte begreber?“
Denne unge mand havde gjort en vigtig iagttagelse. Viden uden moralfølelse — som når viden om kernefysik bruges til fremstilling af atombomber — kan benyttes til fremragende opfindelser, men giver den håb? Giver den menneskeheden en grund til at leve? Eller øger den blot sandsynligheden for at menneskene til sidst vil ødelægge sig selv?
„Jeg tror ikke at historiens videre forløb vil blive afgjort af nye videnskabelige opdagelser,“ siger dr. Delbrück, „men af . . . spørgsmål om menneskelige værdier.“ Med andre ord, det er vigtigere at kende forskel på ret og uret end det er at vide hvordan man fremstiller en bedre bombe.
Men i dag synes verden langt mere interesseret i bomber end i ret og uret. Det er unge mennesker klar over, og det kan få dem til at opgive alle forsøg på at gøre det rette. „Jeg er 15 år gammel,“ skriver en dreng. „Jeg tager ikke stoffer, selv om jeg mange gange har haft lyst til det. Jeg prøver på ikke at stjæle eller at ødelægge noget eller at gøre andre mennesker fortræd . . . det jeg mener, er at jeg hele mit liv har forsøgt at gøre det rigtige. Men for nogle måneder siden forstod jeg at det ikke gør nogen som helst forskel. Uanset hvilken slags liv jeg lever, vil det ikke forandre forholdene som de er. Nu er jeg ligeglad med om jeg lever eller dør. Ældre mennesker forstår tilsyneladende ikke hvorfor vi ønsker at ’ødelægge vort liv’. Sandheden er at det simpelt hen ikke betyder noget mere.“
Kan religionen hjælpe?
Man har ofte hævdet at det ikke er videnskabens opgave at lære folk hvad der er rigtigt og hvad der er forkert — det er religionens opgave. Men de unge i vor tid synes ikke at være særlig tilfredse med det religionen har udrettet. En engelsk præst som foretog et rundspørge blandt 10.000 unge, kom til det resultat at den religiøse tro blandt unge i Storbritannien er i hurtig tilbagegang. I De forenede Stater fremgik det for nylig af en gallupundersøgelse at mens de fleste amerikanske teenagere tror på Gud, har tre fjerdedele af dem ikke nogen særlig tillid til de etablerede kirker.
Hvad er de utilfredse med? „Kirkernes svigten med hensyn til virkelig at tjene dem som Kristus elskede . . . den overfladiske og ligegyldige indstilling hos mange kirkemedlemmer; menighedernes manglende evne til at behandle troens grundsætninger og appellere til unge på et fast åndeligt grundlag; den manglende følelse af begejstring eller hjertelighed inden for kirkens fællesskab, og negative følelser over for den ansvarlige gejstlighed,“ hedder det ifølge rundspørget. Det er også værd at lægge mærke til at „fire ud af ti unge voksne bedømmer præsteskabets ærlighed og personlige etiske normer som ’kun på gennemsnittet’, ’ringe’, eller ’meget ringe’“.
Uden tillid til videnskab, uddannelse og religion — er det så mærkeligt at mange unge i vor tid ikke har nogen holdepunkter? Hvad har de at se frem til? „Da jeg bad min datter om at sige noget om emnet teenagere,“ skriver en moder, „citerede hun straks og muntert disse ord: ’Teenagere er morgendagens lig.’“ En 19-årig i Lausanne i Schweiz udtrykker det på denne måde: „Hvorfor skulle jeg arbejde lige så hårdt som min far? Hvorfor skulle jeg ikke more mig hvis vi alle kan være døde om nogle få år?“
Unge mennesker bliver ofte anklaget for at være overfladiske og materialistiske. Men fra deres barndom har reklamerne lært dem at alle deres ønsker straks skal opfyldes. Det ville i sandhed være mærkeligt om vor tids unge ikke var materialistiske, når man tager deres „uddannelse“ i betragtning. Men hvorfra skal de unge få den opmuntring de behøver til at være uegennyttige og selvopofrende? Ikke fra reklameverdenen. Ikke fra de eksempler som verdens ledende politikere og forretningsfolk sætter dem. Ikke fra de store, etablerede kirker og trossamfund. Hvorfra da?
Hjælp fra menneskets Skaber
Nogle unge har draget den slutning at det er tåbeligt at tro på noget som helst. Som en elev ved Columbia University i New York siger: „Folk er stort set kun interesseret i sig selv.“ Men vil denne indstilling virkelig føre til lykke? Hvis du er ung, tror du så oprigtigt at et liv i selviskhed vil gøre dig lykkelig? Hvad med de selviske mennesker du kender? Er de virkelig lykkelige? Det er som vismanden siger: „Den, der elsker sølv, mættes aldrig af sølv, og den, der elsker rigdom, mættes aldrig af vinding.“ (Prædikeren 5:9) Hvorfor ikke?
Fordi vi, ligesom vi er skabt med et materielt behov, som for eksempel behovet for føde, klæder og husly, også har et åndeligt behov. Penge kan ikke opfylde dette behov. Det vage men vedvarende behov som unge føler for at forstå ’meningen med livet’ er et åndeligt behov. Det samme gælder behovet for at give og modtage uselvisk kærlighed. Noget sådant kan ikke købes, uanset hvad reklamerne lover.
Det at mennesket har et åndeligt behov, betyder imidlertid ikke at det formår at opfylde det. Hvis du er ung forstår du sikkert at dine forældre har bedre muligheder end du selv, for at opfylde dine materielle behov. På samme måde er vor himmelske Fader den der er bedst i stand til at opfylde vort åndelige behov. Husk at det er ham der har skabt os med dette behov.
Men hvordan kommer man i forbindelse med Skaberen, så man kan få sit åndelige behov opfyldt? I den sidste halve snes år har mange unge som har mistet tilliden til kristenhedens store, fremtrædende kirker, tilsluttet sig andre trossamfund. Nogle af disse, som for eksempel The Unification Church, hævder at være kristne. Andre, som Divine Light Mission, gør det ikke. De hævder alle at de kan opfylde de unges åndelige behov, men hjælper de virkelig deres tilhængere til at opnå et nært forhold til Skaberen? Mange af dem lærer ikke engang at der findes en Skaber, idet de kun taler om en ubestemmelig „førsteårsag“. Og hvor mange af de trossamfund der hævder at tilbede Skaberen, fortæller deres tilhængere at han har både et navn og en personlighed?
„For se!“ siger profeten Amos, „han som har dannet bjergene og som har skabt vinden, og han som fortæller mennesket hvilke tanker han har, han som gør daggry til tusmørke, og som træder på jordens høje, Jehova, hærstyrkers Gud er hans navne.“ — Amos 4:13, NW.
Ja, vor Skaber, han som er bedst i stand til at opfylde vort åndelige behov, har navnet Jehova. Lagde du i det ovennævnte skriftsted mærke til at Jehova er interesseret i at lade os vide hvad der er hans vilje med os? Han er villig til at fortælle os „hvilke tanker han har“, eller, som Today’s English Version gengiver det: „Han gør sine tanker kendt for mennesket.“
Ved at lære Jehova Gud at kende og undersøge hans tanker, kan du få et fyldestgørende svar på spørgsmålet: ’Hvad skal jeg gøre med mit liv?’ Kunne du tænke dig at høre om nogle unge som har gjort det?
[Tekstcitat på side 6]
„Atombomber, forurening, farlige medikamenter: Er det alt hvad videnskaben formår?“
[Tekstcitat på side 7]
Det vage men vedvarende behov som unge føler for at forstå ’meningen med livet’ er et åndeligt behov
[Illustration på side 8]
„Hvordan kommer jeg i forbindelse med Skaberen?“