Voldtægt i hjemmet

Den nye moral — og dens følger

Nu kræves endog blodskam anerkendt

„ETHVERT barn har ret til et kærligt forhold, også seksuelt, til forældre og søskende, eller til andre ansvarlige voksne eller børn.“ Sådan lyder artikel syv i „Erklæring om et barns seksuelle rettigheder“, der er udarbejdet af lederen af foreningen Childhood Sexuality Circle.

Blodskam, den skjulte forbrydelse, har længe stået og ventet utålmodigt i kulisserne. Men nu synes den at tiden er inde til at trænge sig frem i rampelyset.

Hvert år indberettes der i USA 5000 nye tilfælde, og eksperter udtaler at for hvert tilfælde der anmeldes, er der ti eller måske tyve tilfælde der ikke anmeldes. Lederen af et hjælpecenter for blodskamsofre siger: „Jeg tror at blodskam er meget udbredt i Amerika.“ En børneforsorgspædagog siger at blodskam er „mere almindeligt end voldtægt, men mindre hyppigt anmeldt“. Nogle anslår at 25 millioner kvinder i Amerika i dag har været ofre for blodskam som børn. Rapporter vidner om at det også er et stigende problem i andre lande. „Det nyeste i øjeblikket,“ siger en nyudkommen bog om misbrug og mishandling af børn, „er klubber for sex mellem fader og søn.“ „Hyppigheden er så stor,“ siger en kilde, „at et forbud virker absurd.“ Den mærkelige logik går ud på at når forbrydelsen er så udbredt, er der ingen grund til at bekæmpe den.

Man forstår måske bedre at dette mærkelige synspunkt kan fremsættes, når man hører hvorfra det kommer. Det er et af de mange argumenter der fremføres af de grupper der går ind for at blodskam skal anerkendes. I marts 1980 gengav tidsskriftet Psychology Today nogle af deres påstande, som blandt andet lyder:

„Nogle blodskamserfaringer forekommer positive og endda gavnlige.“ „Blodskam kan i nogle tilfælde være enten en positiv og sund erfaring, eller, i værste fald, en erfaring der blot er neutral og kedelig.“ „Frygten for blodskam lægger en dæmper på den aktive udfoldelse af kærlighed i hjemmet.“

Forfatteren af artiklen i Psychology Today tilslutter sig ikke disse argumenter. Han siger: „At blive elsket for sin egen skyld, for det man er, og ikke for det man kan give eller blive, er for barnet lige så stærk en trang som trangen til fysisk næring. Men de færreste børn kan fra barndommen kende forskel på dét at blive elsket for sin egen skyld og dét at blive brugt . . . til at tilfredsstille en voksens seksuelle lidenskab.“

I bladet Time for 7. september 1981 blev der også fremført propaganda for blodskam. I artiklen „Intimitet fra vugge til grav“ forekom disse udtalelser:

„Meget små børn bør have lov til, og måske opmuntres til, at pleje et fuldt sexliv uden indblanding fra forældrenes og lovens side.“ „Ligesom de øvrige primater har mennesker på et tidligt tidspunkt i livet brug for en periode med seksuel øvelsesleg.“ „Børn er i virkeligheden et undertrykt mindretal. De bør have ret til at udtrykke sig seksuelt, hvilket vil sige at de bør have lov til at have kontakt med personer som er ældre end de selv.“ „Et sådant sexliv er i det store og hele uskadeligt for barnet.“ „Blodskam kan undertiden være gavnligt.“ „Vi tror at børnene bør begynde med sex fra fødselen. Det forvolder en masse problemer når man ikke praktiserer blodskam.“

Artiklen i Time slutter med at lade nogle psykiatere udtale sig. En siger: „For tidlig seksuel aktivitet blandt børn vil i dette samfund næsten altid føre til psykiske vanskeligheder.“ En anden, der arbejder med børn, drager denne slutning: „Sexliv i barneårene er leg med en ladt revolver.“

Det populære slogan „Gør hvad du har lyst til“ er også en ladt revolver. Alfonsen gør hvad han har lyst til, men ikke hvad de prostituerede børn har lyst til. Den homoseksuelle gør hvad han har lyst til, men ikke hvad hans unge ofre har lyst til. Forældre der begår blodskam gør måske hvad de har lyst til, men næppe hvad deres små børn har lyst til. Barnet har lyst til at være barn, at opleve en tryg barndom, at finde oprigtig kærlighed hos sine forældre. Kærligheden er uselvisk og tænker på andre; den nye moral er selvisk og tænker på sig selv.

Blodskam er sandsynligvis den mest egoistiske og afskyelige form for børnemishandling der findes. Det er en grov udnyttelse af barnets tillid og afhængighed. Det er barnets nærmeste beskytter der vender sig imod det, og barnet tager følelsesmæssig skade af det. „Så vidt jeg ved har jeg aldrig talt med et blodskamsoffer som var lykkeligt, ubekymret og veltilpasset,“ siger dr. Suzanne Sgroi, tidligere leder af et behandlingsprogram for personer der har været udsat for seksuelle overgreb.

Dr. Judianne Densen-Gerber, leder af Odyssey-instituttet i New York, siger: „I min egen praksis har jeg haft de allerstørste problemer med at behandle disse børn der har været udsat for blodskam; det har været langt sværere end at behandle dem der er blevet slået, mishandlet, pisket eller tilføjet brandsår, fordi de i det mindste ikke har forvekslet det de har været udsat for, med kærlighed. Den fader eller moder der bruger et barn seksuelt og samtidig siger: ’Jeg elsker dig,’ får et barn der er bange for at vise tillid og knytte sig til nogen som helst i sit liv, selv ikke til behandleren, fordi dette barn, i modsætning til det barn der er blevet fysisk mishandlet, ikke søger kærlighed og hengivenhed. Det frygter hengivenhed og bliver yderst isoleret.“

På side 129 i bogen The Death of Innocence læser vi: „Blandt prostituerede har 92 procent været udsat for seksuelle overgreb i barndommen; 67 procent af dem har oplevet en form for blodskam. . . . Som et gennemsnit for hele landet er mindst 75 procent af dem der løber hjemmefra, stukket af fra seksuelt misbrug i et blodskamsforhold. Det samme gælder unge stofmisbrugere: Omkring 70 procent er ofre for blodskam.“

Og ligesom i tilfældet med homoseksualitet, betragter Bibelen det som en forbrydelse der må straffes med døden: „Ingen af eder må komme sine kødelige slægtninge nær, så han blotter deres blusel. Jeg er [Jehova]! Thi enhver, som øver nogen af alle disse vederstyggeligheder, de, der øver dem, skal udryddes af deres folk.“ — 3 Mosebog 18:6, 29.