Unge spørger:

Hvilken fremtid får vi?

HAN var sytten år gammel og sad i et fjernsynsstudie og talte til landets regeringschef i en landsdækkende udsendelse. Han sagde til den erfarne politiker der sad over for ham: „Jeg er bange for fremtiden, fremtiden i en verden i atomtruslernes skygge. . . . Jeg er også bange for Deres politik.“

Mange unge er bange for fremtiden. Er du også? Det er forståeligt hvis du er, i betragtning af de problemer unge bliver stillet over for i dag.

For eksempel plejede man at kunne forberede sig på en tryg fremtid ved at skaffe sig en god uddannelse. Men en god, grundlæggende uddannelse kan være ret svær at få i dag. En kommentator har sagt: „Sandt at sige er ingen mennesker tilfredse med skolerne længere — hverken lærerne eller eleverne, og da slet ikke forældrene.“ Skolernes afmagt fremgår af det store antal elever der kommer ud af skolen uden at kunne selv det mest grundlæggende. Du kender måske selv eksempler.

Hvad så hvis man gerne vil have en højere uddannelse? I nogle lande er dette mål ved at glide ud af rækkevidde for de fleste. I Tyskland har man anslået at der fra 1985 hvert år vil være 260.000 unge der bliver nægtet optagelse på en eller anden læreanstalt. Det er frustrerende, både for de skuffede ansøgere og for andre.

En kender af skolevæsenet har sagt at de der bliver afvist ved universitetet, „rykker ind på arbejdspladserne et trin under deres eget niveau, hvorefter de som naturligt hørte til her tvinges til et endnu lavere niveau. Det ender med at ufaglærte eller delvis faglærte der leder efter arbejde, bliver skubbet helt ud af arbejdsmarkedet.“ Hvordan bliver fremtiden mon for dem?

Selv de der har succes, er bange for fremtiden. Hvis der kommer en atomkrig — hvad flere og flere unge føler at der sikkert gør — så har et sikkert job eller en akademisk grad ikke stor værdi. Og selv om krigen undgås, vil den omsiggribende forurening, den vaklende økonomi, inflationen og de andre sørgelige realiteter i vor tid gøre en tryg fremtid usandsynlig. Disse og andre problemer gør at håbløsheden breder sig blandt unge, og nogle reagerer på ekstreme måder.

Håbløshedens farer

Nogle griber til flasken eller sprøjten. Men kan alkohol eller narkotika medvirke til at løse problemerne? Hvis man som ung er afhængig af dette, har man da større eller mindre chancer for at finde arbejde i et samfund med stor arbejdsløshed? Har man større eller mindre chancer for at få en af de eftertragtede universitetspladser?

Andre lader håbløsheden gå over i vold. Dette er selvfølgelig heller ingen løsning. Hærværk, ødelæggelser og optøjer får kun andre til at føle sig endnu mere utrygge, og det tvinger myndighederne til at bruge værdifulde samfundsmidler på at opretholde lov og orden og reparere det der er ødelagt.

Andre har opgivet det hele og er ’stået af’. Nogle har mistet alt håb — så mange at selvmord faktisk er den næsthøjeste dødsårsag blandt teenagere i Vesttyskland, ligesom det er i Danmark. Atter andre har vendt sig til religionen. Har du nogen sinde tænkt på om der kunne ligge en løsning dér?

Hvad kan religionen give?

Sidste år i juni afholdt den evangeliske kirke i Tyskland sin nittende kongres, i Hamburg. Temaet var: „Frygt ikke!“ Der var over 100.000 deltagere, og mere end halvdelen var teenagere. Her ville der være en glimrende lejlighed til at hjælpe dem til at finde en løsning, hvis religionen havde noget at give. Hvad hørte man?

En avis rapporterede fra konferencen: „Programmet drejede sig om frygt, hele stemningen var frygt — sjældent har så mange menneskers fortvivlelse været så tydelig . . . frygt, håbløshed og mistillid på alle fronter — og det skal man altså finde blandt kristne.“ Disse titusinder af teenagere fik åbenbart ikke det budskab om håb de længtes efter.

Hvorfor ikke? Læs hvad avisen Die Welt skrev: „Hovedemnet ved denne kirkekongres har været . . . politik. Det har ikke været fromhed, men engagement. Det der optog sindene var ikke frelsen i det hinsidige, men frygten for en katastrofe her og nu.“ Den altoverskyggende interesse for politik blev kommenteret på en seddel som en ung pige satte op på en opslagstavle. Der stod følgende hjertesuk: „Hvorfor har jeg ikke hørt noget om Jesus?“

Sådan er det i mange trossamfund. Deres budskab er blevet mere politisk end bibelsk. Har du nogen sinde spurgt dig selv hvorfor kirkefolk tror de kan gribe ind i politik og løse alverdens problemer, når de professionelle politikere i så lang tid har haft så ringe held med at ordne tingene på den måde?

Når politikere, kirkefolk og andre ledende mænd i verden ikke kan give os noget fremtidshåb, betyder det så at der ikke er noget håb? Ikke nødvendigvis. Hvis de titusinder af teenagere der var til kirkekongres i Hamburg var kommet tilbage til byen nogle få uger senere, kunne de have hørt om en helt anden måde at betragte problemet på.

En anden måde

På det tidspunkt blev der holdt en anden kongres i Hamburg, denne gang af Jehovas Vidner. Også her skrev en journalist at der var „forbavsende mange“ unge til stede. Men disse unge sad ikke og hørte politiske diskussioner. Journalisten skrev: „’Vidnerne’ . . .. tager ikke aktivt del i politik. For dem er der ikke andre regeringer end Guds.“ Hvorfor skrev han sådan?

Jo, Jehovas vidner har indset det som hele verdenshistorien fortæller os — at mennesker ikke kan indføre fred og tryghed på jorden. Det er derfor Bibelen advarer os: „Sæt ikke eders lid til fyrster [jordiske ledere], . . . der ikke kan hjælpe!“ (Salme 146:3) Og så fortsætter skriftstedet: „Lykkelig er den . . . hvis håb står til Jehova hans Gud.“ — Salme 146:5, NW.

Men hvorfor sætte sit håb til Jehova? Fordi han kan og vil løse menneskehedens problemer — på sin egen måde. Jesus lærte os denne bøn: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske . . . på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Dette rige er en himmelsk regering, oprettet af Gud. Det vil styre jorden med retfærdighed og fjerne ondskaben. Jesus forkyndte at dette var den eneste vej til en tryg fremtid. Findes der nogen anden vej, i betragtning af at menneskers forsøg tydeligvis har slået fejl?

Hvad kan DU gøre?

Du synes måske dette virker naivt. Måske mener du også at Jehovas vidner vælger den letteste udvej — bare at forholde sig passiv og vente på at Gud løser alle deres problemer. Men sådan er det ikke. Jehovas vidner går ikke ind for passivitet.

De mener at de der ærligt ønsker en bedre verden må gøre sig selv til mennesker der er værdige til at leve i en sådan verden. Derfor prøver de selv at opelske egenskaber som ærlighed, loyalitet, uselviskhed og sandfærdighed. Ja, i stedet for at forsøge at ændre systemet, sætter Jehovas vidner alt ind på at ændre sig selv. Desuden giver de også andre del i håbet om en bedre verden under Guds rige.

Denne holdning kan få en stærk virkning på unge. Som eksempel kan vi nævne en ung mand der hedder Giovanni. Han kom i dårligt selskab allerede først i teenageårene. Han fortæller: „Jeg lærte hurtigt at stjæle cykler og motorcykler, og dirke en lås op. . . . Før jeg blev seksten var jeg fast stofbruger . . . og det i en sådan grad at bivirkningerne tit gav mig tanker om at begå selvmord.“

I dag, seksogtyve år gammel, er Giovanni ikke længere en fare for samfundet eller sig selv. Hvad har forandret ham? Han svarer selv: „Det der gjorde indtryk på mit hjerte var Bibelens budskab om at jorden vil blive renset for alt hvad der er ondt og urent og blive forvandlet til et verdensomspændende paradis.“

Hvert år er der tusinder af unge der forandrer deres liv på samme måde efter at have lært dette håb at kende. Hver gang nogen gør det, er samfundet blevet så meget desto bedre.

Troen på en bedre verden fjerner selvfølgelig ikke problemerne i dag. Men den gør det lettere at klare dem. Den sikre viden om Guds hensigter fjerner frygten for fremtiden. De der er pålidelige, lette at omgås og optimistiske, vil også få det meste ud af de uddannelsesmuligheder der står åbne for dem. Bagefter er det meget lettere for dem at finde arbejde end det er for dem der er blevet sure eller har grebet til stoffer og alkohol på grund af håbløshed.

Hvor længe endnu skal det vare?

Hvis forholdene bliver ved med at udvikle sig som de gør nu, er det så godt som sikkert at menneskeheden til sidst vil ødelægge sig selv. Hvor længe endnu vil det da vare før Guds rige griber ind? Alt tyder på at det ikke vil vare længe.

I et brev til en ung ven omtalte apostelen Paulus afslutningen på hele denne tingenes ordning. Læs selv hvad han skrev: „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til godhed, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men viser sig falske når det gælder dens kraft.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

Kan du se hvordan alt dette opfyldes i dag? Det er alle disse dårlige egenskaber hos folk i dag der, forståeligt nok, får unge til at frygte fremtiden. Men bemærkede du også at Paulus skrev at disse egenskaber ville være særlig fremherskende i de sidste dage, i tiden lige før Gud ville gribe ind i menneskenes forhold? Dette er et af de mange skriftsteder der viser at Gud snart vil gribe ind. Prøv at tale med Jehovas vidner om det; de kan vise dig flere skriftsteder om emnet.

Den angst som den unge mand vi nævnte i begyndelsen af artiklen, gav udtryk for, var helt reel og meget forståelig. Men unge behøver ikke at frygte fremtiden. Gennem Bibelen kan de lære hvad Gud vil gøre. Derefter kan de, hvis de vil, arbejde henimod en fremtid der vil give dem tryghed, tilfredshed, indhold og håb.

De kan nå til samme overbevisning som den bibelskribent der sagde: „En liden stund, og den gudløse er ikke mere; . . . Men de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Salme 37:10, 11.

[Illustration på side 12]

En akademisk grad nytter ikke meget hvis atomkrigen kommer

[Illustration på side 13]

Bliver det lettere at finde arbejde hvis man er afhængig at et eller andet stof?

[Illustration på side 14]

Arbejde på at forbedre sig selv — det er noget man KAN gøre

[Illustration på side 15]

Jehovas vidner giver andre del i deres håb om en bedre verden under Guds rige