„Tongil-familien“ — hvad går dens tro ud på?
HUN er ung og tiltalende, har en behagelig fremtræden. Hun går tæt på og holder bogstavelig talt fat i en mand idet hun langsomt sætter en blomst fast på hans jakkeopslag. Mens hun anbringer den lidt visne blomst beder hun om et bidrag for den, idet hun forklarer at det er til fordel for en ungdomsgruppe. Den smilende pige virker helt oprigtig.
Hun er typisk for en gruppe unge mennesker som man ofte møder i travle lufthavne og på forretningsstrøg, både i Nordamerika og Europa. Hverken koldt vejr eller flertallets kølige reaktion ser ud til at afskrække disse unge mennesker, medlemmer af „Tongil-familien“. Måske kender du den bedre under betegnelsen „Moon-bevægelsen“, som medierne ofte kalder den.
Hvad er Moon-bevægelsen? Presseomtale af Tongil-familien har tit drejet sig om anklager for hjernevask på weekendmøder og for slavearbejde. Kirkens politiske og pengemæssige forhold har også bragt den frem i overskrifterne, især siden Sun Myung Moon, kirkens grundlægger, blev dømt for skattesvig. Et massebryllup hvor Moon viede 2075 par kom også i overskrifterne.
Men hvor meget ved du om det som Tongil-familien tror på? Hvad er det der motiverer kirkens lille hær af tilsyneladende idealistiske unge mennesker? Hvorfor er de villige til at opgive uddannelse og karriere for at følge Sun Myung Moon? Hvad lover han dem?
Hvem er Sun Myung Moon?
Sun Myung Moon („Strålende sol og måne“) er koreaner og lidt over tres år gammel. Han blev opdraget som presbyterianer, men som teenager begyndte han at få syner, der førte til at han i 1954 dannede Tongil-familien.
„Jeg mødte Jesus personligt,“ fortæller Moon i sin bog Kristendom i krise — Nyt håb, „og jeg modtog en åbenbaring som viste mig at Guds sorg er stor. Hans hjerte er knust. I dag arbejder Gud uafbrudt for hele menneskehedens endelige frelse. Han har brug for sin forkæmper for at hans arbejde skal lykkes.“
Moon vedgår at dette kan lyde respektløst over for Gud. I en tale for få år siden sagde han: „Inden for kristendommen har vi hidtil anbragt Gud så højt oppe i himlen og stødt mennesket så dybt ned i helvede, at der har været en uovervindelig afstand imellem dem.“ Skønt Moons opfattelse af Gud ikke er den der findes i Bibelen, vil den være velkendt for dem der har studeret østens religioner. „Mennesket [er] Guds synlige form, og Gud er menneskets usynlige form,“ sagde han i samme tale. „Mennesket er den inkarnerede Gud. . . . Mennesket [har] samme værdi som Gud og [er] lige så betydningsfuldt som Han.“
Som bevægelsens engelske navn Unification Church antyder, ser Moon en forening af verdens religioner som det første skridt henimod verdens frelse, så det er ikke overraskende at han fortolker kristendommen på en måde der får det til at se ud som om den er i harmoni med andre religioner. For eksempel siger hans vigtigste teologiske lærebog, De Guddommelige Principper, at „Genkomstens Herre, der fremstår som den centrale skikkelse i kristendommen, også vil spille rollen som Buddha som buddhisterne tror vil komme igen“.
Mens de fleste kristne ser hen til en himmelsk Messias, fastslår De Guddommelige Principper at Kristus skal „fødes i kødet på jorden ved sit Andet Komme“. Den kommende messias som Moon taler om, er ikke Bibelens Jesus Kristus, men en anden, en mand født her på jorden i vort århundrede. Hvor? „Den nation i Østen hvor Kristus kommer igen, bliver ingen anden end Korea,“ siger De Guddommelige Principper. Moons tilhængere tror at han er den lovede messias, eller, som han selv siger det, „Genkomstens Herre“.
Hvad tror et medlem af Tongil-familien når bevægelsens lære ser ud til at modsige Bibelen? „Bibelen er imidlertid ikke sandheden selv, men en lærebog som fortæller om sandheden,“ siger De Guddommelige Principper. „Det nye Testamente blev givet som en lærebog for 2000 år siden for at lære folk sandheden at kende, folk hvis åndelige og intellektuelle standard var meget lav, sammenlignet med nutidens. . . . I dag må sandheden fremtræde med en højere standard og udtrykt på en videnskabelig måde, så vor tids oplyste mennesker kan forstå det.“ Ifølge Moon „fulgte Jesu disciple . . . hvad de følte åndeligt i deres hjerter“. Moons tilhængere opfordres til at gøre det samme. „Vi bør ikke klynge os til almindelige ideer, men for enhver pris finde den nye sandhed,“ siger De Guddommelige Principper.
Det himmelske Kongerige på jorden
„Jeg hedder Jim,“ siger en ung, velklædt børsmand. „Jeg kom for at finde løsningen på både mine egne og verdens problemer.“ Jim overværede et „weekendseminar“ som blev afholdt af Tongil-familien. Mange unge mennesker har det som han. De vil gerne vide hvorfor verden er fuld af lidelser og ondskab. De vil gerne vide om der virkelig er en mening med livet. De ønsker at finde ud af hvad der vil blive af vor forurenede, krigstruede jord. Sun Myung Moons svar på disse spørgsmål lyder sandsynlige.
Hvorfor er verden fuld af ondskab og lidelser? Fordi Adam og Eva syndede i Edens have. Moon siger: „Grunden var lagt til den onde del af menneskets historie, og Satan indtog sin plads som denne verdens fyrste. . . . og nu er verden fyldt med mord, løgn og rov.“
Hvilken fremtid venter der vor jord? Det svar Moon giver virker tiltalende. Gud vil ikke brænde jorden op, som visse religiøse mennesker siger. „Det er ikke universet, men mennesket, der har syndet,“ bemærker han. „Bibelen siger derfor: ’Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid.’“
Da vi lever i „de sidste dage“ vil „ethvert menneske blive skabt påny gennem de Sande Forældre. Enhver vil blive i stand til at sætte syndefri børn i verden. . . . Da vil himmelens rige på Jorden begynde.“ Det lyder unægtelig godt. En jord fuld af fuldkomne, syndfri mennesker, „det himmelske rige på jorden“. Det er ikke noget under at idealistiske unge mennesker som Jim føler sig tiltalt af Tongil-familiens budskab! Men hvordan kan vi opnå en sådan verden?
Sun Myung Moon har et enestående svar på spørgsmålet om hvordan Guds rige skal oprettes. Han siger: „Brylluppet er det vigtigste af de redskaber, hvormed Guds kongerige kan oprettes på Jorden.“ Moon fortsætter med at sige at hvis Jesus havde fået lov til at gifte sig, kunne „den syndfri Guds-stat . . . have været en realitet de sidste 2000 år“. Moon lægger megen vægt på dette tema. „Jesus så sig berøvet muligheden for at tage en ægtefælle i den genskabte Evas skikkelse og for at stifte den første Gud-centrerede himmelske familie. I stedet sømmede Israels folk ham til korset.“
Fuldførte Jesus ikke sin opgave?
Ifølge Moon var det fordi „Jesus ønskede at leve og fuldføre sin opgave“ ved at gifte sig og stifte familie, at han i Getsemane have bad: „Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi.“ (Mattæus 26:39) Da Jesu opgave ikke blev fuldført, må der komme en anden messias i vor tid for at gifte sig, stifte en fuldkommen familie og hjælpe menneskeheden til at opnå fuldkommenhed.
Selvfølgelig vil alvorlige bibelgranskere indvende at sådanne ideer ikke finder støtte i Guds ord, men det ser Sun Myung Moon ikke som noget problem. „De spørger nok igen: ’Med hvilken autoritet taler De?’“ siger han, og svarer: „Jeg talte med Jesus Kristus i åndeverdenen.“
’Selv om en engel fra himmelen . . .’
De fleste af de unge som slutter sig til Tongil-familien har kun et overfladisk kendskab til kristendommen. Når disse unge har så let ved at godtage Moons ubibelske forestillinger, er det et vidnesbyrd om den dårlige religiøse oplæring de har fået hjemme.
Men i det første århundrede skrev apostelen Paulus til nogle som var blevet oplært i den sande kristendom: „Selv om vi eller en engel fra himmelen forkyndte jer noget som en god nyhed afvigende fra det vi har forkyndt jer som en god nyhed, så lad ham være forbandet.“ (Galaterne 1:3) Tongil-familien omtaler ganske vist nogle grundlæggende kristne læresætninger, som dét at Jesus var Messias og at han skulle komme igen, men har de den samme forståelse af disse læresætninger som apostelen Paulus havde og som Bibelen fremholder? Forkynder Moon den samme „gode nyhed“ som man finder i Bibelen? Betragt engang hvad Moon siger om en af kristendommens læresætninger.
Profetierne om Jesu Kristi død
„Menneskesønnen [er ikke] kommet for at lade sig tjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Mattæus 20:28) Her siger Jesus med egne ord hvad der var den vigtigste del af hans opgave — at give sit fuldkomne liv som et genløsningsoffer for Adams syndige efterkommere. Jesus talte aldrig om at stifte en fuldkommen familie og lidt efter lidt overtage styret af verden. Anerkender Moon dette?
„Nu fremsætter jeg en dristig erklæring,“ sagde Sun Myung Moon til en skare forsamlet i New Orleans i Louisiana, USA. „Jesus kom ikke for at dø. . . . Hvis Gud havde ønsket at hans søn skulle korsfæstes havde han ikke behøvet 4000 år til at forberede det udvalgte folk. Det ville have været langt lettere for ham at sende sin søn iblandt de vantro, eller måske endda iblandt de vilde. De ville have dræbt ham langt hurtigere. . . . Jesus døde på korset, ikke af egen vilje, ikke af Guds vilje, men af menneskers vilje.“
Måske har du allerede tænkt over spørgsmålet: ’Hvis Gud ikke havde til hensigt at Jesus skulle dø en offerdød, hvorfor indeholder Bibelen da alle de velkendte profetier om hans død, som for eksempel den man finder i Esajas, kapitel 53?’ „Jeg kender godt disse profetier,“ siger Moon. „Vi må vide at der er sideløbende rækker af profetier i Bibelen. Den ene profeterer om forkastelsen af Jesus og hans død; den anden — som for eksempel profetierne i Esajas, kapitlerne 9, 11 og 60 — profeterer om Jesu herlige tjeneste når menneskene modtager ham som Guds søn. . . . Da Gud ikke vidste hvordan mennesker ville reagere på Hans Messias, havde Han ikke andet valg end at forudsige to modsigende udfald — sideløbende profetier der hver især kunne blive opfyldt, afhængigt af menneskers handlemåde.“
Hvad skal det sige? Skulle den almægtige Gud være ude af stand til at forudsige hvordan mennesker ville modtage Messias? Nej, Gud siger: „Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“ — Esajas 55:11.
Det er klart at Messias måtte blive forkastet da han første gang fremstod, og vende tilbage som en strålende sejrherre for at alle Guds profetier kunne blive opfyldt. Som Daniel 7:13, 14 tydeligt viser, vil han ikke komme igen som menneske på jorden, men som en mægtig åndeskabning, der er i stand til at nærme sig Jehova Gud, den gamle af dage, og komme frem for hans himmelske trone.
Men Tongil-familien anerkender ikke Bibelens klare vidnesbyrd om denne sag, for den foretrækker at tro på en kødelig Messias som vil stifte familie her på jorden. For at begrunde sådanne læresætninger benægter Moon Guds evne til at forudsige fremtiden. Han forkynder om en svag Gud, så svag at ’mennesket har samme værdi som Gud selv’. Han går endda så vidt som til at sige: „På en måde frygter Gud mennesket, og Satan frygter også mennesket — på grund af menneskets evne til at bedrage.“ Denne „Gud“ som Moon taler om, er bestemt ikke Jehova, den almægtige Gud, hvis storslåede løfter er nedskrevet i Bibelen!
„Genoprejsning gennem godtgørelse“
Nogle udtalelser fra Tongil-familien giver indtryk af at man forstår betydningen af Jesu offerdød. „Var offeret på korset da forgæves?“ spørges der i De Guddommelige Principper. „Slet ikke (Johannes 3:16). Hvis det var forgæves, havde kristendommen slet ikke haft nogen historie.“ Alligevel siger man: „Genløsningen ved korset har ikke været i stand til at fjerne arvesynden . . . korsfæstelsen bragte kun åndelig frelse.“ Hvad betyder det? „Hvis Jesus ikke var blevet korsfæstet . . . ville han have fuldført sin opgave og bragt både åndelig og fysisk frelse. Han ville have grundlagt himmelens Kongedømme på jorden.“
Hvis Jesu offer ikke er tilstrækkeligt til at frelse mennesker, hvordan skal man da blive frelst? Tongil-familien har udviklet en kunstfærdig læresætning om forsoningen som de kalder „genoprejsning gennem godtgørelse“. „Mennesket mistede den oprindelige position eller stilling det havde fået ved skabelsen, og det må nu opfylde visse nødvendige betingelser for at kunne genoprejse sig,“ siger De Guddommelige Principper. (Kursiveret af os)
Den forestilling at mennesker selv skal sone deres synder er meget udbredt i østen, hvor Tongil-familien har sin oprindelse. Men stemmer det med Bibelen? „Alle har syndet og mangler Guds herlighed, og det er som en fri gave at de ved hans ufortjente godhed bliver erklæret retfærdige gennem udfrielsen ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus. For vi regner med at et menneske bliver erklæret retfærdigt ved tro uden lovgerninger.“ (Romerne 3:23, 24, 28) Det kan godt være at medlemmer af Tongil-familien føler at de soner deres synder ved deres ivrige indsamlingsarbejde, men deres ’gerninger’ kan ikke frelse dem. Jøderne troede at de kunne retfærdiggøre sig selv ved at gøre gerninger i overensstemmelse med Moseloven, men Jesus sagde at de stadig var ’syndens trælle’. Hvordan kunne de blive frigjort? Jesus sagde: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Johannes 8:31-34) Tongil-familien er tydeligvis afveget fra det Jesus sagde. Dens medlemmer forbliver syndens trælle, trods alle deres gerninger.
Påvirkning fra „åndemennesker“
Moons lære om „godtgørelse“ gælder døde såvel som levende. Han siger at døde „åndemennesker“ ønsker at deltage i hans tilhængeres gode gerninger. Hvordan kan de det? De Guddommelige Principper svarer: „Åndemenneskene udgyder åndelig ild over jordiske mennesker, giver dem evnen til at helbrede sygdomme og hjælper dem til at gøre mange mægtige gerninger. Endvidere sætter de jordiske mennesker i stand til at se mange ting i åndeverdenen i en tilstand af trance, giver dem evnen til at profetere og giver dem åndelig inspiration. Ved en sådan virksomhed træder de i stedet for Helligånden og samarbejder med jordiske mennesker om at fuldføre Guds vilje.“
Dette er en farlig lære! Hvorfor? Fordi de døde er uden bevidsthed, ude af stand til at arbejde sammen med levende mennesker. Bibelen slår tydeligt fast: „Der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.“ (Prædikeren 9:10) Hvem er det da der får Moons disciple til at profetere og til at gøre „mange mægtige gerninger“?
„Hvad enten det er gaver til at profetere, de vil blive afskaffet; eller tungetale, den vil ophøre,“ siger Bibelen. (1 Korinter 13:8) De mirakuløse åndelige gaver ophørte da apostlene og de som modtog sådanne gaver ved apostlenes håndspålæggelse, døde. Gud ville ikke gå imod sit eget ord ved at give sådanne gaver nu. Jesus advarede tydeligt om den tid vi lever i: „Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Gå væk fra mig, I som øver lovløshed.“ — Mattæus 7:22, 23.
Det er stærke ord, og medlemmerne af Tongil-familien bør lægge sig dem på sinde. De „åndemennesker“ de har at gøre med kan ikke være de døde, og de kan heller ikke være fra Gud. Da de netop tilskynder til den virksomhed Jesus advarede imod, kan sådanne åndemagter kun komme fra Guds fjende, den første bedrager, Satan Djævelen. Det kan kun være dæmoner, onde ånder som har vildledt og misbrugt lettroende mennesker i tusinder af år. Det er en alvorlig fejl at indbyde til dæmonbesættelse i den naive tro at man samarbejder med „åndemennesker“.
De Guddommelige Principper indrømmer faktisk helt åbent at nogle af disse „åndemennesker“ er onde og kan pine Moons tilhængere, og den siger at hvis en discipel „med glæde udholder pinen fra det onde åndemenneske, . . . kan han opfylde betingelsen for at godtgøre sine egne og forfædrenes synder“. Med andre ord lærer Moons disciple at besættelse og pine fra åndernes side kan sone tidligere synder!
Med sådanne lærepunkter og skikke i Tongil-familien er det ikke noget under at dens medlemmer somme tider har et glasagtigt udtryk i øjnene, som iagttagere tit har bemærket. I nogle tilfælde er årsagen uden tvivl udmattelse eller dårlig kost, men det er meget tænkeligt at mange af disse unge mennesker bliver plaget af dæmoner. Hvilken tragedie! Det er heller ikke overraskende at tidligere medlemmer hyppigt fortæller at de har haft alvorlige mentale og følelsesmæssige problemer flere måneder efter at de har forladt bevægelsen. En undersøgelse i Science Digest fortæller: „Tidligere kultmedlemmer har klaget over at de har mistet orienteringen og at de ’flyder’ ind og ud af foranderlige tilstande; de klager over tilbagevendende mareridt, hallucinationer og vrangforestillinger, over forvirring og over ’psykiske’ fænomener der tager modet fra dem.“
Hvilken profet er Moon?
Man kan ikke betvivle at Moons disciple er oprigtige, men det er en kendsgerning at de er i alvorlig fare. De er blevet alvorligt vildledt når de har ladet Sun Myung Moon overbevise dem om at de ikke behøver at grunde deres tro på Bibelen. Det må vække medynk at de er overladt til ubarmhjertige dæmonstyrkers forgodtbefindende.
Tongil-familien har ret når den siger at vi befinder os i „de sidste dage“ og at Guds rige snart vil herske over en jord der er fuld af lykkelige, lydige mennesker. Det er et vidunderligt håb. Men en anden del af tegnene på „de sidste dage“ er at „falske messias’er og falske profeter vil . . . fremstå og gøre store tegn og undere for at vildlede endog de udvalgte, om muligt“. (Mattæus 24:24) Er Sun Myung Moon en falsk messias, en falsk profet? Kendsgerningerne taler for sig selv.