Unge spørger:

Kan jeg tage skade af gruppepres?

HVAD får tre unge mænd til at tage med på en køretur en vinteraften hvor de, liggende i bilens bagagerum, nedsvælger en flaske vin, seks øl og en halv liter whisky? Var deres liv i fare hvis de nægtede at gøre det? Nej. De ønskede blot at blive anerkendt af den mest ansete „mandeklub“ på deres universitet, og de var villige til at gennemgå denne optagelsesceremoni. Derved ville de vise sig værdige til at opnå deres kammeraters godkendelse.

Men da natten var omme, var de alle tre bevidstløse, og en af dem blev blå over det hele. Snart døde den nittenårige Chuck på grund af akut alkoholforgiftning. Man hævder at ingen havde tvunget Chuck til at drikke mere end de par øl han plejede at drikke. „Men når man er i en situation hvor kammeraterne med deres bemærkninger lægger et pres på én, er det noget helt andet,“ siger hans moder. „Det er ikke sjovt at blive regnet for at være en bangebuks.“ I Chucks tilfælde kostede det ham livet at prøve at opnå sine kammeraters anerkendelse.

Du tænker måske: ’Det er et ekstremt tilfælde. Det vil aldrig ske for mig.’ Det viser dog meget tydeligt hvor stor indflydelse et gruppepres kan øve. Hvis du nogen sinde har været i et dilemma hvor du har kæmpet for at behage dine gamle venner eller for at tilpasse dig nogle nye, så ved du at gruppepres er en realitet. Undersøgelser har vist at en af de stærkeste påvirkninger man udsættes for i livet, kommer fra den gruppe man tilhører eller gerne vil tilhøre. Det er derfor vigtigt at man under sin opvækst indtager den rette holdning til gruppepres.

En del af dét at vokse op

Vi må alle tilpasse os samfundets vedtagne adfærdsnormer. Da unge mennesker mangler erfaring, vil deres personlighed have nogle „uslebne kanter“ der trænger til at slibes af. Dette bibelske ordsprog (27:17) har praktisk værdi: „Jern skærpes med jern, det ene menneske skærper det andet.“ Ligesom en jernfil kan skærpe den sløve æg på en kniv, kan dit samvær med andre ’skærpe’ din personlighed. En sådan gensidig påvirkning kan gøre dig til et bedre menneske, ligesom det også kan virke styrkende og fornyende. Den støtte man kan få fra en gruppe hvis påvirkning er sund, kan endda til en vis grad opveje det hvis man mangler en moder eller fader, eller hvis forældrene ikke viser en den rette omsorg.

Efterhånden som du bliver ældre vil du helt naturligt tænke mere på hvad andre mener om dig. Du ønsker ikke at falde udenfor. Du finder snart ud af at de der er populære synes at have det sjovest. „Man går meget op i om andre synes om en,“ fortæller Debbie. „Da jeg var atten gruede jeg ved tanken om at være upopulær, for så ville jeg ikke blive inviteret ud. Jeg var bange for at blive holdt udenfor og ikke være med når de andre havde det sjovt, eller at blive kaldt sippet og regnet for at være en der aldrig ville være med til noget.“

Hvem øver det største pres?

„De mennesker hvis levemåde vi synes om og den gruppe vi ønsker at være med i, har den største indflydelse på os,“ har professor James Comer ved Yale Child Center sagt. De øver det største pres på os.

For eksempel fortæller Debbie at der i skolen var nogle unge der var ligeglade med alt, også deres karakterer. De andre så ned på dem. „Man bekymrede sig ikke om hvad de mente om en,“ siger Debbie. „Men der var andre som var dygtige i skolen, og deres anerkendelse ville jeg gerne have. Når de så ned på mig, kunne jeg krybe i et musehul. Jeg følte mig uduelig, helt elendig. Det var som om jeg var et stort nul der ikke kunne gøre noget rigtigt.“

Debbie prøvede at gøre forskellige ting for at opnå sine kammeraters anerkendelse, så hun kunne komme til at høre med til kliken. Du ved måske selv hvordan hun har følt det. Har du nogen sinde gået i noget tøj du ikke virkelig brød dig om, bare for at tækkes andre unge? Har du anlagt samme frisure som de, og har du talt på samme måde som de? Så har du også været udsat for gruppepres.

Mange teenagere protesterer imidlertid imod den tanke at deres handlinger skulle være dikteret af gruppepres. Mange mener, ligesom syttenårige Susie: „Ingen kan få dig til at gøre noget hvis du ikke selv går med til det.“ Men et gruppepres kan være så underfundigt at man ikke straks erkender at man er udsat for det. Et eksempel fra Bibelen med en mand der havde høje principper men bukkede under for gruppepres, viser at det har en snigende, ubarmhjertig magt.

Apostelen Peter og hans fæller

Apostelen Peter var en af kristendommens søjler. Han var en frimodig mand med stærke overbevisninger. Den kristne menighed bestod til at begynde med udelukkende af mennesker der var jøder af fødsel, som Peter, eller af jødiske proselytter. Disse undgik alle ikke-jøder eller hedninger, ja de så endda ned på dem. Gud åbenbarede imidlertid for Peter at ikke-jøder fra alle nationer og racer kunne blive kristne og derved komme i et godkendt forhold til Gud. Peter ændrede derfor sin tankegang. I stedet for at undgå ikke-jøder, hjalp han dem nu åndeligt og spiste endda sammen med dem. Senere forsvarede han modigt sine handlinger over for den første kristne menigheds ledere. — Apostelgerninger 10:28; 11:1-18.

Tiden gik, og Peter kom til at bo i Antiokia, en by hvor mange ikke-jøder var blevet kristne. Mens han var der kom han åbent sammen med disse hedningekristne, og han spiste sammen med dem. Men en dag kom nogle repræsentanter fra menigheden i Jerusalem på besøg i Antiokia. Disse mænd, jødiske kristne, syntes stadig ikke om at komme sammen med ikke-jøder, eller hedninger. Peter kendte deres holdning. Hvordan reagerede han?

Da de ankom skilte Peter sig ud fra de hedningekristne og ville ikke længere spise sammen med dem. Han gik imod de selv samme principper som han tidligere havde forsvaret! Hvorfor? Fordi Peter var bange for at støde de brødre der var på besøg. Det var tydeligt at han satte deres mening om ham meget højt. Han har måske tænkt: ’Jeg vil give en lille smule efter nu mens de er her, og så fortsætte med at spise sammen med hedningerne når de er rejst. Hvorfor ødelægge mit forhold til dem for sådan en lille ting?’ — Galaterne 2:11-14.

Hvor underfundigt! Bibelen siger at Peter og andre som blev påvirket af hans dårlige eksempel, ’hyklede’, eller foretog sig noget som de egentlig ikke selv fandt rigtigt. Med andre ord: Gruppepres havde gjort Peter til en hykler der fornægtede sine egne principper.

Hvis dette kunne ske for en moden kristen, en af de tolv apostle, kunne det så ikke også ske for dig? Peter blev offentligt tilrettevist af apostelen Paulus fordi ’han var domfældt’. Lad os antage at du gav efter for gruppepres i et øjebliks svaghed. Hvis du gjorde noget forkert, hvordan ville du da have det bagefter? Mon ikke din samvittighed ville fordømme dig? Du blev måske opdaget og ødelagde dit omdømme. Er det dét værd?

Det er imidlertid ikke altid at andres påvirkning er dårlig. Hvordan kan den rette påvirkning gavne dig, og hvordan kan du undgå den dårlige? Den næste udgave af Vågn op! vil give nogle praktiske råd i den henseende.

[Illustration på side 18]

Ligesom en jernfil kan slibe de uslebne kanter på en kniv, således kan visse egenskaber ved vor personlighed blive skærpet ved gode kammeraters påvirkning

[Illustration på side 19]

Gruppepres kan påvirke vores udseende og væremåde. Vi må udvikle evnen til at tænke selv

[Illustration på side 20]

Selv apostelen Peter blev skadet af gruppepres. Kunne gruppepres også påvirke dig i en ugunstig retning?