Hvordan små børn kan lære at læse

Denne artikel er skrevet af en læsepædagog med mange års erfaring fra offentlige skoler såvel som privatundervisning.

NÅR du lader øjnene passere hen over disse ord, gør du brug af en færdighed der er grundlæggende for al undervisning: evnen til at læse. Når du har tilegnet dig denne fundamentale evne til at tyde det trykte ord, er døren åbnet til uanede mængder af kundskab og oplysninger om fortiden og nutiden, og til dels også om fremtiden. Spørg dig selv: „Hvordan ville livet være hvis jeg aldrig havde lært at læse?“

Det har imidlertid vist sig at mange der kommer ud af skolerne og gymnasierne, ikke har lært at læse godt nok til at de kan skaffe og bestride et job. En færdighed der er så væsentlig bør tilegnes så tidligt som muligt. Hvis man selv har børn, er det vigtigt at man også lærer dem at læse.

Mange forældre — og lærere — har den fejlagtige opfattelse at børnene ikke skal have undervisning før de kommer i første klasse. Sandheden er at børnenes „medfødte computer“, hjernen, lige fra fødselen er i fuld gang, klar til at blive programmeret og fyldt med oplysninger til senere brug. Glem den fejlagtige idé at man skal være ’statsautoriseret’ for at kunne lære andre at læse. Efter omfattende forskning har man fundet ud af at børns indlæringsevne i forbindelse med tale og læsning „sikkert er nært forbundet med arten af den kontakt barnet fra første færd har haft med forældrene, deres lydhørhed over for den lille, og deres evne til at inspirere barnet til selvstændige opdagelser“. (New York Times, tillæg om undervisning, side 6, den 10. januar 1982)

Forældrene spiller altså en stor rolle med hensyn til at hjælpe børnene til at lære at læse, så de undgår mange besværligheder i skolen senere hen. Hvis man begynder med nogle ganske enkle øvelser vil børnene hurtigt kunne blive fortrolige med bogstaverne, og de vil kunne lære at læse inden de kommer i skole.

Det ideelle er at begynde så tidligt som muligt. Det første skridt består i at man lige fra barnets fødsel taler meget med det. Husk at barnet er ved at prøve at lære et „fremmed“ sprog og har brug for al den træning det kan få i at høre sprogets lyde. Ikke alene vil forældrenes kærlige ord minde barnet om at forældrene holder af det, men alt hvad de siger vil hjælpe den lille, fordi det er en træning i at opfatte det sprog som han eller hun af alle kræfter prøver at lære.

Til at begynde med opfatter barnet først og fremmest gennem forældrenes tale. Når det begynder at blive opmærksomt på sine omgivelser, vil det visuelle efterhånden spille en større rolle. Her er det vigtigt at vælge det rigtige legetøj når de små skal begynde at lære noget, for deres interesse holdes fangen i længere tid hvis de føler at de bliver „underholdt“. I de allerførste måneder vil genstande i klare farver virke meget tiltrækkende på dem. Legetøjets form betyder ikke så meget, det kan lige så godt være et bogstav fra alfabetet som det kan være et legetøjsdyr. Hovedsagen er at den lille har noget „flot“ at lege med, så hvorfor ikke benytte lejligheden til at gøre den lille fortrolig med noget af det han skal bruge for at kunne læse?

Begynd med et par bogstaver i klare farver. Flere steder kan man købe dem som „tyggelegetøj“ der kan bruges når tænderne kommer frem. Brug dem ligesom alt andet legetøj, men måske lidt mere end andre ting. Kald bogstaverne ved deres navne når I leger med dem. Køb flere efterhånden som barnet vokser.

Når den lille begynder at kunne gå, vil han allerede kende mange af bogstaverne, selv om han måske ikke rigtig kan tale. Han har allerede, gennem sanserne, „kendt“ dem i et år eller to. Han har set dem, hørt fader og moder kalde dem ved navn, leget med dem og tygget på dem. Det er kendt legetøj for ham, og snart kan han bruge det som værktøj.

Når barnet kender alfabetets bogstaver, er det næste skridt at vise ’hvilken vej’ man læser. Da vi på dansk læser fra venstre til højre, må barnet orienteres i denne retning. Når man læser højt må man huske at pege på ordene i bogen, sådan at barnets øjne kan følge med fra venstre mod højre. Når barnet kan tale, stiller man nogle få bogstaver op (for eksempel nogle byggeklodser) og lader det sige bogstavernes navne fra venstre mod højre. Man kan også vise billeder af ting der bevæger sig fra venstre mod højre. Det skal være enkle og letforståelige situationer . . . en hund der løber hen til højre, hvor dens madskål står; en dreng der skal lige til at sparke en fodbold hen mod højre; eller lignende.

Når barnet er fuldt fortroligt med bogstaverne og vænnet til at følge fra venstre mod højre, kan man begynde at sætte nogle ord sammen. En god begyndelse er barnets eget navn. Man kan også bruge et billede af et barn der står uden for et hus og kalder på sin legekammerat derinde. Billedet er let at forstå. Det kan for eksempel være en pige der holder hænderne som en tragt for munden og kigger hen mod huset; selv et meget lille barn forstår at pigen kalder på en eller anden. Man kan sige til den lille at vi jo ikke kan høre hvad pigen siger, så derfor vil vi skrive med bogstaver hvad det er hun siger.

„Hvis det var dit navn hun råbte, ville vi skrive det sådan.“ Skriv så navnet og tal om det. Hold dig til at begynde med til dette ene ord, indtil barnet kender denne bogstavsammensætning og altså kan genkende sit eget navn. Vær tålmodig! Lad barnet selv sætte tempoet. Gør det til en leg, og husk altid at rose for de forsøg der gøres. I øjeblikket skal du blot have barnet til at forstå at trykte bogstaver svarer til talte lyde (altså at bogstaver er lig med lyde).

Når den lille kan genkende sit eget navn, da føj andre ord til. Man kan for eksempel på et stykke pap skrive ordet STOL. Læg arket på en stol og forklar: „Her har vi skrevet de bogstaver der siger STOL.“ Tal om bogstaverne, og lad barnet fortælle hvad de hedder, fra venstre til højre. Lad arket ligge på stolen i et godt stykke tid. Efterhånden kan man sætte „skilt“ på andre kendte genstande.

Husk at barnet endnu ikke skal læse, men bare lære at bogstaverne svarer til talte lyde. Når flere ord på denne måde er blevet indført, kan man gøre det til en leg. Prøv at samle skiltene sammen og se hvor mange af dem barnet kan anbringe på det rigtige sted. Når barnet har lært dette, har det taget . . .

De tre første skridt:

1. Kende hver af alfabetets bogstaver ved navn.

2. Kalde bogstaverne ved navn fra venstre til højre.

3. Forstå at bogstaverne repræsenterer talte lyde.

Man kan nu begynde at se på de små, trykte bogstaver. Mange ABC’er illustrerer bogstaverne ved hjælp af dyr og dyrebørn, hvilket kan være en god hjælp. Lån bøger på biblioteket om den første læseundervisning, så du kan være sikker på at du lærer den lille at kende bogstaverne sådan som han senere vil se dem i skolen. Prøv endnu ikke at lære barnet selv at skrive. Husk: Dit mål er foreløbig at lære ham at læse. Du skal ikke samtidig bebyrde ham med noget der er endnu sværere. Han vil selvfølgelig prøve at skrive, når han ser hvordan du gør det, og ind imellem kan man godt hjælpe ham lidt på vej, men gør ikke noget særligt ud af det. Det kommer senere.

„Min bibelhistoriebog“

De nævnte skridt kan ikke forbindes med nogen bestemt alder hos barnet, men dets fremskridt afhænger af hvor meget forældrene sætter ind på det. Vi går ud fra at forældrene nu har brugt forskelligt undervisningsmateriale sammen med barnet, at de har læst meget op for det, at barnet har sine egne billedbøger, og at det for eksempel kender flere forskellige børnerim eller remser. Mange forældre har fundet at Min bibelhistorieboga er en uvurderlig hjælp med sine mange billeder. Alt dette vil være til nytte når barnet skal lære at læse.

Begynd med nogle rim. Sig nogle remser den lille kender, og lad ham selv afslutte rimet. For eksempel:

Peter Mathisen red på — .

Okker gokker — .

Abel Spendabel, hvad koster — .

Forklar at ord der rimer er ord der slutter ens men begynder forskelligt. Gør det til en leg. Sig et ord, og lad barnet prøve at finde ord der rimer, for eksempel KAT — HAT. Måske skal du give mange eksempler før han forstår hvad rim er. Skriv ordet KAT på et stykke papir og lad barnet sige hvert bogstav. „Nu har vi sagt bogstaverne, lad os nu læse ordet. Der står KAT. Nu kan du læse det for mig — KAT.“

Når barnet forstår at bogstaverne tilsammen giver ordet KAT, skriv da et andet ord der rimer på det, NAT, og gør det samme igen. Vis hvordan ordene ligner hinanden og lyder ens, bortset fra begyndelsen. Hjælp det til at forstå forskellen mellem de to ord. Brug ofte ordet LÆSE. „Kan du læse dette ord?“ (Peg på KAT.) „Nu skal jeg læse dette ord.“ (Peg på NAT.) „Nu læser jeg ordet, og så kan du pege på det jeg læser.“ Disse „lektioner“ må ikke være for lange, for på dette punkt stiller de store krav til barnet. Men da det nu er begyndt at forstå hvad læsning er, prøv da at læse lidt sammen hver dag på denne måde, hvis det er muligt.

Næste gang ser man igen på de to ord KAT og NAT og føjer flere til af samme gruppe. (HAT, VAT, MAT) Føj ikke nye ord til før barnet let kan læse dem man allerede har vist det. Det vil strække sig over flere „lektioner“, men denne præsentation er afgørende for at grundlaget bliver godt. Metoden virker fordi den er så enkel. Børnene ved hvad et rim er, og de behøver kun at se på det første bogstav for at ændre lyden. Du kan kalde disse ord for „AT“-ord; arbejd kun med disse AT-ord indtil barnet kan læse ethvert af dem. Pas på ikke at gøre det til en kedelig pligt for barnet; så vil det hurtigt miste interessen for at lære at læse.

Når den lille er blevet god til at læse AT-ord, går man videre til næste gruppe af ord på tre bogstaver, for eksempel AR-gruppen (far, har, kar, rar osv.). Gå frem ligesom før, og husk hele tiden at repetere AT-ordene. Stil de to grupper op over hinanden på denne måde, så leddene svarer til hinanden:

FAT KAT NAT HAT VAT

FAR KAR NAR HAR VAR

Lad den lille elev læse ordene fra venstre til højre, hvor endelydene er de samme, og lodret, hvor begyndelsesbogstaverne er de samme. Nu kan man danne korte sætninger med ordene fra disse grupper:

FAR HAR HAT.

I begyndelsen vil barnet læse ordene uden at tænke på hvad de betyder. Lad ham læse det et par gange, og spørg så for eksempel:

„Hvad stod der her?“

„Jo, at far har en hat. Hvordan ser fars hat ud?“

Gå videre med andre ord af samme type, for eksempel AM-ord: SAM, KAM, HAM. Eller AN-ord: DAN, KAN, HAN, osv. Nu er der nye muligheder: DAN HAR KAT. RAR KAT.

„Hvordan tror du Dans kat ser ud? Er det en rar kat?“

Det begynder nu at gå op for børnene at det skrevne ord repræsenterer noget med mening i, og at det kan være sjovt at læse. Husk altid at rose barnet for dets indsats, uanset hvor hurtigt eller hvor langsomt det går.

Her er det en god idé at have en stor skrivebog, hvor man skriver ordgrupper på hver sin side. Det vil også være en hjælp når man repeterer. Her er et udsnit fra de første sider:

AT

fat kat nat hat vat at

AR

far kar nar

har rar ar

far har kat

har far kat?

far har vat

rar kat

rar far

AN

Dan kan man han

Dan har rar kat

han har ham

Sam har hat

Skriv adskillige sider med ord der har A som vokal men forskellige konsonanter. Derefter går man videre til vokalen E, hvilket giver mange flere muligheder fordi man nu kan inkludere ordene „er“, „ser“, og andre udsagnsord der let kan indgå i sætninger. Da læseprogrammets første vokal er A, må man bruge mere tid på A-gruppen end på de følgende, fordi hele begrebet læsning er nyt for barnet. Men når man går videre til vokalen E vil man finde at den er lettere for barnet at lære og at der ikke skal bruges så megen tid som på A-gruppen. Efter et stykke tid kan man gå videre til de følgende vokaler: I, O, U og så videre. Man kan også udvide ordene til fire eller fem bogstaver, idet man går ud fra de ord man allerede har lært. (Sam er fars kat, Dan er den rare kat.)

Nu vil du snart opleve den glæde at høre den lille læse noget fra andre kilder. Nogle af de lette, små historier du engang har læst for det, kan det sikkert snart selv læse for dig, måske med lidt hjælp.

Dette læseprogram er, på grund af den begrænsede plads, kun skitseret i hovedtrækkene, men kan måske alligevel give et indtryk af metoden, som har givet gode resultater i mange små børns tilfælde. Mange har allerede som fireårige kunnet læse meget svært stof, selv fra Bibelen.

I løbet af kort tid vil både din og barnets indsats blive belønnet. Det er en ubeskrivelig glæde at høre sit eget barn læse! Og det er en fornøjelse at se det læse en bog i stedet for at se fjernsyn! Vent bare til I er på en lang biltur og den lille sidder på bagsædet, helt opslugt af en bog. Den dag han ikke siger: „Hvornår er vi der?“ Men i stedet siger: „Er vi der allerede!“ — så ved du at I faktisk er der, også i en anden forstand. For du har nået dit mål.

[Fodnote]