Adam og Eva — har de virkelig levet?

HVIS man siger „Cæsar“, vil mange hurtigt tilføje: „og Kleopatra“. Hvis man siger „Hans“ vil mange børn sige: „og Grete“. Og hvis man siger „Adam“ vil de fleste af os fortsætte: „og Eva“.

Beretningen er enkel men korrekt

Det skal indrømmes at beretningen i Første Mosebog om Adam og Eva er meget enkel. Den siger at Gud skabte mandens legeme af nogle stoffer fra jorden og at han derefter „blæste livsånde i hans næsebor“. Senere blev en kvinde skabt af mandens ribben, hvorfor han med rette kan sige om hende at hun var ’ben af hans ben og kød af hans kød’. — 1 Mosebog 2:7, 23.

Men skulle beretningens enkelhed gøre os forudindtaget imod den? Hvis en beretning holder sig til kendsgerningerne behøver den ikke at være indviklet for at være sand. Og mange videnskabsmænd siger at Første Mosebogs påstand om at alle mennesker har den samme oprindelse, er korrekt. (Se hosstående ramme „Menneskenes fælles oprindelse videnskabeligt bekræftet“.)

Passer udviklingslæren ind i billedet?

Mange forkaster beretningen om Adam og Eva fordi de mener at de i udviklingslæren har fundet en mere overbevisende forklaring på hvordan menneskelivet opstod.

Nogle af disse forkaster ikke nødvendigvis Guds eksistens. De mener at det nok skulle være muligt at forene Bibelens beretning med troen på en udvikling.

For eksempel støtter den østrigske Prager-Stemberger bibelkommentar dette synspunkt. Den siger: „Om mennesket viste sig ved slutningen af en vis udviklingsproces og om ’det første menneske’ blot var ét menneske eller en gruppe mennesker — på ingen af disse to spørgsmål giver teksten i Første Mosebog noget endeligt svar.“ Nogle teologer, selv „flere professorer ved Sydstatsbaptisternes præsteseminarier“, mener det samme ifølge et nylig udgivet nyhedsblad. De antyder at „Adam og Eva snarere er symboler på den oprindelige menneskehed end de er de første mennesker“. Men hvorfor prøver nogle at forene Bibelens skabelsesberetning med udviklingslæren?

Det skyldes måske den måde mange videnskabsmænd fremlægger den på — som en fastslået kendsgerning. For eksempel hævder den russiske videnskabsmand N. V. Timofeeff-Ressovsky: „Evolutionen . . . i verden omkring os behøver ikke længere at bevises.“

Stillet over for evolutionen som en påstået kendsgerning søger den oprigtige bibellæser derfor at finde en fornuftig forklaring. ’Hvis Adam og Eva ikke var virkelige personer’, tænker han måske, ’men kun fiktive repræsentanter for de første mennesker, så kan Bibelens påstand om at Gud har skabt livet godt forenes med videnskabens påstand om at mennesket har udviklet sig.’

Det lyder måske fornuftigt, men er det sandt? Evolutionisterne må, hvis de er ærlige, indrømme at de ikke har været i stand til at bevise deres teori, selv om de tror fuldt og fast på den. En af dem har i en artikel i det tyske blad Natur indrømmet at „vore forklaringer på evolutionen er utilstrækkelige. . . . I øjeblikket er evolutionens baggrund . . . stadig en uløst gåde“. Han citerer Adolf Portmann, en schweizisk zoolog, som anerkender at han i hele sin livslange forskning ikke har kunnet finde nogen egentlige forklaringer.

Mange oprigtige mennesker har imidlertid fundet at Bibelen giver en forklaring. De har fundet at den helt igennem er korrekt og pålidelig. Det hjælper os til at forstå hvorfor mange oprigtige bibellæsere nægter at omfortolke beretningen om Adam og Eva for at få den til at passe med den ubeviste udviklingsteori.

Et spørgsmål om logik

Lad os nu antage at Adam og Eva ikke var virkelige personer. Hvordan skal man så forstå de steder i Bibelen hvor de omtales? Eksempler på sådanne henvisninger findes på side 17 i rammen „En uundgåelig kædereaktion“.

Hvis man forkaster beretningen om Adam og Eva i Første Mosebog, starter man en kædereaktion der ender med at man forkaster næsten alt hvad Bibelen lærer. Men hvis man forkaster Bibelen står man tilbage med nogle temmelig vanskelige spørgsmål, spørgsmål som kun Bibelen kan besvare på tilfredsstillende måde. For eksempel:

I. HVORFOR HANDLER FOLK ONDT?

Bibelens beretning om Adam og Eva siger at de fik en befaling der indbefattede disse tre punkter: de skulle opfylde jorden, dyrke og forskønne den, og tage sig kærligt af dens dyreliv. (1 Mosebog 1:28) Sammen med denne befaling blev der pålagt dem en begrænsning. Den var ment som en prøve på deres lydighed mod Gud, for det var absolut nødvendigt at de var lydige mod hans vejledning hvis de skulle varetage deres opgaver på en god måde.

Men Adam og Eva valgte ulydigt at gøre tingene på deres egen måde, idet de ignorerede Gud og hans befalinger. Resultatet? Romerne 5:12 forklarer: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ Ifølge Bibelen er den egentlige grund til at folk handler ondt altså arv — vi har arvet syndige, forkerte tendenser fra vore første forældre, Adam og Eva.

Hvis vi ikke anerkender Bibelens beretning om Adam og Eva som virkelig, hvordan vil vi da på tilfredsstillende måde forklare hvorfor folk, til trods for at de sikkert ønsker fred og lykke, fortsætter med at handle ondt?

II. HVORFOR BLIVER VI SYGE OG DØR?

Kender videnskaben svaret? I en kommentar til de resultater videnskaben er nået til indrømmer en journalist at professor Friedhelm Schneider fra Tübingen har godtgjort at „der er intet der støtter [den antagelse] at døden er knyttet som en fysisk nødvendighed til begrebet liv“.

Bibelen forklarer imidlertid at Adam og Evas oprørske adfærd resulterede i at de mistede Guds gunst og muligheden for at leve evigt i et jordisk paradis. Det fuldkomne legeme som Gud havde givet dem begyndte at degenerere, og til sidst døde de. Nu da de var underlagt sygdom og død, kunne de kun frembringe børn med de samme handicap. „Ja, kunne der komme en ren af en uren!“ udbrød Job engang, og han sagde videre: „Nej, end ikke én!“ (Job 14:4) For hver generation der går kommer vi længere og længere bort fra menneskehedens fuldkomne start, og vi bliver mere og mere ufuldkomne.

Hvis vi ikke anerkender Bibelens beretning om Adam og Eva, hvordan vil vi da forklare at vi, trods teknologiske og videnskabelige fremskridt, fortsat bliver syge og dør?

III. HVORFOR HAR GUD TILLADT ONDSKABEN SÅ LÆNGE?

Adam og Eva forkastede Guds herredømme til fordel for menneskers herredømme. Hvad førte det til? Godt 3000 år senere skrev kong Salomon i Prædikeren 8:6-9: „Det er et tyngende onde for mennesket, . . . [at] der er tider, da det ene menneske hersker over det andet til hans ulykke.“

I et fjernsynsinterview i juni 1981 understregede den daværende tyske forbundskansler Helmut Schmidt sandheden i disse ord, idet han sagde: „Vi mennesker . . . har altid kun delvis regeret verden, og det meste af tiden meget dårligt. . . . Vi har aldrig regeret den i fuldstændig fred.“

Ved at tillade menneskene selv at herske i 6000 år, har Gud sørget for at der var tid nok til at fastslå at mennesket ikke kan „styre sine fjed“; Guds styre er at foretrække. (Jeremias 10:23) Gud står således retfærdiggjort. Det er altså meget tydeligt at Adam og Eva traf et katastrofalt valg.

Men uden beretningen i Første Mosebog om Adam og Eva, hvilken fornuftig forklaring kunne man da give på at Gud har tilladt ondskaben så længe?

IV. ER DER NOGET HÅB FOR FREMTIDEN?

Ja, det er der. Straks efter at Adam og Eva havde gjort oprør, viste Gud at ikke alt var tabt. Han forudsagde at der ville komme en „sæd“ eller et afkom som med tiden ville genindføre retfærdige forhold og fjerne ondskaben. (Se Første Mosebog 3:15; Romerbrevet 16:20; Åbenbaringen 12:7-12; 20:1-3.) Denne „sæd“ viste sig at være Jesus Kristus, der løskøbte menneskeheden og beredte vejen for genoprettelsen af Guds styre til gavn for lydige mennesker. Hvornår vil dette ske?

Bibelkronologien og verdensforholdene viser at Gud om kort tid vil gribe ind. Hans oprettede rige, som Jehovas vidner flittigt forkynder som menneskehedens eneste håb, vil give lydige mennesker mulighed for at opnå evigt liv i fuldkommenhed, sådan som Adam og Eva oprindelig havde udsigt til. Hvis vi forkaster hvad Bibelen siger om Adam og Eva, hvilket håb kan vi da have for fremtiden i betragtning af de forværrede verdensforhold?

Budskabet om Guds kommende verdensregering og de velsignelser den vil medføre er ikke opdigtet, sådan som eventyret om Hans og Grete. Fremtidige historieberetninger vil vidne derom lige så sikkert som tidligere tiders historieberetninger bevidner eksistensen af Cæsar og Kleopatra. Ja, Guds kommende verdensregering med dens velsignelser vil være lige så virkelig som Adam og Eva var! Vi vil opfordre dig til at sætte dig i forbindelse med Jehovas vidner og lære mere om dette.

[Tekstcitat på side 14]

Evolutionisterne må, hvis de er ærlige, indrømme at de ikke har været i stand til at bevise deres teori

[Ramme på side 15]

MENNESKENES FÆLLES OPRINDELSE — VIDENSKABELIGT BEKRÆFTET

● „Folk af alle racer har den samme anatomi; de har alle den samme proteinopbygning og de samme forfædre.“ — Antropologen dr. Georg Glowatzki.

● „Alle jordens folkeslag tilhører samme familie og har en fælles oprindelse.“ — The Races of Mankind af antropologerne Ruth Benedict og Gene Weltfish.

● „Hvis vi alle hver for sig kunne følge vor stamtavle tilstrækkelig langt tilbage, gennem hundreder af generationer, ville vi ende det samme sted . . . de videnskabelige oplysninger . . . viser at alle nulevende mennesker har en fælles afstamning.“ — En publikation udgivet af UNESCO, De forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur.

● „Alle varieteter af mennesket hører til samme art og har samme fjerne oprindelse. Alle relevante vidnesbyrd vedrørende sammenlignende anatomi, palæontologi, serologi og arvelighedslære peger mod denne slutning. Ud fra genetiske grunde alene er det praktisk talt umuligt at få den tanke at de forskellige varieteter af mennesket skulle være opstået hver for sig.“ — Antropologen M. F. Ashley Montagu.

● „Videnskaben bekræfter nu hvad de fleste store religioner længe har forkyndt: Mennesker af alle racer . . . stammer fra det første menneske.“ — Amram Scheinfeld, der skriver om videnskabelige emner.

[Ramme på side 17]

EN UUNDGÅELIG KÆDEREAKTION

OVERVEJ HVAD BIBELEN SIGER

● „[Jesus sagde]: ’Har I ikke læst [i Første Mosebog 1:27; 2:24] at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde og sagde: „Af denne grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru“?’“ — Mattæus 19:4, 5.

Jesus Kristus er almindeligt anerkendt som en mand der levede efter de højeste normer med hensyn til ærlighed og moral. Hvis beretningen i Første Mosebog om Adam og Eva kun er en allegori, ville Jesus da have citeret den som virkelighed? Næppe!

● „Jesus . . . var, sådan mente man, søn af Josef, søn af Eli, søn af Mattat, . . . søn af David, søn af Isaj, . . . søn af Abraham, . . . søn af Sem, søn af Noa, . . . søn af Adam, søn af Gud.“ — Lukas 3:23-38.

Hvor skifter Lukas’ opremsning af Jesu forfædre over fra mytiske personer til virkelige personer? Hvem er det første virkelige menneske i listen, hvis det ikke er Adam?

● „Synden kom ind i verden gennem ét menneske . . . og døden [trængte således] igennem til alle mennesker.“ „Døden [herskede] som konge fra Adam frem til Moses.“ — Romerne 5:12, 14.

Hvis Adam blot var et symbol for „den oprindelige menneskeslægt“ burde apostelen Paulus da ikke have talt om „flere mennesker“ i stedet for kun at tale om „ét menneske“? Og hvis Adam er en opdigtet person, hvad så med Moses? Ingen tvivler på at han har levet.

● „Den syvende i rækken fra Adam, Enok, profeterede også om [de onde].“ — Judas 14.

Hvis Adam ikke var en virkelig person, hvad så med Enok? Og hvis Enok var en virkelig person, hvordan kunne han så være den syvende i rækken fra en opdigtet Adam?

ER DET IKKE TYDELIGT AT ADAM OG EVA, SÅDAN SOM BIBELEN SIGER, VAR VIRKELIGE PERSONER?

[Illustration på side 16]

Ved at menneskene har fået lov til selv at herske i 6000 år, er det blevet fastslået at de ikke kan ’styre deres fjed’