Unge spørger:

Hvordan slipper jeg af med mit dårlige humør?

HAN var dybt deprimeret. Men han fandt ud af at hvis han oplevede noget spændende følte han sig bedre tilpas — for en tid. Så fandt han en sikker metode til at komme ud for noget spændende: Han fremprovokerede et slagsmål med en politibetjent — ved bogstavelig talt at sparke ham? Det fik adrenalinet til at strømme i ham! Hans nedtrykthed forsvandt for en kort stund. Men nu havde han selvfølgelig andre problemer!

Hvis du nogen sinde har været tynget af depression kan det være at du føler sympati for denne mand. Hans „løsning“ var ganske vist ikke særlig anvendelig, og måske tænker du på hvad du så kan gøre for at slippe af med dit dårlige humør.

„Nogle mennesker bliver nedtrykte fordi de er sultne,“ bemærker dr. Nathan S. Kline fra New York, der er specialist i depressioner. „Det kan være at man springer morgenmaden over, og at man af en eller anden grund ikke får frokost. Klokken tre begynder man så at undre sig over hvorfor man ikke føler sig godt tilpas.“

Det har også meget at sige hvad man spiser. En ung kvinde ved navn Debbie havde ofte følt sig fortvivlet, og hun indrømmer: „Jeg vidste ikke at en underlødig kost havde en så skadelig indvirkning på mit humør. Jeg spiste masser af den slags. Nu har jeg lagt mærke til at når jeg spiser mindre slik, føler jeg mig bedre tilpas.“ Er der andet der kan hjælpe? Måske lidt motion vil sætte dig i bedre humør. Eller måske har du brug for en lægeundersøgelse, for depression kan være et symptom på en fysisk sygdom.a

Men i mange tilfælde skyldes depression den måde man tænker på.

Sindets kamp

„Når man har været ude for at folk hele tiden stikker til en, kommer man nemt til at tro at man ikke er noget værd,“ klagede den attenårige Evelyn. Måske har du også fået et negativt syn på dig selv — og er blevet nedslået på grund af denne måde at tænke på.

Men overvej engang følgende: Er det virkelig dine venner der skal afgøre hvad du er værd som menneske? Den kristne apostel Paulus var ude for en lignende hån. Der var nogle der sagde at han var svag og at han talte dårligt. Fik det Paulus til at føle sig mindre værd? Slet ikke! Disse mennesker opstillede deres egne normer. Men Paulus vidste at det der betød noget, var at leve op til Guds normer. Han kunne glæde sig over det han havde udrettet med Guds hjælp — uanset hvad andre sagde. Så hvis du også tænker på dine stærke sider, og du har et nært samhørighedsforhold til Gud at tænke på, vil det dårlige humør ofte forsvinde. — 2 Korinter 10:7, 10, 17, 18.

Måske lider du af skyldfølelse på grund af en eller anden svaghed. Kæmper du hårdt for at overvinde den? Eller gør din måde at leve på det svært? „Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne [hvis I] lyder . . . villigt,“ lover Jehova Gud. (Esajas 1:18, 19) Gør alt hvad du kan. Overse aldrig vor himmelske Faders medfølelse og tålmodighed. — Salme 103:8-14.

Du må også sætte nogle realistiske mål for dig selv. Du behøver ikke at være nummer ét i klassen for at føle at du gør det godt. (Prædikeren 7:16-18) Du må indse at du, i lighed med andre, kommer ud for skuffelser i livet. For eksempel kan det være at du oplever at et nært venskab brydes. Det udløser ofte en depression. I stedet for at føle sådan: ’Der er ikke nogen der bryder sig om mig, og det vil der aldrig være, — tænk da i stedet sådan: ’Jeg vil savne hende, men jeg skal nok komme over det.’ Og der er ikke noget forkert ved at græde ud.

Værdien af at udrette noget

„Fortvivlelse forsvinder ikke af sig selv.“ Dette siger den femogtyveårige Daphne efter at hun er kommet godt igennem flere anfald af modløshed. „Man må tænke på en anden måde, eller bruge sine kræfter på et eller andet. Man må begynde at gøre noget.“ Men hvad?

„Jeg har kastet mig over syning,“ siger den fireogtyveårige Linda, som har gjort en stor indsats for at overvinde sit triste humør. „Jeg kan arbejde med mit tøj, og med tiden glemmer jeg så hvad der bekymrer mig. Det hjælper virkelig.“ Det at gøre noget man er god til, kan opbygge ens selvagtelse — der sædvanligvis er allermindst når man er deprimeret.

Det er også gavnligt at beskæftige sig med noget der gør en selv glad. Køb noget du ønsker dig, spil et eller andet spil, tilbered din livret, gå på opdagelse i en boghandel, spis ude, læs, ja, eller prøv at samle et puslespil. Du kan måske endda gemme noget du holder særlig meget af at gøre, som „kur“ til de dage hvor du føler dig helt nede. Hvis du er en ung kvinde, har du måske erfaret at disse dage falder sammen med din menstruationscyklus.

„Når jeg har noget at se frem til er jeg ikke så deprimeret,“ fortæller Debbie. Hun har fundet ud af at hvis hun planlægger nogle korte ture eller sætter sig nogle overkommelige mål, noget som falder uden for den daglige rutine, kan hun overvinde sit dårlige humør. Men noget af det der har hjulpet hende mest, er at gøre noget for en anden. „Jeg traf en ung pige som var meget deprimeret, og jeg begyndte at hjælpe hende med at studere Bibelen,“ forklarer Debbie. „Disse ugentlige drøftelser gav mig lejlighed til at fortælle hende hvordan hun kunne overvinde sin depression. Bibelen gav hende et virkeligt håb, og samtidig hjalp det mig.“ Det er nøjagtig som Jesus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

Betro dig til en sand ven

„En ven viser kærlighed til hver en tid, og er en broder . . . [til hjælp] i trængsel,“ ifølge Ordsprogene 17:17 (NW). Ja, det hjælper at tale med en ven. „Når man holder det for sig selv er det som at bære en tung byrde helt alene,“ siger den toogtyveårige Evan. „Men når man deler byrden med en som er i stand til at hjælpe, bliver den meget lettere.“

Det at „lette sit hjerte“ lindrer altså, men tit er der behov for mere end det. Det kan være at noget i din tankegang må rettes. Find derfor en ven som ikke kun vil være en forstående tilhører, men også en saglig rådgiver. (Ordsprogene 27:5, 6) Men hvor kan du finde sådanne venner?

Den femogtyveårige Rosemarie plejede at holde sin tungsindighed for sig selv. Som barn havde hun mistet sin moder, og da hun aldrig kom til at opleve et varmt familieliv, havde hun ofte følt sig modløs. „Jeg holdt altid tingene for mig selv, uden at have nogen at delagtiggøre mine følelser i. Det fik mig kun til at føle mig endnu dårligere tilpas.“ Hvad rev hende ud af hendes vedvarende tungsind? Hun fortsætter: „Så begyndte jeg at studere Bibelen med et af Jehovas vidner. De viste mig virkelig interesse. Da jeg med tiden begyndte at overvære deres møder, fik jeg et nært forhold til andre Jehovas vidner og kunne åbne mig for nogle af de ældre, modne kvinder og fortælle om min deprimerede tilstand. De hjalp mig til at se rigtigt på tingene. Inden for menigheden fandt jeg mennesker der var som den fader og moder jeg aldrig havde haft.“

Har du behov for sådanne venner? Jesus Kristus sagde at de kunne findes blandt hans sande disciple. (Markus 10:29, 30; Johannes 13:34, 35) De vil vise oprigtig omsorg for dit velbefindende.

Foruden at finde nære venner oparbejdede Rosemarie det der er den største hjælp til at fordrive trist humør — et nært forhold til Gud.

En kraft som er ud over det normale

Apostelen Paulus talte om at vi kunne få en „kraft som er ud over det normale“ fra Gud. (2 Korinter 4:7) Så hvis du også lærer mere om Gud ved personligt studium af hans ord, Bibelen, og anvender denne kundskab, vil du føle at du står Gud nær. Han vil ikke lade depression nedbryde dig hvis du støtter dig til ham. (Salme 55:23) Med sin hellige ånd giver han dig en kraft ud over din normale styrke.

Det giver en ubeskrivelig fred i sindet at have et sådant venskab med Gud. „Når jeg føler mig bedrøvet beder jeg en hel del,“ siger Georgia. „Jeg ved at Jehova vil sørge for en udvej uanset hvor stort mit problem er.“ Daphne er enig med hende og tilføjer: „Man kan fortælle Jehova alt. Man udøser blot sit hjerte og ved at han kan forstå én og tage sig af én, selv om intet menneske kan.“

Ja, Gud vil forstå, og han indbyder dig til at kaste al din bekymring på ham — „for han tager sig af jer“. Denne forsikring sætter os i stand til på den bedste måde at bekæmpe dårligt humør. — 1 Peter 5:6, 7.

[Fodnote]