„Derfor forlader en mand . . .“

„EN DAG da vores søn kom hjem kunne vi se på ham at han havde noget på hjerte,“ husker Tom. „Han satte sig ned sammen med min kone og mig og sagde: ’Nå, I to. Nu har jeg truffet den pige jeg gerne vil giftes med.’“

Gud havde forudset optrin som disse da han sagde: „Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød.“ (1 Mosebog 2:24) Man må altså indse at det er så godt som uundgåeligt at ens børn flytter hjemmefra.

Det betyder selvfølgelig ikke at børnene skal flytte før tiden er inde til det. Men som salmisten sagde: „Som pile i krigerens hånd er sønner, man får i sin ungdom.“ Før eller senere forlader pilen koggeret. — Salme 127:4.

Et voksent barn der er flyttet hjemmefra kan sammenlignes med en afskudt pil, og er ikke længere underlagt forældrenes myndighed. Når en søn gifter sig bliver han overhoved for sin egen familie. En datter kommer under sin mands myndighed. — Efeserne 5:21-28, 33.

Bibelen viser at det kan være svært for forældrene at vænne sig til børnenes nye uafhængighed. For eksempel følte Jesu moder øjensynlig at hun stadig havde en vis myndighed over Jesus — selv da han var blevet voksen og salvet som Messias! Ved en bryllupsfest sagde Maria til Jesus: „De har ingen vin.“ (Underforstået: ’Gør dog noget ved det.’) Med bestemte, men venlige ord mindede Jesus hende om sin uafhængighed — og udførte sit første mirakel. — Johannes 2:2-11.

Også patriarken Jakob havde svært ved at give slip på sin søn. Hans elskede hustru, Rakel, døde da hun fødte den søn han gav navnet Benjamin. Man kan forestille sig hvor nært Jakob må have følt sig knyttet til denne søn! Da han blev bedt om at lade Benjamin rejse til Ægypten, indvendte han: „Der kunne tilstøde ham en ulykke,“ og beholdt ham hjemme. — 1 Mosebog 35:16-18; 42:4.

Men skønt det er ganske normalt at nære et ønske om at beholde sine børn, vil det være det klogeste at acceptere at barnet er blevet voksent og uafhængigt.

„Kan du da ikke se hvor du sårer mig“

’Men behøver de at rejse så langt væk?’ indvender nogle forældre. ’Hvorfor kan de ikke være uafhængige og alligevel bo i nærheden?’

Det kan gøre ondt når en søn eller datter flytter langt bort. Bibelen fortæller for eksempel at Rebekka blev bedt om at rejse temmelig langt væk for at blive gift. Hendes broder og moder bad: „Lad dog pigen [Rebekka] blive hos os i nogen tid, en halv snes dage eller så, siden kan du [og hun] drage bort!“ Hvor har det været svært at lade hende rejse! Ikke desto mindre sagde Rebekka at hun var villig til at rejse, selv om det kan have betydet at hun aldrig ville få sin familie at se igen. — 1 Mosebog 24:55, 58.

Måske har det voksne barn en rimelig grund til at flytte langt væk, såsom udsigt til at få arbejde. Overdreven modstand kan virke ødelæggende. For eksempel husker en ung husmoder: „Da vi var nygifte ville vi gerne bruge meget tid sammen. Men det forstod mor ikke. I stedet for at give os lov at være os selv og lade os komme til hende, begyndte hun at opsøge os hele tiden.“ Situationen forværredes yderligere da parret planlagde at flytte. Det førte til åbenlys fjendtlighed mellem moder og datter. „Hvor står det at pligten til at ære sin fader og moder ophører når man gifter sig? Hvornår har jeg svigtet dig som moder?“ spurgte moderen bittert. Resultatet af denne „kamp“ var, foruden alvorlige problemer i det unge pars ægteskab, at en kile blev drevet ind mellem moder og datter. I flere måneder talte de ikke sammen! Og de havde ellers altid været så gode venner.

Bogen No Strings Attached [Ingen bånd der binder] siger: „Hvis man reagerer på sit barns ønske om uafhængighed ved at spille martyr (Kan du da ikke se hvor du sårer mig; se, hvor ked af det din fader/moder er; hvordan kan du gøre dette imod os?), vil man sandsynligvis blot skubbe barnet endnu længere væk.“ — Kursiveret af os.

Det forstod faderen til den fortabte søn i Jesu lignelse. Da hans voksne søn forlangte uafhængighed, begyndte faderen ikke at skælde ud eller at bombardere sønnen med trusler om at han ikke kunne klare det. I stedet lod han venligt sin søn rejse. Denne forstående holdning var sikkert en af grundene til at sønnen til sidst vendte hjem igen. At man lader sin voksne søn eller datter ’prøve om vingerne kan bære’, kan altså være nøglen til at bevare et godt forhold til ham eller hende. — Lukas 15:11-24; se også Filipperne 2:4.

„Hvad ser han dog i hende?“

„Man ønsker jo det bedste for sine børn, og man bliver lykkelig når man ser at de har giftet sig godt,“ bemærker Norma. Hendes mand, Tom, tilføjer: „Helt ærligt: I betragtning af al den tid vi havde brugt på at opdrage vores datter syntes jeg ikke at hun bare skulle foræres væk til den første den bedste hun traf på.“ Ikke desto mindre bliver forældre nu og da bittert skuffede over deres børns valg af ægtefælle. Hvordan reagerer man på det? — Se Første Mosebog 26:34, 35.

Er det mon ikke bedst at gøre alt hvad man kan for at acceptere det nye medlem af familien? Visse undersøgelser tyder på at forældrenes godkendelse betyder meget for om ægteskabet overlever.a Sandt nok kan dit barns valg af ægtefælle overraske, ja forbløffe dig. Og dog skal ægteskabet holdes i ære for Guds åsyn. — Hebræerne 13:4.

I stedet for at ’hænge sig i bagateller’ og stirre sig blind på en svigersøns eller en svigerdatters fejl, må man forsøge at være objektiv. Man må forsøge at se ham eller hende med sit barns øjne. Han eller hun har da uden tvivl også sine gode sider! Og det er godt at huske at ens egen søn eller datter langtfra er fuldkommen. En fader der havde haft visse betænkeligheder ved sit barns valg af ægtefælle, indrømmer: „Et vist mål af ydmyghed er en god hjælp. En dag kom jeg i tanker om at mine forældre ikke helt havde bifaldet mit ægteskab, og hvor meget de havde taget fejl.“

En faders eller moders modvilje mod et barns ægtefælle kan have rod i jalousi — frygt for at miste barnets kærlighed — snarere end i virkeligheden. Men jalousi kan let ødelægge et godt forhold. (Ordsprogene 14:30, NW) Stød ikke denne nye søn eller datter fra dig. Lær ham eller hende at kende. Tag dig i agt for at fremføre urimelig kritik, skabe problemer eller trække grænserne unødvendig skarpt op. Slæk lidt på tøjlerne, og tænk på Bibelens ord: „Så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ — Romerne 12:18.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 4]

Men holder man op med at være forældre blot fordi barnet flytter hjemmefra?

[Illustration på side 5]

’Vi ville gerne bruge meget tid sammen. Men i stedet for at give os lov at være os selv, begyndte mor at opsøge os hele tiden’

[Illustration på side 6]

Forældre bifalder ikke altid deres barns valg af ægtefælle