Unge spørger:

Hvordan kan jeg få mine forældre til at forstå mig?

„JEG kunne se at vi gik hinanden på nerverne,“ siger 17-årige Vickie. „Selv om jeg var sikker på at min far elskede mig, vidste jeg at han aldrig ville forstå mig, og min mor var helt ude af den. Jeg hadede at komme hjem.“ Vickie ville gerne giftes — ja hun ville gøre alt for at komme hjemmefra. „Mine forældre forstod slet ikke hvor meget jeg anstrengte mig for at gøre det rigtige. Men jeg orkede simpelt hen ikke at prøve at tale med dem. Jeg kunne ikke gå hvorhen jeg ville eller være sammen med hvem jeg ville. Jeg måtte væk derfra!“ Men først talte hun med en veninde der var ældre end hun selv.

„Vickie, prøv engang at tænke på dine forældre — dit eget kød og blod. De har opfostret dig,“ sagde hendes ældre og lidt klogere veninde. „Hvis du ikke kan komme ud af det med dem, hvordan vil du så komme ud af det med en på din egen alder som ikke har givet dig sytten års kærlighed? Hvorfor ikke arbejde på at forandre din egen personlighed?“ Det fik hende til at tænke sig om.

Hvis du var Vickie, hvad ville du så have gjort? Det letteste ville have været at rejse hjemmefra. Men Vickie valgte ikke den letteste udvej. Hun tænkte: ’Jeg vil gøre alt hvad jeg overhovedet kan for at gøre tingene rigtigt og for at forandre min personlighed. Måske vil mor og far så forstå mig bedre.’ Hvordan lykkedes det Vickie og hvordan er det lykkedes andre at få deres forældre til at forstå dem?

Vær ærlig over for dine forældre

Vickie levede til en vis grad et dobbeltliv; imod sine forældres ønske kom hun i hemmelighed sammen med en ung mand. Hun var sikker på at hendes forældre slet ikke ville forstå hendes følelser over for ham. Kløften mellem dem blev naturligvis større.

Men Vickie er ikke den eneste der har spillet to roller. Hjertet kan være så fuldt af modstridende følelser eller „de ønsker der hører ungdommen til“ at man føler sig fanget mellem disse følelser og det som ens forældre forventer af en. (2 Timoteus 2:22) Ann, for eksempel, begyndte som fjortenårig i hemmelighed at have kønslig forbindelse med drenge hun mødte i skolen. Hun siger at hendes forældre ikke forstod hende, men indrømmer dog: „Mit liv i skolen var helt anderledes end det derhjemme. Min personlighed var splittet. I skolen gjorde jeg hvad jeg havde lyst til og var ligesom mine kammerater, men hjemme spillede jeg helt uskyldig.“ Da hun var femten blev hun gravid.

„Jeg havde ikke tænkt over følgerne før det skete. Det morsomme og frie liv jeg levede bag mine forældres ryg resulterede i det stik modsatte,“ forklarer Ann. „Hjemme spillede jeg jo så uskyldig og ville ikke snakke med mor om hvad jeg følte for drenge, da jeg ikke troede hun ville forstå mig. Nu hvor jeg er alene om at opdrage et barn er jeg klar over at hun forstod. Det var mig der ikke kunne se hvor forkert min indstilling var.“ Ann forstod — men for sent — sandheden i det bibelske ordsprog: „Den, der stoler på sit vid, er en tåbe, men den, der vandrer i visdom, reddes.“ — Ordsprogene 28:26.

Vickie, derimod, var ærlig over for sig selv. Hun blev snart klar over at hendes forældre havde ret og at hendes egen indstilling var forkert. Hun begyndte at ’vandre i visdom’ og holdt op med at komme sammen med sin ven, selv om det var meget svært for hende at slå op. Det var det første skridt hen imod at gøre den følelsesmæssige kløft mellem hende og hendes forældre mindre. Hun undgik også de frygtelige konsekvenser som kønslig umoralitet kan føre til.

Måske kunne også du behøve at være ærlig over for dig selv og dine forældre. Hvis du er én person derhjemme og en anden når du er ude, vil det bestemt vanskeliggøre dine forældres bestræbelser for at forstå dig.

Tag dig tid til at tale

„Det er den bedste tid jeg nogen sinde har haft sammen med min far,“ siger John om en tur som han og hans fader tog op til deres sommerhus. „Jeg har aldrig før været seks timer alene sammen med ham. Seks timer frem, seks timer tilbage. Ingen bilradio. Vi talte virkelig sammen. Det var som om vi opdagede hinanden. Han indeholder meget mere end jeg troede. Vi blev faktisk venner.“

Hvorfor ikke beslutte dig til regelmæssigt at sætte dig ned og få en god snak med din fader eller moder? Hold dem orienteret om hvad du laver og drag nytte af deres erfaringer. Til at begynde med vil du måske finde det svært. Det gjorde Vickie. „Voksne sagde mig overhovedet ikke noget. Men jeg begyndte at følges med mine forældre når de var inviteret ud. Efterhånden blev jeg venner med nogle i mine forældres omgangskreds, og det gav mig en mere afbalanceret indstilling. Det blev lettere for mig at føre samtaler med mine forældre. Atmosfæren hjemme blev langt bedre.“

Samvær med nogle der igennem mange år har opnået visdom vil forhindre dig i at få et snævert, begrænset livssyn, hvilket kan ske hvis du kun kommer sammen med dine jævnaldrende kammerater. — Ordsprogene 13:20.

Tal om dine følelser

„Jeg taler lige fra hjertet og fremfører oprigtigt den kundskab der kommer fra mine læber.“ Sådan sagde en ung mand ved navn Elihu der levede for over 3500 år siden. (Job 33:3, Becks oversættelse) Han henvendte sig til Job, der var en ældre mand, og talte „lige fra hjertet“. Er det sådan du taler til dine forældre? Det kan være meget svært.

For eksempel følte Gregory, da han var teenager, at hans moder var helt urimelig. Han reagerede på det spændte forhold mellem dem ved at være så meget hjemmefra som muligt. Men til sidst blev situationen kritisk. Han henvendte sig derfor til de ældste i den menighed af Jehovas Vidner som han og hans familie kom i, og bad om hjælp. De opfordrede ham til at tale mere med sin moder, og til at tale „lige fra hjertet“. — Jakob 5:14.

„For første gang i mit liv begyndte jeg at fortælle mor hvordan jeg følte,“ siger han. „Jeg fortalte hende hvorfor jeg gerne ville gøre det og det, i stedet for blot at antage at hun vidste det. Ofte åbnede jeg mit hjerte for hende og fortalte at jeg ikke prøvede på at gøre noget forkert og hvor dårligt jeg havde det fordi hun behandlede mig som et lille barn. Så begyndte hun at forstå, og langsomt blev det meget bedre.“

Gregory var ærlig. Han levede ikke et dobbeltliv eller prøvede at føre sin moder bag lyset så han fik sin vilje. Nej, han gav hende virkelig sit hjerte, og hun reagerede ved at vise større forståelse. Selv om det kan gøre ondt at afsløre for sin moder eller fader at man har svage punkter eller har visse ømtålelige problemer, kan dét at man gør det være et stort skridt i retning af at få ens forældre til at forstå en. — Ordsprogene 23:26.

Hvad nu hvis I er uenige?

Hvis du og dine forældre ikke har samme syn på tingene, så husk: I skal tale sammen, ikke kæmpe mod hinanden. „Tåben lader hele sin ånd [alle sine indskydelser] fare frem, men den vise dæmper den ned til det sidste.“ (Ordsprogene 29:11, NW) At hæve stemmen og ’lade hele sin ånd fare frem’ er ikke med til at fremme forståelsen.

Vis at du er viis, ikke tåbelig, ved roligt at fremføre fornuftgrunde for dit synspunkt. Hold dig til emnet i stedet for bare at sige: „Alle andre mener det samme som jeg.“

Men du må se i øjnene at dine forældre nogle gange vil sige nej. Det betyder ikke at de ikke forstår dig. De kan måske se en skadelig kurs eller en dårlig tendens og ønsker at beskytte dig. „Min moder er striks over for mig. Hun kender livet,“ siger en 16-årig pige. „Det irriterer mig at hun siger at der er noget jeg ikke må, eller at jeg skal være hjemme på et bestemt tidspunkt. Men inderst inde ved jeg at hun holder af mig.“ Efter at talen er faldet på hendes kammerater, fortsætter hun: „De strejfer bare om på gaden, gør hvad de har lyst til, og deres moder bekymrer sig ikke om dem. Men min moder . . . hun har omsorg for mig.“

Denne pige var én af 920 piger mellem tolv og atten år som i De forenede Stater, Alaska og Puerto Rico blev interviewet som et led i en omfattende undersøgelse, foretaget af dr. Gisela Konopka fra University of Minnesota. I sin bog Young Girls — A Portrait of Adolescence (1976) (Unge piger — Et portræt af puberteten) siger hun: „Det var ikke strenghed de fleste piger havde noget imod, men det at blive kritiseret og at blive behandlet som et lille barn. Strenghed i sig selv, forbundet med respekt, blev værdsat.“

Ja, værdsat. De fleste unge værdsætter forældre der lytter til dem og giver dem faste retningslinjer. Dr. Konopka skriver: „Det er slående at langt størsteparten af de voksne der stod øverst på listen over mennesker der forstod dem, var familiemedlemmer.“ Næsten 75 procent af de unge piger følte sig nært knyttet til voksne og kunne betro sig til dem.

Den tryghed og varme som gensidig forståelse skaber i en familie kan ikke beskrives med ord. Den gør hjemmet til en tilflugt i svære tider. Vickie, Gregory og andre har erfaret dette. Men der må gøres en indsats. Gør din del. Hvis du gør det, vil du også kunne sige: ’Jeg har fået mine forældre til at forstå mig.’

[Illustration på side 16]

Dine forældre forstår dig bedre hvis du fortæller dem hvad du føler