Pavens budskab — er det løsningen?

„IDET jeg byder mine landsmænd farvel i Kraków, . . . ønsker jeg at det gode, i varetægt af Den hellige Jomfru af Jasna Gora, igen må vise sig at være mægtigere end det onde på polsk jord.“

Med disse ord afsluttede pave Johannes Paul II sit besøg i Polen i 1983. The New York Times bragte følgende kommentar af sin udsendte medarbejder: „Henvisningen til ikonet Den sorte Madonna af Czestochowa, Polens mest ærede symbol på religion og nationalisme, har været et underliggende tema på pavens tur.“ — Kursiveret af os.

Pavens „lidenskabelige tilknytning til jomfru Maria“

Den katolske skribent Peter Hebblethwaite kommer med denne iagttagelse: „Hengivenheden for Maria er endnu en ting Wojtyla skylder den gamle polske tradition. . . . Selv i sine mest kortfattede udtalelser hentyder han til Maria.“ Denne meget sigende bemærkning henleder opmærksomheden på en fremherskende side af den nuværende paves religiøsitet — hans tilknytningsforhold til jomfru Maria i de mange og forskelligartede sammenhænge hvori hun optræder i den katolske begrebsverden.

I sin autoriserede pavebiografi fastslår lord Longford: „Hans hengivenhed for den velsignede jomfru Maria er en grundlæggende del af hans væsen . . . Det er umuligt at forestille sig ham foruden. I denne henseende holder han sig uden tvivl til en tradition der betyder meget i Polen. Hans kærlighed til jomfru Maria går helt tilbage til hans første år.“ Det er interessant at vide at hans moder døde da han var barn, og at samme forfatter i den forbindelse siger: „Man har antydet at det at Wojtyla mistede sin moder tidligt, kan have bidraget til den lidenskabelige tilknytning han har vist til jomfru Maria i de senere år.“ (Kursiveret af os.) Peter Hebblethwaite bemærker: „Maria repræsenterer det kvindelige element i hans liv.“

For vidt for nogle katolikker

Men, som Hebblethwaite indrømmer: „Nogle katolikker finder at denne Mariadyrkelse går for vidt; nogle protestanter afviser den som værende uden grundlag i Skriften, overtroisk og endda grænsende til det blasfemiske.“ Selv den mexicanske biskop Sergio Mendez Arceo har udtalt sig mod pavens overdrevne hengivenhed for Maria; de talløse henvisninger til jomfruen af Guadalupe var ifølge biskoppen „alt i alt for vidtgående“. Og det gælder da ganske særligt når man tænker på at antropologer identificerer denne jomfru, ’la Morenita’, med ’den elskede frue af Tepeyac’, der igen identificeres med den gamle aztekiske gudinde Tonantzin. Den katolske præst Andrew Greeley medgiver at „Maria er et af de mest magtfulde religiøse symboler i den vestlige verdens historie. . . . Mariasymbolet kæder kristendommen direkte sammen med de gamle religioner med deres modergudinder“. — Kursiveret af os.

Hvordan har italienske katolikker så reageret på denne polske form for katolicisme? Skribenten Peter Nichols beskriver reaktionerne hos en gruppe der besøgte Polen for personligt at tage den stedlige katolske vækkelse i øjesyn. „Det første chok — der var flere — var at Jesus spillede en underordnet rolle. Jomfru Maria kom først, og den polske pave på andenpladsen, med Jesus som en dårlig nummer tre, sådan som disse unge mennesker udtrykte det.“ I dette tilfælde blev den suveræne Herre Jehova, „den Højeste over al jorden“, end ikke placeret på en endnu dårligere fjerdeplads! — Salme 83:19.

Hvem blev fremhævet af Peter?

Alt det foregående giver os et vist indblik i den nuværende paves polske religiøse baggrund og hans grundlæggende budskab til menneskeheden. Han henviser igen og igen til den rolle „Guds Moder“ har som kvindeligt mellemled mellem Gud og mennesker. Men forkynder han det budskab der passer til den tid vi lever på? Burde han fremhæve Kristi moder, eller burde han forkynde det som apostelen Peter og de første kristne forkyndte som menneskehedens eneste håb, nemlig Guds rige, det vil sige Guds regering, ved Kristus?

Da paven jo hævder at være apostelen Peters retmæssige efterfølger, kunne det være interessant at se hvad Peter egentlig sagde om Maria. Henledte han opmærksomheden på hende som den der kunne løse menneskehedens problemer? Anvendte han hende som et nationalt symbol? Ophøjede han hende over Gud og Kristus i sin gudsdyrkelse?

Sandheden om denne sag er at han i sine to breve ikke nævner Maria så meget som én eneste gang! Hun omtales for øvrigt blot i 5 af de 27 bøger De græske Skrifter består af. Skønt hun i evangelierne omtales med respekt og velvilje for sin ydmyge væremåde som moder for Messias, er der ingen af skribenterne der på noget tidspunkt gør hende til genstand for særlig ærbødighed.

Peter fremhæver derimod tydeligt Guds rolle. I sit første brev skriver han: „Velsignet være vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader, for i overensstemmelse med sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.“ Og om Jesus Kristus sagde han til sine trosfæller: „Sæt jeres håb til den ufortjente godhed der skal bringes til jer ved Jesu Kristi åbenbarelse.“ „Jesu Kristi åbenbarelse“, ikke Marias, vil være ensbetydende med enden på denne fordærvede tingenes ordning. Ved hjælp af „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ vil jorden blive renset og befriet for al ondskab. Retfærdighed og ret vil blive genindført ved Jesu Kristi styre fra himmelen. — 1 Peter 1:3, 13; Åbenbaringen 16:14, 16; 19:11.

Peter skrev om dette rige: „Ja, således vil der i rigt mål blive givet jer adgang til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.“ Den samme himmelske rigsregering vil befri jorden for alt og alle der bespotter Jehovas navn og forurener denne jord. Som Peter eftertrykkeligt fastslår: „Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ — 2 Peter 1:11; 3:13; Daniel 2:44.

Det rette budskab og den rette mellemmand

Det sande budskab for nationerne i dag er derfor ikke indblanding i politik eller nationalisme; det har heller ikke noget at gøre med at ære en menneskeskabt tradition om Maria, „det kvindelige aspekt af Gud“, som præsten Andrew Greeley kalder hende. Det livsvigtige budskab i disse farefulde tider er det Jesus gav befaling om: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.

Jesus tilskyndede sine disciple til at bede om at dette rige måtte komme da han gav dem denne forskrift: „I skal derfor bede således: ’Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.’“ Sagde Jesus at hans disciple skulle bede gennem hans moder, Maria, om Guds riges komme? Hans eget svar lyder: „Og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan blive herliggjort i forbindelse med Sønnen [ikke moderen]. Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det.“ Kristus er tydeligvis den eneste mellemmand mellem Gud og mennesker, noget som apostelen Paulus bekræfter: „For der er én Gud og én mellemmand imellem Gud og mennesker, et menneske, Kristus Jesus.“ — Mattæus 6:9, 10; Johannes 14:13, 14; 1 Timoteus 2:5.

Hvis vi ønsker et sikkert håb for menneskehedens og jordens fremtid, hvem skal vi så vende os til? Til „Polens dronning“, som paven har vist hen til så mange gange? Hvad sagde Jesus? „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ Ja, evigt liv kommer gennem Jehova Gud og Jesus Kristus fordi også Riget kommer gennem dem. Og kundskaben om dem kan man erhverve sig ved et studium af Guds ord, Bibelen, „de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus“. — Johannes 17:3; 2 Timoteus 3:15.

Vi tilskynder alle oprigtige mennesker, katolikker såvel som andre, til at erhverve sig denne kundskab. Også du kan lære om Guds rige og se frem til den ikke fjerne fremtid hvor dette vil blive opfyldt: „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ De nærmeste Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig til at forstå Bibelen ved hjælp af et gratis og uforpligtende bibelstudium. — Åbenbaringen 21:4.

[Tekstcitat på side 12]

Hvis vi ønsker et sikkert håb for fremtiden, hvem skal vi da vende os til — Maria eller Gud?

[Illustration på side 11]

Paven er kendt for sin „lidenskabelige tilknytning til jomfru Maria“