„Enhed under Guds rige“ gør indtryk overalt
ENHED UNDER GUDS RIGE! Jehovas Vidners områdestævne som i 1983 blev afholdt under dette tema, var en storstilet tilkendegivelse af gudgiven enhed som en modsætning til denne verden, der er splittet af modstridende kræfter! Begivenheden tiltrak store skarer der fyldte sale og idrætspladser overalt i De forenede Stater og Canada, på det europæiske fastland, i det fjerne østen og på øerne i Atlanterhavet, Stillehavet og Det caraibiske Hav.
Deltagerne var ikke kommet sammen for at demonstrere deres samlede styrke eller for den gensidige fornøjelses skyld. Denne række af stævner var for mennesker som er overbevist om at Guds rige under Kristus er den eneste løsning på de mange problemer menneskeheden til stadighed kommer ud for. Dette rige, der har været i virksomhed siden det skelsættende år 1914, er en vældig kraft der virker for enhed og forenet handling i disse menneskers liv.
Dette blev også understreget af avisen News Tribune fra Tacoma i den amerikanske forbundsstat Washington, der berettede følgende om det stedlige stævne som blev overværet af godt og vel 20.000: „Vidnerne venter en snarlig opfyldelse af bønnen Fadervor: ’Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.’“ Avisen fortsatte med at citere følgende udtalelse af stævnets ordstyrer: „I Guds rige vil regeringen gøre hvad menneskelige regeringer aldrig har været i stand til. . . . Jorden vil blive renset og forandret så den bliver sådan som Gud altid har ønsket den skulle være.“
Alle vegne var stævnedeltagerne opsat på at forkynde Riget i størst muligt omfang. De erkendte hvor presserende det er at alle får at vide at Jehova, og han alene, kan og vil løse ethvert problem og indføre en retfærdig regering til gavn for alle som underlægger sig hans salvede konge, Jesus Kristus.
Udenforstående lagde mærke til de gode, gudfrygtige egenskaber Jehovas vidner lægger for dagen, og nogle fremhævede desuden de lyse fremtidsudsigter de forkynder. For eksempel påpegede den italienske avis Stampa Sera fra Brescia følgende efter at have omtalt Jehovas vidners ærlighed og moralske renhed: „Den vigtigste [sandhed som Jehovas Vidner lærer] . . . er den der går ud på ’at der om kort tid vil komme en lang periode hvor Jehova vil herske og jorden igen vil blive et paradis for alle. De retfærdige vil ikke mere dø. Det vil ikke længere være nødvendigt at udholde undertrykkelse, og det samme gælder den bedrøvelse og de lidelser der er nu; Djævelens nedrighed vil blive overvundet.’“ Folk der plages af de nuværende sørgelige forhold bliver opmuntret ved at høre et sådant budskab.
Telefonisk sammenkobling af stævnebyer
Som et spændende indslag i områdestævnet „Enhed under Guds rige“ der forstærkede fornemmelsen af at være ét forenet brodersamfund, havde man valgt at udsende flere programpunkter over telefonnettet fra visse stævnebyer til andre stævnebyer. I Nordamerika brugte man hver uge fra 16. juni til 24. juli en ny by til fælles foredragsby. For eksempel blev programpunkter i Saint Louis i Missouri den 8. og 9. juli hørt af tilhørerskarer i 26 andre byer i USA foruden 17 byer i Canada og 3 på Hawaii, samt i Hamilton på Bermuda. Det samlede antal tilstedeværende, deriblandt den store tilhørerskare i Saint Louis, udgjorde godt 400.000 i de 48 stævnebyer denne uge.
Stævnedeltagerne reagerede med begejstring. I England havde en stævnedeltager følgende at sige: „En særlig tak . . . for sammenkoblingen af stævnebyerne. Jeg kan ikke finde ord til at udtrykke min glæde over og værdsættelse af dette. Min ældste søn, hans kone og deres tre børn overværede stævnet i Dublin i Irland; mens jeg lyttede til foredragene her, kunne jeg derfor forestille mig hvordan min familie i fællesskab med andre jeg kender i Irland sad og lyttede ivrigt til programmet.“ En anden stævnedeltager i Zürich i Schweiz skrev: „Jeg skriver for at sige tak for den vidunderlige kongres jeg netop har haft den forret at nyde. Det betød meget for mig at få lov til at lytte til det der kom via telefonen fra Tyskland. Jeg tog hjem fyldt med den vidunderlige følelse og viden at der inden for Jehovas organisation består en verdensomfattende enhed som ikke findes andre steder.“
Andre gav udtryk for hvad de følte, med følgende ord: „Det var virkelig en nydelse at være forenet med andre brødre og søstre i USA og Canada pr. telefon, og vi sugede hvert ord til os.“ „Jeg var også glad for de transmitterede foredrag. Det var en fryd at være forenet på denne måde.“
Opmuntring fra besøgende missionærer
Ved mange af disse stævner havde man i tilgift den glæde at træffe missionærer der for de flestes vedkommende var udgået fra Vagttårnets bibelskole Gilead, og som var kommet tilbage til deres hjemland for at kunne glæde sig over stævnet i fællesskab med slægtninge og venner. Der sås mange lykkelige genforeningsscener. De oplevelser disse loyale tjenere fortalte fra platformen var virkelig tilskyndende og udgjorde et fremragende eksempel for børn og unge, der derved blev opmuntret til at sætte sig som livsmål at tjene i heltidstjenesten for den store Gud der skaber enhed under sit rige.
Avisen The Honolulu Star-Bulletin kunne berette at ni missionærer der tilsammen havde tilbragt 275 år i tjenesten, gav andre del i deres oplevelser fra Mikronesien og det fjerne østen. En stævnedeltager udtalte: „Det var en glæde at høre missionærernes oplevelser. Det var dejligt at der var sørget for dette.“ En anden broder skrev at punktet der omhandlede „den forret at tjene som missionær i det fremmede, var en virkelig opmuntring. . . . ’Hvad koldt vand er for en vansmægtet sjæl, er glædesbud fra et land i det fjerne.’ (Ordsprogene 25:25) Og det var lige nøjagtig hvad missionærerne gav os ved dette programpunkt på stævnet.“
Fra England, hvor 52 missionærer fra 19 lande var mødt frem, skrev en anden: „Jeg tror virkelig at jeg aldrig før er rejst hjem fra et stævne med en sådan følelse af stolthed og dybtfølt taknemmelighed for at være en del af Jehovas folk. Mange andre har udtrykt sig i lignende vendinger over for mig. Sidste år blev jeg nødsaget til at forlade en særlig tjeneste i Irland på grund af sygdom i familien og hos mig selv, og nu er jeg mere end nogen sinde besluttet på at vende tilbage så snart som muligt, hvis Jehova vil. Fællesskabet med missionærerne under private former og når de var på platformen var en stor opmuntring i denne henseende. Så endnu en gang tak for det arrangement der gjorde det alt sammen muligt.“
Dåbskandidater med forskellig baggrund
I mange byer drejede presseomtalen sig særlig om dåben, hvor tusinder af nye Jehovas vidner blev døbt. Dåbskandidaterne havde i et stykke tid forberedt sig på at kunne tage dette skridt. I Canada og i USAs fastlandsstater var der 12.059 der symboliserede deres indvielse til Jehova ved at underkaste sig dåben. Mange af dem havde tidligere haft et tilhørsforhold til katolicismen, jødedommen eller forskellige protestantiske grupper som mormonerne, baptisterne eller Kristi Kirke; nogle havde endda hørt til østens religioner. Ved flittigt at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner var de nu kommet til den erkendelse at Jehova Gud samler folk af alle slags i én organisation ved Kristus, „den rigtige hyrde“. Ved dette områdestævne „Enhed under Guds rige“ frydede de sig over at kunne slutte sig til et internationalt brodersamfund der i enhver henseende underlægger sig Kristus.
I Italien fremstillede 3119 sig til dåb. Blandt dem var der nogle der havde måttet lære at læse inden de kunne tage dette skridt. Mange var unge; andre var over 90. Der var også en tidligere tyv, en forhenværende kommunist og en mand der ellers havde planlagt at tjene som lægmissionær i Brasilien for et andet trossamfund.
I løbet af juli og august blev stævnerne „Enhed under Guds rige“ desuden afholdt andre steder i Europa. På De britiske Øer havde man for eksempel valgt at forbinde stævnerne i henholdsvis Edinburgh, London og Sheffield med andre stævner, deriblandt et i Dublin i Irland, pr. telefon. Et samlet antal på omtrent 127.000 hørte de særlige foredrag, og næsten et tusind fremstillede sig til vanddåben.
Enhed under Guds rige i øst og vest
I Frankrig var Paris fælles foredragsby for de mange stævner der blev holdt, og herfra var der forbindelse til fransktalende tilhørerskarer i Bruxelles i Belgien og Genève i Schweiz. I Norge, Sverige, Danmark, Finland, Belgien og Holland var der også store forsamlinger af feststemte stævnedeltagere. Frankfurt og München var fælles foredragsbyer for de stævner der blev holdt i Vesttyskland foruden Østrig, Luxembourg og Schweiz. I Spanien var det Madrid og Valencia, i Italien Rom og Milano, i Portugal Lissabon og i Grækenland Athen der var fælles foredragsbyer som blev forbundet med mange andre tilhørerskarer i disse og andre lande.
I Polen var man i flere byer i stand til at afholde éndags stævner hvortil man indbød besøgende fra andre europæiske lande. Skønt programmet måtte forkortes en del, var det betagende for brødrene at være sammen og nyde såvel fællesskabet som det åndelige festmåltid magen til det der var blevet indbudt til ved alle de andre områdestævner under temaet „Enhed under Guds rige“ i hele verden.
Nu var det også blevet tid for områdestævnet „Enhed under Guds rige“ i Japan. Femten forskellige tilhørerskarer i lige så mange byer blev forbundet med Tokyo pr. telefon (eller senere ved hjælp af båndoptagelser) til særlige programpunkter. I de følgende uger samledes stævnedeltagerne i Sydkorea (hvor der også var telefonforbindelser mellem stævnerne), Hongkong, Taiwan og på Filippinerne. Alle disse steder kunne de delegerede glæde sig over det samme program som man havde lyttet til i Europa og Amerika. Også her fremstillede mange kandidater sig til dåben som symbol på deres indvielse til Jehova, den Gud der gør enhed under sit rige mulig.
Ingen mangel på frivillige
Det gjorde godt at se at mange var villige til at hjælpe til i de forskellige afdelinger man havde måttet oprette for at kunne dække stævnedeltagernes behov. Ved et stævne ville en gruppe ældre gerne være med i rengøringsarbejdet da stævnet var slut, og deres tilbud blev modtaget. De fik til opgave at feje gulvet i stedet for at skulle feje trapperne op til tilhørerpladserne. Den italienske avis Il Resto del Carlino i Bologna skrev den 14. august 1983: „Under hele stævnets forløb imponeres man over den perfekte organisering der gennemføres af [mindre hold] af frivillige. Her er for eksempel en pudsig episode: Muren rundt om selve stadion er altid overmalet med temmelig vovede skriverier. For at fjerne dette malede en gruppe af de troende muren på organisationens bekostning og dækkede derved de dele af væggen der var anstødelige.“
I avisen il Giornale for samme dag hed det i en omtale af hvor rent der var på det stadion i Rom hvor stævnet blev holdt: „Man ser ingen tomme dåser, intet affald og ikke engang cigaretskod; Jehovas vidner ryger nemlig ikke.“
Der kom mange anerkendende bemærkninger fra direktører og personale ved de forskellige sale man havde brugt til stævner. En medarbejder sammenlignede vort stævne med en sammenkomst som en fremtrædende TV-prædikant havde sammenkaldt til, og sagde: „De holder ikke møde, de laver en forestilling. I holder et møde. Det I gør er opbyggende.“ Og direktøren for et stort stadion følte sig bevæget til at skrive: „Det har været sådan en fornøjelse at have Dem og Deres stævnedeltagere til at bruge vore lokaler. Af alle de mange slags grupper af forskellig størrelse der har overværet noget der foregik på vort stadion, har Deres samfund været langt den reneste, den pæneste i opførsel og den mest samarbejdsvillige forsamling vi har haft med at gøre. Det indtryk Deres gruppe har givet os har lært os alle noget smukt. Fra den første kontakt vi havde, til den afsluttende rengøring har Deres samfund konstant forbavset os alle.“
Mange der i lang tid har været tjenere for Jehova gav udtryk for at dette stævne havde været det bedste til dato. En stævnedeltager skrev: „Jeg har været til områdestævner i omkring 15 år, men intet har overgået dette i velsignelser.“ En deltager fra Manchester i England sagde: „Vi har været i sandheden i mange år — 61 i alt — og har nydt mange forrettigheder, men nu da områdestævnerne er forbi for det næste års tid i vor del af verden, må vi give udtryk for vor tak for og værdsættelse af alle de velsignelser vi har modtaget. Vi ville ikke have undværet én eneste af dem.“
Ja, områdestævnet „Enhed under Guds rige“ i 1983 aflagde et vældigt vidnesbyrd. Jehova, Mesterorganisatoren, har virkelig samlet et folk af alle nationer og sprog og knyttet dem sammen i ubrydelig enhed. Deres forkyndelse, deres opførsel og deres daglige livsførelse bevidner den kendsgerning at han har forenet dem under sit rige, som han har overdraget til sin udvalgte konge, Kristus Jesus.
Stævneprogrammet var i sandhed et righoldigt åndeligt festmåltid der mættede, opmuntrede og tilskyndede stævnedeltagerne. Det er tydeligt at et sådant folk, i overensstemmelse med Guds hensigt, virkelig er forenet om at tjene og ære Gud. — Efeserne 4:3.
[Tekstcitat på side 17]
„Inden for Jehovas organisation består der en verdensomfattende enhed som ikke findes andre steder“
[Tekstcitat på side 18]
„Af alle de mange slags grupper af forskellig størrelse der har overværet noget der foregik på vort stadion, har Deres samfund været langt den reneste“
[Illustration på side 16]
Missionærer på programmet i Frankfurt i Vesttyskland
[Illustration på side 19]
Titusinder med vidt forskellig religiøs og kulturel baggrund fremstillede sig til dåb