Bibelen — en uvurderlig vejleder

Da Bibelen er „inspireret af Gud“ er den uvurderlig som vejleder i vort liv. (2 Timoteus 3:16, 17) Den fortæller om Guds påbud og hensigter. Men den har også vist sig at være uovertruffen på en anden måde, nemlig hvad angår pålidelighed og nøjagtighed. The Atlanta Journal and Constitution har for nylig omtalt den israelske arkæolog Yigal Shilohs arbejde i forbindelse med udgravningen af ruinerne af „det meget gamle Jerusalem — Davids og Salomons, Esajas’ og Jeremias’ Jerusalem“. Artiklen fortæller: „Shilohs arbejdshold, der består af 150 frivillige og 30 uddannede arkæologer, gør brug af alt fra hakker og skovle til det mest avancerede elektroniske udstyr“ i forbindelse med deres arkæologiske udgravninger. „Og i denne søgen . . . er Bibelen et uvurderligt stykke værktøj.“

På hvilken måde? Avisen fortæller: „For eksempel står der i Jeremias’ bog (36:10): ’Da oplæste Baruk for alt folket Jeremias’ ord af bogen i HERRENS hus, i Gemarjahus, statsskriveren Sjafans søns, kammer.’“

Hvad har Shiloh og hans hold fundet som klart bekræfter denne detalje? Et lersegl der blev brugt til at stemple papyrusruller med, og som bar en inskription med navnet „Gemarjahu, statsskriveren Sjafans søn“. Inskriptionen daterer sig fra Jeremias’ tid.

Den samme artikel siger videre: „Selv små detaljer kan kaste lys over Bibelen. For eksempel har Shiloh fundet adskillige fremstillinger af frugtbarhedsguder, i form af kvindelige statuetter med store bryster, fra den tid hvor de hebraiske profeter levede. Det viser at folk i almindelighed ikke var særlig villige til at holde op med at dyrke afguder, til trods for profeternes indsigelser.“ Dette bekræftes i den bibelske beretning. For eksempel læser vi i Jeremias 7:17, 18: „Ser du ikke, hvad de har for i Judas byer og på Jerusalems gader? Børnene sanker brænde, fædrene tænder ild, og kvinderne ælter dej for at bage offerkager til Himmelens Dronning og udgyde drikofre for fremmede guder og krænke mig.“

Flere kilder antyder at „Himmelens Dronning“ er identisk med den babyloniske frugtbarhedsgudinde Ishtar. Andre identificerer hende med den kana’anæiske frugtbarhedsgudinde Astarte. (Se endvidere Aid to Bible Understanding, side 1363-4 og 810-11.)

Det er naturligvis ikke første gang at arkæologer med deres fund har bekræftet Bibelens udsagn. Ved mange lejligheder har de ligefrem brugt Bibelen til at stedfæste fund! Som afdøde Yohanan Aharoni udtalte i sin bog The Land of the Bible: „Bibelen er stadig det vigtigste kildemateriale for Palæstinas historiske geografi i den israelitiske periode. Dens fortællinger og beskrivelser giver et genskær af det geografiske miljø såvel som de historiske begivenheder der udspillede sig. Bibelen henviser til omkring 475 lokale geografiske navne, og mange af dem forekommer i en sammenhæng der forsyner os med relevante detaljer om stedets natur, beliggenhed og historie.“ Ja, Bibelen er en uvurderlig vejleder, også ved nutidige udgravninger i Israels land.