Er du agnostiker?

EN AGNOSTIKER er hverken ateist eller troende, men nærmest midt imellem. En ateist mener at der ikke er nogen Gud til, mens den troende er overbevist om at der er en Gud og at denne interesserer sig for menneskenes forhold.

Agnostikeren har imidlertid den opfattelse at vi ikke har tilstrækkelig viden til at kunne afgøre om der findes en Gud eller ej. Han undlader at tage stilling til spørgsmålet, eller han siger at hvis der er en Gud til, så har vi intet kendskab til ham og kan heller aldrig få det.

Er nogle af dine bekendte agnostikere? Eller er du det selv? I bekræftende fald, hvad er da grunden? Du mener måske at dette standpunkt er det eneste man kan tage her i det fornuftbetonede 20. århundrede. Hvis det er tilfældet, vil vi opfordre dig til her at læse nogle udtalelser af mænd som har været stærkt medvirkende til at danne de fremherskende meninger i vor tid. Når man læser hvilke tanker de har gjort sig om Gud, og hvorfor, forstår man måske bedre hvorfor man selv tror som man gør.

Kirkernes rolle

Udtrykket „agnostiker“ (af græsk: agnostos, ukendt) blev dannet i det 19. århundrede af den engelske forsker Thomas H. Huxley, som også medvirkede til at udbrede Darwins evolutionsteori. Huxley pegede på at kirkerne hævdede at sidde inde med en særlig gnosis (kundskab) om Gud og om tingenes oprindelse. Han anførte en grund til at han ikke kunne acceptere denne gnosis og derfor var agnostiker:

„Hvis vi blot med et eneste blik kunne se de strømme af hykleri og grusomhed, de løgne, myrderier og krænkelser af enhver menneskelig forpligtelse der i de kristne landes historie har flydt fra denne kilde [kirkerne], ville vore værste forestillinger om Helvede blegne i sammenligning.“

Huxley havde sikkert i høj grad undergravet sin tro ved at antage evolutionsteorien. Men det der yderligere fik hans tro til at vakle, var den adfærd han fandt hos kirkerne, der ellers burde være kommet ham til hjælp. Kirkernes historie er en meget dårlig anbefaling for troen på Gud.

Socialisten Harold Laski, en politisk teoretiker og pædagog, har givet udtryk for noget lignende. „Jeg er opdraget i et jødisk-ortodokst hjem; men jeg kan ikke huske at ritualerne eller dogmerne på noget som helst tidspunkt har haft mening for mig.“ Hvorfor ikke? Han forklarer: „Hverken i England eller i Amerika har jeg i nogen af de organiserede kirkeretninger kunnet finde en tro hvis grundsætninger satte dem i stand til at kæmpe seriøst for retfærdighedens sag.“

Videre siger han: „I mine øjne har kirkerne, i hele det historiske forløb, aldrig været andet end fjender af fornuft i tankegang og af retfærdighed i samfundets indretning.“

Har kirkernes adfærd fået også dig til at tvivle på Guds eksistens? Deres hykleri er en historisk kendsgerning. Læg imidlertid mærke til at Bibelen, vor vigtigste kilde til kundskab om Gud, netop har forudsagt at der ville opstå en sådan forvrænget form for kristendom: „De vil bevare alle religionens ydre former, skønt de længe har været fremmede over for dens indhold.“ — 2 Timoteus 3:5, Knox.

De etablerede trossamfunds fejl giver imidlertid ingen grund til at hævde at Gud ikke er til. Hvis et sygt menneske er blevet bedraget af en kvaksalver, betyder det ikke nødvendigvis at helbredelse er umulig. Hvis den syge opsøger en rigtig læge, kan han måske hjælpes. Hvis de etablerede kirker har afskrækket mange fra at tro på Gud, betyder det heller ikke at det er umuligt at finde Gud. Det betyder blot at man må søge ham et andet sted.

Ukendt eller umulig at kende?

Nogle peger på at Thomas H. Huxley hentede ordet „agnostiker“ fra et ord der findes i Bibelen. Da apostelen Paulus forkyndte i byen Athen, mindede han indbyggerne om at de havde et alter med indskriften „For en ukendt [græsk: agnosto] gud“. (Apostelgerninger 17:23) Sagde Paulus at det var umuligt at lære denne Gud at kende, denne Gud som var ukendt for de vise mænd i Athen? Nej. Med sine næste ord fortalte han athenerne hvordan de kunne lære ham at kende.

Også i dag er Gud ukendt for mange — men det er ikke umuligt at lære ham at kende. En af de måder hvorpå vi kan lære noget om ham, peger Bibelen på med følgende ord: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ (Romerne 1:20) Mennesker der har gjort det til deres livsgerning at studere „de ting der er frembragt“, har ofte støttet disse ord.

Albert Einstein, en af videnskabens største teoretikere i dette århundrede, troede ikke på Bibelens Gud. Hans studium af universets natur indgav ham ikke desto mindre en beundring der stærkt nærmede sig en erkendelse af Guds eksistens.

I sin bog Out of My Later Years omtaler Einstein hvordan det har virket på ham at opdage den enhed der synes at præge alt i naturen. Han siger: „Den som har erfaret den intense oplevelse det er at have gjort heldige fremstød på dette område, må bevæges af en dyb ærbødighed for den rationalitet der præger alt det bestående.“ Han fortsætter: „I kraft af sin forståelse opnår han en vidtrækkende befrielse for de personlige ønskers og forhåbningers lænker og når derved frem til denne ydmyge sindsindstilling over for den fornuftens storhed der viser sig i det bestående, og som i sine dybeste svælg er utilgængelig for mennesket.“

Der er ikke langt fra erkendelsen af „den rationalitet der præger alt det bestående“ og „den fornuftens storhed der viser sig i det bestående“, til erkendelsen af at der bag det hele må stå en Gud som er fornuftens egentlige kilde. Dette indså A. R. Wallace, der levede samtidig med Darwin og var fortaler for evolutionsteorien og læren om de bedst egnedes overlevelse.

Han troede fuldt og fast at mennesket nedstammede fra dyrene, men fandt alligevel noget i mennesket der for ham beviste at der må eksistere en som er højere. Dette „noget i mennesket“ var menneskets moralsans og dets forstand.

„Jeg kan ikke på nogen måde få dette til at stemme med ’de bedst egnedes overlevelse’,“ skriver han. I stedet holder han på at disse egenskaber „leverer os det sikreste bevis for at der findes en som er adskilt fra os selv og højere end os selv, en som disse egenskaber er udledt fra og som vi måske altid vil hige imod“.

E. A. Milne, professor i matematik i Oxford, blev ved sine undersøgelser overbevist om at Gud er til. Videnskaben kaster i dag større og større lys over universets komplicerede love og deres skønhed. Milne fandt at vi må antage Guds eksistens for at kunne forklare hvor stoffet er kommet fra og hvem der har fastsat de naturlove der styrer stoffet. „Hvis stoffets skabelse skulle være et mysterium,“ erklærede han, „måtte det være et endnu større mysterium hvordan de love der styrer det, er blevet skabt.“

Matematikeren og fysikeren Milne sagde derfor: „Jeg har haft perioder hvor jeg var agnostiker, men jeg er altid kommet til fornuft igen. Jeg tror fuldt og fast at dette univers er skabt af den almægtige Gud.“

En agnostikers liv

Mange har peget på at mennesket er født med en instinktiv trang til at tilbede. Agnostikere eller ateister kan meget vel komme til at opleve den frustration det er at mangle dette element — som et barn der er opdraget på et asyl og føler savnet ved aldrig at have kendt sine forældre.

En så erklæret tvivler som den store matematiker Bertrand Russell måtte indrømme: „Jeg er underligt ulykkelig, for mit livs mønster er håbløst kompliceret; . . . I mit inderste er der evigt og altid en heftig smerte — en underlig, vild smerte — en søgen efter noget uden for det som findes her i verden, noget forklaret og uendeligt — det salige syn — Gud — jeg kan ikke finde det, og jeg tror ikke det kan findes.“

Jo, det kan findes. Der er i dag millioner af mennesker som ikke alene har en stærk tro på Gud, men som også kender ham, sætter deres lid til ham og har et personligt forhold til ham. De er taknemmelige for den dybere indsigt videnskaben har givet dem i Guds „usynlige egenskaber“. (Romerne 1:20) Men de har fundet at deres tro uddybes endnu mere ved studium af Bibelen, den bog der beretter om Guds handlinger i forbindelse med menneskeheden.

Bibelen indgiver os ikke en blind gudstro. Den opfordrer os til at tilegne os en tro med et solidt grundlag. „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ (Hebræerne 11:1) Troen på at Gud er virkelig — skønt han ikke ses — kan fås ved studium af „de ting der er frembragt“, men først og fremmest ved studium af Bibelen. Hvis du er agnostiker vil vi opfordre dig til at undersøge beviserne endnu en gang. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig.

[Tekstcitat på side 9]

„I mine øjne har kirkerne, i hele det historiske forløb, aldrig været andet end fjender af fornuft i tankegang og af retfærdighed i samfundets indretning.“ — Harold Laski

[Tekstcitat på side 10]

„Jeg har haft perioder hvor jeg var agnostiker, men jeg er altid kommet til fornuft igen. Jeg tror fuldt og fast at dette univers er skabt af den almægtige Gud.“ — Professor E. A. Milne