Giver du dit barn ’en skorpion’?

„Filmen indeholder også scener med uhyggelig sadisme, scener der måske er uden sidestykke inden for den populære underholdning i dag.“ „Et kunstigt menneske knuser langsomt hjerneskallen på sin ophavsmand.“ En kvinde bliver skudt. „Man ser hende vride sig voldsomt og dø.“ Derefter ser man hvordan en af hovedpersonerne „stikker sine fingre i såret og slikker hendes blod i sig“.

Disse beskrivelser er taget fra en artikel i The New York Times, hvori der spørges om ikke denne type voldsfilm er samfundsmæssigt nedbrydende. Angående en film med titlen Blade Runner siger artiklen: „Den livagtige skildring af blod, og den vægt der lægges på voldelig adfærd, lader til at være en stigende tendens i de nye science fiction- og fantasifilm, der trækker fulde huse og specielt tiltrækker store skarer af unge.“ Heri ligger faren — den yngre generation bliver hjernevasket med umotiveret og unødvendig vold.

Artiklen fortsætter: „Psykologer betoner de skadelige virkninger den udbredte skildring af vold har. ’Umotiverede blodsudgydelser og voldsscener er farlige’ siger instruktøren af Blade Runner. ’Jeg tror det inspirerer til vold. Børn må blive berørt af det. Det er uundgåeligt.’“

Er det rigtigt at film der i usædvanlig høj grad skildrer vold og rædsel, påvirker børn? Ifølge dr. Leonard Berkowitz, der er professor i psykologi ved universitetet i Wisconsin, er den ugunstige indvirkning som den livagtige skildring af vold har på publikum, veldokumenteret. En undersøgelse foretaget af National Institute of Mental Health antyder at ’overdreven vold i fjernsynet fører direkte til aggressioner og voldelig adfærd blandt børn og teenagere’.

Dr. Berkowitz mener at vold har en trefoldig indvirkning på publikum. „For det første gør den publikum i almindelighed mindre forfærdede og mere ligegyldige over for volden. For det andet kan den give publikum den opfattelse at vold er en anerkendt adfærd. For det tredje opnår nogle en form for pirring ved at se den.“

Science fiction-forfatteren Isaac Asimov har udtalt: „Vi bliver vænnet til vold, og det er ikke godt for vort samfund. En ufølsom befolkning er en farlig befolkning.“ Som forældre, ønsker I da at jeres børn skal blive ufølsomme og farlige?

Hvem skal bestemme — filmproducenter eller forældre?

En anden filminstruktør, Nicholas Meyer, „er enig i at mange film er for bloddryppende. ’Masser af film er unødvendigt voldsbetonede. De lefler for publikum — det er faktisk en slags pornografi.’“ Derefter blev han spurgt om han var bange for at børn kunne blive rystede på grund af scenen med skorpionen eller ved synet af de blodige lig der forekommer i filmen Star Trek II: The Wrath of Khan. Hans svar: „Filmen er forbudt for mindreårige børn. Jeg har aldrig tænkt mig at ’Star Trek’ eller ’Time after Time’ skulle ses af mindreårige. . . . Man kan ikke give filmproducenten skylden for at forældre ikke retter sig efter censuren.“

Den kommentar placerer ansvaret hvor det bør placeres — nemlig hos forældrene. Er I som forældre aktivt interesseret i de film jeres børn ser, hvad enten det er i TV eller i den lokale biograf? Den offentlige filmcensur er i nogen grad en vejledning om filmens moralske indhold, selv om bedømmelsen er sket efter nutidens lave standard. Filmanmeldelser i pressen kan også, med et vist forbehold, være en hjælp til at finde ud af om en film er passende for dine børn. Rådfører du dig med disse oplysninger og med TV-programmets resumé inden du lader dine børn se en film?

På samme måde som kærlige forældre er opmærksomme på den kost deres børn får og forvisser sig om at der ikke er noget fordærvet eller giftigt i maden, på samme måde bør de vise interesse med hensyn til hvilken slags oplysninger og billeder børnene får fyldt deres sind med. Man lægger i dag stor vægt på at få et sundt legeme; men i sammenligning hermed lægger man forholdsvis mindre vægt på det livsnødvendige i at have et sundt sind. Som en følge heraf bliver had, vold og fordomme let en indgroet del af et barns sind.

Jesu lignelse om en kærlig fader kan bruges i denne forbindelse: „Ja, hvor er den fader iblandt jer, som, hvis hans søn beder om en fisk, rækker ham en slange i stedet for en fisk? Eller hvis han beder om et æg, rækker ham en skorpion?“ (Lukas 11:11, 12) Når det drejer sig om at vælge underholdning til dine børn, ja også til dig selv, forvisser du dig da om at du ikke kommer til at vælge en „slange“ eller en „skorpion“?

Husk at følgende vise råd af Paulus også gælder underholdning: „Endelig, brødre, alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ Eller som The New English Bible afslutter verset: „Lad alle jeres tanker være optaget af disse ting.“ — Filipperne 4:8.

Efter denne beskrivelse af hvad der er opbyggende er der ikke plads til umotiverede voldshandlinger og grusomheder i den kristnes underholdning. For en opøvet samvittighed og for samvittighedsfulde forældre skulle det være let at afgøre om man vil se sådanne film eller ej. — Hebræerne 5:14.

[Illustration på side 14]

Lader du dit barn fylde sit sind med vold og gru?