Religiøs nidkærhed — til gavn eller skade?
FOR ikke så længe siden var der to „meget, meget religiøse“ kvinder i USA der bad og fastede for deres slægtninge. De blev ved lige til de døde af sult. I Indien var der en enke som, for øjnene af en skare tilskuere, brændte sig selv ihjel på sin afdøde mands ligbål, i overensstemmelse med den forbudte, hinduiske enkebrændingsskik. I samme land er der mænd som gennemborer sig selv med kroge og går på gløder eller barberblade som led i deres religiøse ritualer.
I Canada forsøgte fem religiøse kvinder at sætte ild til en religiøs leders hjem og flere andre bygninger på grund af „en forbandelse“. I Guyanas jungle begik 900 tilhængere af den karismatiske kultleder Jim Jones selvmord på deres leders befaling.
I lande som Irland og Libanon er stærke religiøse følelser en af årsagerne til de mange uroligheder og blodsudgydelser. Alt dette er sikkert med til at give begrebet „religiøs nidkærhed“ en ubehagelig klang i manges ører. Hører en sådan nidkærhed hjemme i vor tid? Ville det ikke være bedre hvis folk gik mindre ihærdigt op i deres tro?
Jesus var nidkær. Hvor nidkær han var viste sig på mange forskellige måder. Efter sin dåb viede han alle sine kræfter til udbredelsen af den gode nyhed om Guds rige. Han ofrede sig, nægtede aldrig at hjælpe dem der henvendte sig til ham. Han gav afkald på materielle bekvemmeligheder, afviste tilbud om verdslig ære, og fandt sig til sidst i en pinefuld og ydmygende død, idet han gav „sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. — Mattæus 20:28.
Jesu nidkærhed omfattede også at han „hadede lovløshed“. (Hebræerne 1:9) Det viste sig blandt andet ved at han frimodigt afslørede jødernes religiøse ledere, idet han stemplede dem som „blinde vejledere“ og „hyklere“. (Mattæus 23:15, 16) Desuden rensede han ved to lejligheder tempelområdet for profitmagere, som berigede sig på troende jøders bekostning. Denne handling mindede hans disciple om profetien: „Nidkærheden for dit hus vil fortære mig.“ — Johannes 2:13-17; Mattæus 21:12.
Jesu nidkærhed var knyttet til udførelsen af hans Faders vilje, som vi i dag finder åbenbaret til os i Bibelen. En omhyggelig undersøgelse af Bibelen vil vise at Gud aldrig har forlangt at kristne skulle være fanatiske, begå selvmord eller tilføje sig selv eller andre unødig skade. Den sande tilbedelse er ikke ensbetydende med ’en selvvalgt form for tilbedelse eller falsk ydmyghed eller skånselsløs behandling af legemet’. — Kolossenserne 2:23.
At Jesus „hadede lovløshed“ betød dog ikke at han støttede revolutioner eller blodsudgydelser. Selv om han med rene ord afslørede de jødiske lederes synder, erkendte han faktisk den position de havde i den jødiske nation og gav sine disciple en vejledning der tog alle sider af sagen i betragtning: „De skriftlærde og farisæerne har sat sig på Moses’ plads. Alt det de siger jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ — Mattæus 23:2, 3, 13-36.
Jesus kastede sig heller ikke ud i blodfejde med denne gruppe, skønt han blev klar over at nogle af dem stræbte ham efter livet. Når farisæere som enkeltpersoner henvendte sig til ham, viste han dem venlighed hvis deres motiver var gode. Det var for eksempel under en samtale med en farisæer, Nikodemus, at Jesus udtalte nogle ord som er blandt dem han huskes bedst for: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Johannes 3:16.
Jesus var altid parat til at hjælpe mennesker. Men han hadede forkerte handlinger, såsom profitmageri, havesyge, umoralitet, tyveri, mord, og undertrykkelse af de fattige. Selv om Jesus var nidkær, glemte han ikke samtidig at vise menneskevenlighed. Ved en lejlighed havde en skare fulgt ham i nogle dage. Han havde ’inderligt ondt af dem’, og hans omsorg for dem fik et praktisk udtryk i at han mirakuløst tilvejebragte mad til dem. — Mattæus 15:32-38.
Jesus var med andre ord nidkær for det der var gavnligt. Han lagde vægt på tilgivelse, kærlighed, og respekt for forældre. I sin bjergprædiken fastsatte han en usædvanlig høj norm, idet han sagde: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ — Mattæus 5:43, 44.
I vore dages verden — gennemsyret som den er af spændinger og had — må religiøse stemninger siges at være af det onde når de afføder stridigheder, oprør og fjendskab. Derimod må nidkærheden siges at være af det gode når den er som den var hos Jesus — stærk, men afbalanceret, bygget på gudfrygtige egenskaber og anvendt til gavn for næsten.
Eksisterer en sådan nidkærhed i dag? Ja, der er mennesker som forsøger at efterligne Jesu nidkærhed. De arbejder med Guds ånds hjælp på at blive „nidkære for det gode“. — 1 Peter 3:13.
En kommentar der har stået i Londonavisen Daily Telegraph, fortæller hvilken indvirkning det har haft på disse mennesker. Kommentaren lyder: „Jehovas vidner har i hele Afrika vist at de er sømmelige og ordentlige borgere der lever efter høje moralbegreber. . . . Sekten indprenter gode vaner som sparsommelighed, punktlighed, ærlighed og lydighed.“
Et område hvor Jehovas vidners religiøse nidkærhed kommer særlig til udtryk, har fået denne kommentar af en sociolog: „Jehovas Vidner er bogstavelig talt nået ud over hele jorden med deres vidnesbyrd. . . . Det kan i sandhed siges at ingen enkelt religiøs gruppe i verden har lagt større iver og udholdenhed for dagen i et forsøg på at udbrede den gode nyhed om Riget end Jehovas Vidner.“ — These Also Believe af C. S. Braden.
Ja, kristen nidkærhed er gavnlig på mange måder. Den kan hjælpe os til at holde fast ved høje normer. Den kan give os et optimistisk livssyn som kun få mennesker har i dag. For retsindige mennesker er dét at vise en sådan nidkærhed ikke blot gavnligt — det er den bedste livsform.
[Tekstcitat på side 28]
Gud har aldrig forlangt at kristne skulle tilføje sig selv skade
[Tekstcitat på side 29]
Kristen nidkærhed bør aldrig anvendes til fremme af revolutioner eller blodsudgydelser
[Tekstcitat på side 29]
Kristne opfordres til at være „nidkære for det gode“