Unge spørger:

Skal jeg flytte hjemmefra?

Kære mor og far!

Nu flytter jeg altså. Som jeg før har sagt, gør jeg det ikke for at trodse jer eller for at hævne mig på jer på nogen måde. Jeg kan bare ikke være lykkelig ved at være bundet som I vil have det. Måske bliver jeg heller ikke lykkelig på denne måde, men jeg vil gerne finde ud af det.

SÅLEDES begyndte en 17-årig piges afskedsbrev til hendes forældre. Som så mange andre unge følte hun et behov for at løsrive sig og blive uafhængig. Attenårige Martin siger: „Næsten alle unge på min alder i det mindste leger med tanken om at flytte hjemmefra.“ Og mange gør mere end blot at lege med tanken. I Vesttyskland, for eksempel, bor nu hver tredje unge pige og hver fjerde unge mand i alderen 15 til 24 år ikke hjemme.

Gud forudså at ønsket om at gifte sig ville få et menneske til at ’forlade sin fader og moder’. (1 Mosebog 2:23, 24) Men der er også andre gyldige grunde til at flytte, som for eksempel ønsket om at udvide ens tjeneste for Gud. (Markus 10:29, 30) For nogle unge er det imidlertid et ønske om flere materielle ting der får dem til at rive sig løs fra hjemmet. Og andre gør det simpelt hen fordi der viser sig en mulighed for at gøre det. En ung tysker ved navn Horst siger: „Jeg var kun 17. En dag mens jeg hjalp en ven med at gøre hans værelse i stand, opdagede vi at der ved siden af var et værelse med tekøkken ledigt. Pludselig slog den tanke ned i mig at her var min chance for også at flytte hjemmefra.“

Men hvorfor griber så mange unge chancen for at flytte?

„Man vil gerne være mere uafhængig“

For mange unge synes hjemmet uudholdeligt. En ung mand siger: „Man ønsker ganske enkelt at være mere uafhængig. Det er ikke længere tilfredsstillende at bo hjemme hos forældrene. Man kommer hele tiden op at skændes, og de forstår ikke hvad man har behov for. Man føler sig desuden så bundet, og man skal altid fortælle dem hver lille ting man laver.“

Apostelen Paulus forklarede: „Da jeg var mindreårig, plejede jeg at tale som en mindreårig, at tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig; men nu da jeg er blevet mand, har jeg aflagt de træk der hører den mindreårige til.“ (1 Korinter 13:11) Du mener måske at du ikke længere er „mindreårig“ og kan derfor ikke fordrage at blive behandlet som en sådan. Lærebogen Adolescence (Pubertetsalderen) siger: „Unge har et stærkt ønske om uafhængighed. De ønsker at være selvstændige individer med deres egen ret, at udtrykke deres egne tanker, og at leve et liv som helt er deres eget, fremfor at være marionetter som er afhængige af de voksnes luner.“

Men selv om du måske forestiller dig at du er voksen, kan det være at dine forældre ser anderledes på det. De finder måske at du stadig har nogle af „de træk der hører den mindreårige til“. Og selv om du ønsker frihed til at gøre et eller andet, kan dine forældre måske se at det er nødvendigt at fastsætte visse grænser for dig.

Hvem er bedst til at bedømme hvor megen frihed du kan administrere nu? Mon ikke dine forældre? „Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 1:8) Det er sandt at forældre somme tider er lidt for pylrede eller giver lov til for lidt. Men som en moder har sagt om sin datter: „Jeg er bange for at der skal ske hende noget. Hun tror at jeg ikke lader hende gå ud fordi jeg ikke stoler på hende, men det er ikke tilfældet. Jeg vil bare ikke have at hun skal komme noget til.“

Er det løsningen at flytte hjemmefra?

Hvad så hvis dine forældre ikke giver dig lov til så meget? I stedet for at pakke dine ting og flytte, husk da på at du stadig har brug for dine forældre. I mange år frem i tiden vil du have gavn af deres indsigt og visdom. (Ordsprogene 23:22) Det gælder især hvis dine forældre er gudfrygtige. Skulle du nu holde dem uden for dit liv blot fordi du er løbet ind i et par vanskeligheder i dit forhold til dem? I stedet for straks at flytte hjemmefra, ville det da ikke være klogere at prøve selv at optræde lidt mere voksent over for dem?a

Læg mærke til hvad Karsten, en ung tysker, siger om dette. Hans forældre opfordrede ham stærkt til at blive boende hjemme indtil han virkelig havde grund til at flytte. Det gjorde han indtil han nogen tid senere blev indbudt til at virke som heltidstjener på Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Vesttyskland. Han råder nu andre unge mennesker: „Flyt ikke hjemmefra blot fordi du ikke kan komme ud af det med dine forældre. Hvis du ikke kan komme ud af det med dem, hvordan vil du da nogen sinde komme ud af det med andre? At flytte hjemmefra vil ikke løse problemet. Det vil tværtimod vise at du er for umoden til at stå på egne ben og føre til at der bliver større afstand mellem dig og dine forældre.“

Og der er andre grunde til at det er uklogt at flytte hjemmefra. Unge mennesker finder ofte ud af at det ikke er så let at klare sig selv som de troede. Det kan tit være svært at finde arbejde. Huslejen er frygtelig høj. Og hvad bliver unge der er kommet i en sådan økonomisk knibe uundgåeligt tvunget til at gøre? Forfatterne til Pulling Up Roots (Om at rykke rødderne op) siger: „De flytter hjem igen og forventer at forældrene igen begynder at understøtte dem.“ Flere og flere unge bliver tvunget til at gå denne ofte ydmygende vej. I betragtning af verdens vaklende økonomi, skulle man da være hurtig til at kaste vrag på den sikkerhed der er forbundet med at bo hjemme?

En mere alvorlig fare

I Lukas 15:11-32 fortæller Jesus om en ung mand der ønskede at være uafhængig. Han ville ikke vente men forlangte sin del af arven og drog af sted. Men friheden var slet ikke som han havde forestillet sig den. Efter at han var rejst ud til et fjernt land, „satte han sin formue til ved at føre et udsvævende liv“. Da han ikke længere var under sine forældres gode indflydelse, bukkede han under for kønslig umoralitet og kom sammen med prostituerede. Det var så vanskeligt at finde arbejde at han endda måtte påtage sig et arbejde som jøderne afskyede — at vogte svin.

Den ødsle eller „fortabte“ søn begræd sin skæbne og sagde: „Hvor mange daglejere hos min fader har ikke overflod af brød, mens jeg er ved at omkomme af sult her! Jeg vil stå op og rejse til min fader og sige til ham: ’Fader, jeg har syndet imod himmelen og imod dig.’“ Den „fortabte“ søn bed sin stolthed i sig og vendte hjem.

Jesus fortalte denne lignelse for at fremhæve Guds barmhjertighed, men den indeholder også en praktisk lektie: Hvis man flytter hjemmefra med et uklogt motiv, kan det skade én moralsk og åndeligt. Sørgeligt nok har nogle kristne unge der er slået ind på en uafhængig vej, lidt åndelig skade. Da de ikke har kunnet klare sig økonomisk, har de slået sig sammen med andre unge for at dele udgifterne, unge hvis livsform ikke stemmer overens med Bibelens principper. Og Bibelen advarer: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinter 15:33) Andre har brugt deres nyfundne frihed til at gøre det urette.

Horst, som vi omtalte før, kendte en jævnaldrende ung mand der også var flyttet hjemmefra. Om ham siger han: „Skønt han ikke var gift, begyndte han at leve sammen med sin veninde. De havde fester hvor der var rigeligt med alkohol, og det endte ofte med at han blev fuld. Hvis han stadig havde boet hjemme, ville hans forældre ikke have tilladt noget af dette.“ Horst konkluderer: „Det er sandt at man har mere frihed når man flytter hjemmefra. Men hvis man skal være helt ærlig, bruges den så ikke mange gange som en lejlighed til at gøre det forkerte?“

Så hvis du længes efter mere frihed, spørg da dig selv: Hvorfor ønsker jeg større frihed? Er det for at jeg bedre kan få lejlighed til at vise initiativ eller at bruge tiden på noget fornuftigt? Eller er det for at få flere materielle ejendele eller for at kunne give sig af med noget der er fristende men ikke tilladt? Husk hvad Bibelen siger i Jeremias 17:9: „Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?“ Så tænk nøje over dine motiver før du tager det alvorlige skridt at flytte hjemmefra.

Før eller senere vil omstændighederne, for eksempel indgåelse af ægteskab, sandsynligvis tvinge dig ud af „reden“, dine forældres hjem. Men hvorfor have så travlt med at flytte før den tid? Tal med dine forældre om det. De er måske lykkelige for at du bliver boende, især hvis du bidrager til familiens trivsel. Med deres hjælp kan du fortsat vokse, lære og opnå modenhed — derhjemme.

[Fodnote]

[Illustration på side 21]

Med dine forældres hjælp kan du fortsat vokse, lære og opnå modenhed