Jesus fra Nazaret — Hvem var han egentlig?

Jesus fra Nazaret — Hvem var han egentlig?

„PÅ DETTE spørgsmål, der på ingen måde blot er retorisk, er der mindst lige så mange svar som der er bøger om ham, og af dem er der et utal.“ Dette skriver en førende europæisk avis som svar på spørgsmålet: „Hvem var Jesus fra Nazaret?“

Noget der bidrager til forvirringen, er de forskellige fremstillinger af Jesus der findes i bøger og på film. Som en forfatter påpeger, er Jesus blevet skildret som henholdsvis „partisan“, „en voldsom forkæmper for de undertrykte“, „en korsfæstet klovn“, „en omtåget mystiker“ og „en velmenende fidusmager“. Men hvem var han egentlig?

Hvordan man finder ud af det

Antikkens historikerea henviser så mange gange til Jesus at det i sig selv er tilstrækkeligt bevis for at han har eksisteret, men de byder kun på få yderligere oplysninger om ham. „Det er derfor umuligt,“ siger Encyclopædia Britannica, „at skrive en biografi om Jesus i ordets almindelige betydning.“ Og som en kommentar til Bibelens beretning om Jesu liv og lære tilføjer værket: „Mange af nutidens forskere er blevet så stærkt optaget af modstridende teorier om Jesus og evangelierne, at de selv har forsømt at undersøge dette grundlæggende kildemateriale.“

Vi behøver ikke at gøre den samme fejltagelse. Vi har let adgang til dette „grundlæggende kildemateriale“, hvor skribenterne enten var nært knyttet til Jesus eller havde personlig tilknytning til dem der var. Der er aldrig blevet bragt noget vidnesbyrd for dagen der med rette kan drage sandfærdigheden af disse mænds evangeliske beretninger om Jesus i tvivl. Faktisk har det modsatte været tilfældet. Som den berømte videnskabsmand Sir Isaac Newton engang sagde: „Jeg finder flere af ægthedens sikre kendetegn i Bibelen end i nogen verdslig historisk beretning.“ Den franske filosof Jean Jacques Rousseau fra det 18. århundrede skrev: „Skal vi antage at den evangeliske historie er det rene opspind? . . . Tværtimod! Historien om Sokrates, som ingen vover at betvivle, er ikke så godt dokumenteret som historien om Jesus Kristus.“

Det vil derfor være klogt at betragte de ovennævnte beskrivelser af Jesus i lyset af Bibelens beretning. Når vi overvejer hvorvidt disse opfattelser af Jesus fra Nazaret er bibelske, kan det hjælpe os til at finde ud af hvem og hvad han var.

Var Jesus Gud?

Mange katolikker og protestanter siger at Jesus var Gud selv, „sand Gud af sand Gud, . . . af samme væsen som Faderen“. Denne tro bygger de på den nikænske trosbekendelse, der blev indført af det mindretal af biskopper der overværede kirkemødet i Nikæa i år 325 e.v.t.

Men overvej engang følgende: Jesus sagde ganske vist: „Jeg og Faderen er ét“ (Johannes 10:30), men han bad også om at hans disciple måtte „være ét“, idet han sagde: „Ligesom du, Fader, er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med dig, at de også må være i samhørighed med os.“ (Johannes 17:21) Tyder det på lighed i skikkelse, eller snarere lighed i hensigt?

Og selv om det er sandt at Jesus sagde: „Den der har set mig, har også set Faderen“ (Johannes 14:9), er det også sandt hvad Paulus skrev om Jesus: „Han er den usynlige Guds billede, førstefødt forud for al skabningen.“ (Kolossenserne 1:15, da. aut.) Når man siger at en mands førstefødte søn er „sin faders udtrykte billede“, mener man da at de er den samme person, eller blot at de ligner hinanden særdeles meget, både i udseende og i væremåde?

Hvis Jesus var „sand Gud af sand Gud“, hvorfor sagde han da: „Faderen er større end jeg“? (Johannes 14:28, da. aut.) Hvorfor sagde han til Gud: „Ske ikke min vilje, men din!“ medmindre de er to adskilte personer med hver sin vilje? — Lukas 22:42, da. aut.

Blot et almindeligt menneske?

Mange modernister er uenige i opfattelsen af Jesus som „sand Gud af sand Gud“. En tidligere luthersk præst fra Vesttyskland har for eksempel sagt at Jesus var et almindeligt menneske der havde gode ting at sige og som senere blev ophøjet af de første kristne til at være Guds søn. Hvis Jesus blot var et almindeligt menneske, hvordan vil man da forklare hans veldokumenterede evne til at beherske elementerne, helbrede syge og endog oprejse de døde? (Se Mattæus 8:23-27; 9:18-26; Markus 8:22-26.) Hvordan forklarer vi hans evne til at profetere om ting der skete mange år efter hans død, ja, endog om begivenheder der sker i dag? (Se Mattæus, kapitel 24, og Lukas, kapitel 21.) Og hvis de første kristne ophøjede Jesus til at være Guds søn på et senere tidspunkt, hvordan vil vi da gøre rede for det udbrud som Johannes Døber kom med i begyndelsen af Jesu tjeneste: „Jeg har set det, og jeg har vidnet om at han er Guds søn“? — Johannes 1:34; se også Mattæus 16:15, 16.

Måske mener du at sandheden om Jesus ligger et sted midt imellem de to betragtninger der her er anført. Mange unitarer tror for eksempel ikke at Jesus „var Guds søn der eksisterede forud, men blot at han var et almindeligt menneske . . ., ’adopteret’ af Gud ved sin dåb, da han modtog guddommelig magt . . . der skulle sætte ham i stand til at opfylde sit hverv som genløser“. Theodotos af Byzans fremførte i slutningen af det andet århundrede denne idé.

Hvis Jesus imidlertid var Josefs og Marias kødelige søn, hvorfor siger Lukas 3:23 da: „Jesus selv [var] omkring tredive år gammel da han begyndte sin gerning, og han var, sådan mente man, søn af Josef“? Og som svar på Marias spørgsmål: „Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke har omgang med nogen mand?“ hvorfor siger engelen da: „Hellig ånd vil komme over dig . . . Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn“? — Lukas 1:34, 35.

Hvis Jesus var Guds adoptivsøn og ikke hans virkelige søn, hvorfor sagde Gud da ikke ved hans dåb: „Du er min adoptivsøn, den elskede,“ i stedet for at sige: „Du er min søn“? — Lukas 3:22.

Kun en profet?

Hvad enten Jesus var adopteret eller ej, vil mange mennesker være enige om at der var et nært forhold mellem Jesus og Gud. Koranen giver for eksempel udtryk for det synspunkt at Jesus var en af Guds profeter, dog ikke Guds søn eller en der døde en offerdød. Faktisk hævder Koranen at ’Allah ikke har antaget Sig nogen søn’.b Troende muslimer bliver endog opfordret til at „advare dem, der siger: Allah har taget Sig en søn“, for der siges videre: „Forfærdeligt er det ord, som udgår af deres munde.“

Koranen indrømmer at „før den [Koranen] var Mosebog“, og kalder denne „en retledning og barmhjertighed“, og tilføjer: „Og dette [Koranen] er en bog, der på arabisk bekræfter og opfylder (den foregående åbenbaring).“ Koranen hævder også at den ’ikke er nogen opdigtet historie, men en opfyldelse af det, der var før den’. Hvis nu Koranen er „en opfyldelse af det, der var før den“, især af „Mosebogen“, hvad så med skriftstederne i Første Mosebog 6:2, 4, der taler om „gudssønnerne“ og Anden Mosebog 4:22, hvor der siges: „Så siger [Jehova]: ’Israel er min førstefødte søn’“? Hvorfor skulle Gud selv bruge en illustration med at han har en søn, hvis en sådan idé er ’et forfærdeligt ord’?

Hvis Jesus var en sand Guds profet og alligevel ikke Guds søn, hvorfor taler han så gentagne gange om Gud som sin Fader? Han siger endda om sig selv i Mattæus 11:27: „Ligesom heller ingen fuldt ud kender Faderen, undtagen Sønnen.“

En bedrager?

Jøderne forkaster ideen om at Jesus var en Guds profet, idet de siger at Jesus i bedste fald var en stor lærer, i værste fald en bedrager, men under ingen omstændigheder Israels Messias eller Guds søn.

Hvis Jesus var en bedrager, en falsk messias, hvordan vil man da forklare at han opfyldte i snesevis af profetier fra De hebraiske Skrifter der skulle udpege den sande Messias, deriblandt mange han ikke selv kunne have nogen indflydelse på?

Hvem han i virkeligheden var

Dette fører os frem til den sidste af de påstande der er anført ovenfor, nemlig at Jesus fra Nazaret var Kristus, Guds salvede — ikke Gud selv men hans førstefødte Søn — som blev sendt til jorden i et fuldkomment menneskelegeme for at tjene som Guds profet, bære vidnesbyrd om sandheden og give sit liv som en genløsning for menneskeheden. Dette synspunkt, der støttes af de historiske kendsgerninger i Bibelen, er det Jehovas Vidner lærer.

Jesus var det mest afbalancerede menneske der nogen sinde har levet, og han var langtfra „partisan“, „en voldsom forkæmper for de undertrykte“, „en korsfæstet klovn“, „en omtåget mystiker“ eller „en velmenende fidusmager“. Han var modig og mandig, han havde styrke, og alligevel var han ikke skamfuld over at vise ømhed; han kunne nyde en bryllupsfest, men satte altid de åndelige interesser på førstepladsen; han bevarede sig selv fuldkommen, uden at være krævende, arrogant eller nedladende over for andre. — Mattæus, kapitel 23; 11:28-30; Johannes 13:1-16; 2:1-12.

Jesus fra Nazaret — hvem er han nu?

Det jordiske menneske Jesus fra Nazaret eksisterer ikke mere. Han blev slået ihjel i år 33 e.v.t. Men der var sket en forandring ved hans dåb tre og et halvt år tidligere. Udnævnt af Guds hellige ånd blev Jesus fra Nazaret til Jesus Kristus — den Salvede, den lovede Messias. Og som sådan blev han oprejst af Gud til himmelsk liv på tredjedagen efter sin død. Jesus fra Nazaret er død, men Jesus Kristus lever. Skønt det er vigtigt at vide hvem Jesus fra Nazaret var, er det dog mere vigtigt at vide hvem Jesus Kristus er. — Apostelgerninger 10:37-43.

Kristus lever nu i himmelen og er regent i en himmelsk regering der snart vil befri jorden for ondskab. Forestil dig de velsignelser hans fuldkomne regering vil medføre! I Esajas 9:6, 7 loves der at freden vil blive endeløs. Hans rige vil „grundes og fæstnes ved ret og retfærd“. I hvor lang tid? „Fra nu og til evig tid,“ svarer Bibelen. Og hvilken garanti har vi for at det virkelig vil ske? „Hærskarers [Jehovas] nidkærhed gør det.“

Kunne du tænke dig at lære mere om den vidunderlige udsigt til at leve under denne ’Fredsfyrstes’ styre, i et paradis på jorden? Hvis det er tilfældet, så føl dig fri til at spørge Jehovas Vidner om yderligere oplysninger, så også du kan lære den virkelige Jesus Kristus at kende.

[Fodnoter]

a Deriblandt den jødiske historiker Josefus, den romerske historiker Tacitus og den romerske brevskriver Plinius den Yngre.

b Citaterne fra Koranen (oversat af A. S. Madsen) er i følgende rækkefølge: Sura 23:92; 18:5, 6; 46:13 og 12:112.

[Ramme/illustration på side 10]

FIND DEN UDTALELSE DER GIVER DEN RETTE BESKRIVELSE AF HVEM JESUS VAR

___ Gud selv, „sand Gud af sand Gud, . . . af samme væsen som Faderen“

___ ’et almindeligt menneske der havde gode ting at sige og som senere blev ophøjet af de første kristne til at være Guds søn’

___ Josef og Marias kødelige søn, „adopteret“ af Gud ved sin dåb

___ en af Guds profeter, dog ikke Guds søn eller en der døde en offerdød

___ i bedste fald en stor lærer, i værste fald en bedrager, men under ingen omstændigheder Israels Messias eller Guds søn

___ Kristus, Guds salvede — ikke Gud selv men hans førstefødte søn — sendt til jorden i et fuldkomment menneskelegeme for at tjene som Guds profet, bære vidnesbyrd om sandheden og give sit liv som en genløsning for menneskeheden

[Ramme på side 12]

FREMTRÆDENDE PROFETIER ANGÅENDE JESUS — OG DERES OPFYLDELSE

1 Mos. 49:10

Født i Judas stamme

Luk. 3:23-33; Hebr. 7:14

Es. 9:7; 11:10

Af Davids, Isajs søns, familie

Matt. 1:1; 9:27; Apg. 13:22, 23

Mika 5:1

Født i Betlehem

Luk. 2:4-11; Joh. 7:42

Es. 7:14