Unge spørger:
Hvordan kan jeg vinde mine forældres respekt?
Du regner med at din fader og moder vil være helt ude af det. Sagen er at du havde lovet at være hjemme klokken ti, og nu er klokken langt over. Men hvordan kunne du vide at der ville ske en trafikulykke som spærrede trafikken i begge retninger? Og du ville have ringet — hvis bare der havde været en telefon i nærheden.
Omsider er du hjemme, nervøs men fuld af tillid til at din godt indøvede forklaring vil blive mødt med forståelse og medfølelse af dine forældre. I stedet bestormer de dig med så mange spørgsmål at du næsten ikke får tid til at trække vejret. Din moder siger grædende at hun ’var lige ved at ringe efter politiet’, mens din fader udsteder ’udgangsforbud’ i en måned! ’Hvorfor stoler de ikke på mig?’ spørger du dig selv. ’Hvorfor behandler de mig altid som et lille barn?’
MANGE teenagere klager over at deres forældre ikke viser dem den respekt og tillid som de mener de har krav på. Deres forældre stoler ikke på dem, men dømmer dem uden først at have hørt på dem. I stedet for at få mere frihed er de omgivet af regler. En teenagepige udtaler: ’Min far har opstillet så mange regler og begrænsninger at jeg føler det som om jeg er i fængsel. Jeg bliver ældre, og jeg er træt af at blive behandlet på denne måde. Der er visse ting jeg ønsker og forventer af mine forældre i den alder jeg har nået. Jeg vil gerne forstås og behandles som et voksent menneske.’
Måske ville du også gerne have at dit forhold til dine forældre var bygget på lidt større gensidig forståelse, tolerance, tillid og respekt. Men hvordan kan det lade sig gøre?
En ændret opfattelse, et ændret livsmønster
Forfatteren Andrea Eagan udtaler: „Når du bliver teenager har du og dine forældre et langt og kompliceret forhold bag jer, hvor I har udviklet et bestemt mønster i jeres indbyrdes forhold som det kan være vanskeligt at bryde.“ Hvis dine forældre undertiden behandler dig som et lille barn, så husk at du for ikke så lang tid siden var et barn. Dine forældres opfattelse af dig som et lille kært, hjælpeløst barn er stadig ret ny og ikke så let at fortrænge. Det er heller ikke så let for dem at ændre den måde hvorpå de i mange år har været vant til at omgås dig. De barnlige fejl du plejede at begå står måske endnu frisk i deres erindring.
Hvis dine forældre er oprevne fordi du har været for sent ude, så spørg dig selv: ’Er jeg før kommet for sent hjem uden at have en lovlig undskyldning? Hvor ofte?’ ’Er det sket at jeg ikke har været helt ærlig over for mine forældre?’ Nogle unge må erkende at de ’høster hvad de har sået’. (Galaterne 6:7) Når der opstår problemer kan deres forældre næsten ikke andet end drage visse konklusioner.
Lykkeligvis kan du ændre dine forældres opfattelse af dig. En ung mand ved navn Timoteus fik engang følgende råd: „Lad ingen se ned på din ungdom. Bliv tværtimod et eksempel for de troende og trofaste: i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed.“ (1 Timoteus 4:12) Det vil altså sige at unge kan gøre sig fortjent til andres respekt. Hvordan kan de gøre det?
„Gabende huller“
Det var Jesus Kristus der fremsatte den berømte gyldne regel: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Hvis du ønsker at dine forældre skal behandle dig med respekt, må du altså behandle dem med respekt!
Det er måske ikke altid let at gøre det. Da du var lille var du tilbøjelig til at betragte dine forældre som ufejlbarlige og alvidende. „Når vi så træder ind i de voksnes rækker,“ siger forfatteren Mike Edelhart, „ændrer vort syn på vore forældre sig med voldsom pludselighed, og de bliver blot mennesker, en mand og en kvinde med gabende huller i deres personlighed, præget af usikkerhed, fulde af fejl og meget frustrerede.“ Det var i det mindste sådan han så på det. Men sandt er det at man, når man først er blevet klar over sine forældres fejl, kan være tilbøjelig til at forstørre disse i sit sind.
Nogle unge betragter deres forældre som en slags skurke (’de bryder sig ikke om andre end sig selv!’). Nogle mener at de er „vokset deres forældre over hovedet“ og ved bedre end de (’mine forældre følger simpelt hen ikke med tiden!’). Andre svarer endog respektløst igen når deres forældre taler til dem. De der reagerer på den facon støder imidlertid ikke alene deres forældre fra sig, men afslører også deres egen umodenhed. Opfører man sig som et barn, vil man også blive behandlet som et barn.
Apostelen Paulus sagde engang: „Endvidere har vi haft fædre som var af vort kød og som optugtede os, og vi plejede at vise dem respekt.“ (Hebræerne 12:9) Disse første kristnes forældre var lige så lidt ufejlbarlige eller alvidende som dine forældre. Paulus fortsatte (vers 10): „Vore jordiske fædre . . . kunne kun gøre det de syntes var bedst.“ — Jerusalem-Bibelen.
Disse fædre har undertiden bedømt en situation forkert. Alligevel fortjente de deres børns respekt. Det gør dine forældre også. De har ganske vist fejl, men husk at der også er „gabende huller“ i din personlighed. Prøv at se objektivt på deres fejl og at vise dem den samme respekt som du gerne vil have de viser dig.
Misforståelser
En anden lejlighed til at vinde dine forældres respekt er situationer hvor der opstår misforståelser. Lad os sige at du står over for vrede forældre. Hvis du selv bliver vred gør det kun situationen værre. Tænk imidlertid på hvordan Jesus som barn opførte sig da hans forældre var ude af sig selv. De havde forladt Jerusalem uden at bemærke at han ikke var med, og ledte nu efter ham overalt i tre dage. Da de fandt ham i templet, hvor han i al uskyld drøftede Guds ord med nogle lærere, var de ikke desto mindre temmelig oprevne. Men brød Jesus ud i en følelsesladet ordstrøm, eller græd og klagede han over hvor uretfærdigt det var af dem at drage hans motiver i tvivl? Læg mærke til hans rolige svar: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ (Lukas 2:41-49) Den modenhed han her lagde for dagen gjorde uden tvivl indtryk på hans forældre. Og der siges ikke noget om at de nogen sinde igen forhørte sig om hvor han opholdt sig.
„Mildt svar stiller vrede,“ og kan desuden hjælpe dig til at vinde dine forældres respekt. — Ordsprogene 15:1.
Regler og restriktioner
Indtil du helt har vundet dine forældres tillid vil de sandsynligvis pålægge dig visse begrænsninger. Den måde du reagerer på over for de krav de stiller, har imidlertid stor indflydelse på om de senere vil slække på eller yderligere skærpe disse begrænsninger. Nogle unge trodser for eksempel åbent deres forældre eller går bag deres ryg. Men forfatterne af bogen Options advarer: „At lyve for dem når du gerne vil have dem til at stole på dig, er lige så meningsløst som at stjæle for at bevise hvor ærlig du er. Når de griber dig på fersk gerning, vil de sandsynligvis være endnu strengere imod dig, alene af den grund at du har løjet for dem.“
Forsøg med en mere voksen fremgangsmåde. Hvis du gerne vil have lov at blive ude sent, så stil ikke barnlige „krav“ og lad være at jamre og sige at „det må alle de andre unge“. Forfatteren Andrea Eagan siger: „Det at tale fornuftigt med sine forældre indbefatter flere ting. Én af dem er at fortælle dem så meget du kan om hvad det er din hensigt at lave, så de virkelig forstår situationen. . . . Hvis du fortæller dem alt om hvor du skal hen og med hvem, og hvorfor det er vigtigt for dig at blive ude sent . . . kan det godt være de siger ja.“
Eller hvis dine forældre gerne vil vide hvem du omgås — sådan som det er deres pligt — så klynk ikke som et lille barn. Bladet Seventeen skriver: „Tag fra tid til anden dine venner med hjem, så din fader, når du siger at du skal i biografen med Bill, ikke behøver at råbe inde fra stuen: ’Bill? Hvad for en Bill?’“ Og selv om du synes dine forældre stiller urimelige krav, så gør ikke oprør. Tal med dem om det.
Det vil måske ikke være så let. Men lad alligevel ikke dine følelser løbe af med dig. I Ordsprogene 29:11 hedder det: „Tåben lader hele sin ånd fare frem, men den vise holder den i ro til det sidste.“ (NW) Lad dine forældre forstå at du elsker dem og at du er taknemmelig for deres omsorg. Forklar at du gerne vil vokse op til at blive en ansvarsbevidst voksen, og tal rent ud med dem om de ting du mener vil bidrage til denne vækst.
Efter at dine forældre har hørt på dig vil de måske — eller måske ikke — gøre en forandring i de krav de stiller til dig. Men under alle omstændigheder vil de have lagt mærke til din modne indstilling og handlemåde. Og når de i en vis tidsperiode har set din ansvarsbevidste adfærd, vil deres opfattelse af dig som et hjælpeløst barn begynde at blegne, og de vil betragte dig på en helt ny måde — med ny respekt.
[Tekstcitat på side 22]
„At lyve for [dine forældre] når du gerne vil have dem til at stole på dig, er lige så meningsløst som at stjæle for at bevise hvor ærlig du er“