Kommunikationen i familien — Hvad er der sket med den?
DET var ikke usædvanligt at Sir Stamford Raffles, der grundlagde den britiske havn på øen Singapore — måtte vente et helt år på at få svar på sine meddelelser til London. Men det var i det 19. århundrede. Takket være vidundere som telesatellitter kan man nu kommunikere direkte med mennesker praktisk talt alle steder på jorden.
Men nu hvor vi uden besvær kan kommunikere med folk på et andet kontinent, har vi ironisk nok ofte svært ved at kommunikere med medlemmer i vores egen familie. De stærkt stigende skilsmissetal er et uhyggeligt vidnesbyrd om dette. Det er derfor ikke så mærkeligt at forskere der har foretaget en undersøgelse af „lykkelige“ og „ulykkelige“ par, drager denne slutning: „Det der er mest brug for i mange problemfyldte ægteskaber, er at parterne finder bedre måder at kommunikere på.“ Men i hvor mange familier kommunikerer man egentlig — det vil sige har fortrolige samtaler „med mental eller åndelig dybde“, som en ordbog definerer ordet? Ofte udveksler man kun få tanker og endnu færre følelser. Men hvorfor har dette sammenbrud fundet sted?
Årsagerne til den dårlige kommunikation
Der er mange faktorer der har bidraget til at forringe kvaliteten af familielivet. Før industrialiseringen blev meget „arbejde“ udført på familieplan, men nu har dette ændret sig. De fleste steder i verden må manden være borte fra hjemmet i mange timer for at tjene til livets ophold. Den vaklende verdensøkonomi har tvunget mange kvinder til at gøre det samme. Børnene overlades derfor ofte til nogle der betales for at tage sig af dem, eller de må klare sig selv. Skolerne har overtaget hele opgaven med at undervise børnene — en opgave der førhen hovedsagelig var forældrenes. Teknologien — der i den grad har været medvirkende til at forbedre kommunikationsmulighederne — har til tider været med til at svække familielivet.
Før radioen, fjernsynet, stereoanlægget, videobåndoptageren og videospillet kom frem, tilbragte familiens medlemmer ofte tiden med at tale med hinanden. Men den nuværende overflod af teknisk udstyr har i nogle familier næsten dræbt samtalens kunst. I rapporten Fjernsyn og adfærd fra USAs nationale mentalhygiejniske institut står der: „Før i tiden samledes familien om kaminilden eller middagsbordet. Nu samles den foran fjernsynsskærmen.“ Man finder det særlig foruroligende at „familierne [i USA] bruger omkring halvdelen af deres vågne timer i hjemmet til at se fjernsyn i“. Og det tragiske er at der i mange hjem ’slukkes for familien’ når der tændes for fjernsynet; samtalen begrænses til et minimum.
Resultatet? Familielivet bliver overfladisk. Fællesskabet forsvinder og familiemedlemmerne glider uundgåeligt fra hinanden. Men hvis en familie skal være forenet, holdt sammen af forståelsens og kærlighedens bånd, må der være en forstands- og følelsesmæssig samhørighed. Familiemedlemmer der har en sådan kommunikation kan opbygge hinanden så de kan modstå de belastninger der kommer fra et spændt og problemfyldt samfund. Hvordan kan familiemedlemmerne komme så tæt ind på livet af hinanden? Der gives mange råd fra mange kilder. Men den bedste vejledning findes i verdens ældste bog — Bibelen. Lad os se nærmere på hvordan nogle af dens principper kan anvendes på en virkningsfuld måde.