Unge spørger:
Hvordan kan jeg leve op til mine forældres forventninger?
WALLYS moder mener at han skal bruge mere tid på sine lektier. Wally mener imidlertid noget andet: „Jeg arbejder hårdt i skolen, og når jeg kommer hjem vil jeg gerne slappe lidt af, eller måske besøge nogle venner. Men min moder siger: ’Du går ingen steder!’“
’Giv mig noget at være stolt af!’ ’Gør dit bedste!’ ’Bliv til noget!’ Sådan lyder mange forældres tilskyndelser. Nogle unge føler sig opmuntrede af den slags udtalelser. Men du føler det måske ikke på den måde. Ikke fordi du ønsker at dine forældre ligefrem skal ignorere dig, men fordi du måske føler at deres opmærksomhed til tider er for meget af det gode. ’Hvordan kan jeg leve op til mine forældres forventninger?’ spørger du.
Hvorfor forældre stiller forventninger til deres børn
Først må vi bøje os for en vigtig kendsgerning: Gode forældre føler et ansvar for deres børn. Ordsprogene 10:1 siger: „Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.“ Det er derfor naturligt at dine forældre ønsker at du klarer dig godt. Det du gør vil automatisk sætte dine forældre i enten et godt eller et dårligt lys. Hvad der også er meget vigtigt er at de er dybt interesseret i dig. Dr. Joan Lipsitz forklarer: „Ofte skyldes forældres forventninger et ønske om at skåne barnet for ting de selv måtte gennemgå da de var i samme alder.“
Hvis dine forældre beder dig blive hjemme og ordne dine lektier, er det altså ikke nødvendigvis fordi de er urimelige. De ved at du for at kunne klare dig som voksen må opbygge bestemte færdigheder og evner, som kun kan opnås ved flid og ihærdighed. Og hvis de er troende ønsker de også at du vokser til åndelig modenhed. (Efeserne 4:13) Ja, det er kærlighed der får dine forældre til at tilskynde dig til at opnå gode resultater i skolen eller forlange at du overværer kristne møder. Som Gary, en ung mand, udtrykker det: „Mine forældre sætter høje mål for mig. De har i kærlighed ofret tid og penge på mig. De har behandlet mig som deres dyrebareste eje.“
Det skal indrømmes at nogle forældre er for stærkt opsatte på at deres børn skal opnå vellønnede jobs, status eller berømmelse. Billys forældre drømmer for eksempel om at han en dag bliver sportsstjerne. Efter skoletid træner hans fader med ham på en boldbane. Men Billy er simpelt hen ikke noget sportstalent.
Husk hvad Jesus sagde da moderen til to af hans apostle søgte at sikre dem en anset position i hans rige — ’én ved hans højre hånd og én ved hans venstre’. Det var selvfølgelig godt at hun ønskede at hendes sønner skulle tjene sammen med Jesus. Men måske var der en antydning af et forkert motiv i hendes ønske. I hvert fald korrigerede Jesus enhver forkert opfattelse hun og hendes sønner kan have haft med hensyn til at ’udøve myndighed som herrer’. En kristen måtte ikke stræbe efter at blive den største. (Mattæus 20:21-26) I dag er det ligeledes vort forhold til Gud der tæller. (1 Korinter 1:31) Hensynsløs konkurrence og ustandselig stræben efter materielle goder er „tomhed og jag efter vind“. — Prædikeren 4:4; jævnfør Galaterbrevet 5:26 og Første Johannesbrev 2:16.
Men ikke alle forældre forstår dette. Nogle stiller så store krav at børnene ikke er i stand til at opfylde dem. Hvad bliver resultatet? En autoritet erklærer: „Overdrevne forventninger fra forældre, lærere og kammerater fremkalder sandsynligvis flere stressproblemer blandt unge end noget andet.“
Heldigvis er det kun et fåtal af forældre hvis ambitioner og krav er helt fornuftstridige. De krav dine forældre stiller er sikkert fuldt ud rimelige. Hvorfor ikke drage fordel af dine forældres forventninger! Der er meget du kan gøre — og lære.
Lær at gøre dit bedste!
„Jeg var vred, frustreret og bange,“ husker en pige på 16 år, hvis forældre bad hende blive i en klasse for særlig dygtige elever. „Jeg syntes ikke selv jeg var dygtig nok.“ Men bad hendes forældre virkelig om for meget da de foreslog hende at arbejde lidt hårdere? Ikke nødvendigvis. Hun bestod sin eksamen med høje karakterer, og nu betragter hun hele forløbet som ’en sejr’. — Bladet Teen.
Unge undervurderer ofte deres egne evner. Hvis dine forældre tilskynder dig til at gøre fremskridt og opnå bedre resultater, kan du derfor vinde en del ved at tage deres synspunkter i betragtning. „Hør din fader, som avlede dig,“ siger Ordsprogene 23:22, „ringeagt ikke din gamle moder!“ Deres livserfaring sætter dem i stand til at vurdere dine evner mere nøgternt. I sin bog Childstress! (Stress hos børn) skriver Mary Susan Miller: „Jeg vil gerne understrege at forældre og lærere bør nære forventninger til børn. . . . Ellers får børnene ikke den selvtillid der opstår når voksne tror på dem.“
Prøv derfor at opfylde dine forældres rimelige forventninger.
Kommunikér!
Men hvad nu hvis du alligevel føler at dine forældres krav lægger et for stort pres på dig? Eller hvis deres mål er stik modsat dine ønsker? Unge der har haft held til at klare netop denne situation, henviser gang på gang til behovet for at kommunikere på en positiv og lydhør måde. Veronica siger for eksempel: „Sæt dig ned sammen med dine forældre i ro og mag og fortæl hvad du selv mener om dine muligheder.“ David tilføjer: „Hvis jeg på et tidligere tidspunkt i mit liv havde talt om det pres jeg følte, ville det have været lettere for både mine forældre og mig.“
Kommunikation drejer sig både om at lytte og om at tale. Det er måske helt klart hvad dine forældre kræver af dig. Men ved du egentlig hvorfor de stiller de krav? Husk: „At svare på et spørgsmål [eller et krav] før man har hørt det til ende, er både dumt og fornærmende.“ (Ordsprogene 18:13, The New English Bible) Tom Kennon, lektor ved det psykiatriske institut på Californiens universitet, hævder: „Kommunikation er nøglen. . . . At kommunikere medfører at der opstår en ny forståelse mellem teenagere og forældre.“ To ting kan bidrage til en sådan kommunikation.
Samarbejde: „Jeg fandt ud af at det var vigtigt at underordne sig,“ siger Gary. Han indrømmer at det ’ikke altid er lige let’. Let eller ej, Bibelen viser at det er rigtigt at gøre det: „Vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret.“ (Efeserne 6:1) Du opnår intet ved at trodse dine forældre — du vil blot få et dårligere forhold til dem. Veronica, som tidligere har været nævnt, tilføjer at „man i det lange løb bliver et bedre menneske“ af at samarbejde.
Respekt: Respekt kan kun forbedre forholdet i familien. Når man viser respekt kan man udtrykke sine følelser uden at fornærme nogen. Hvis du føler at dine forældre kræver mere end du kan klare, bør du derfor nævne dine synspunkter „med mildhed og dyb respekt“. — 1 Peter 3:15.
For eksempel havde en kristen ung mand ved navn Edward en konflikt med sine forældre angående sine fremtidsplaner. Hvordan stillede han sine forældre tilfreds i denne vanskelige situation? Edward siger: „Det gav gode resultater da jeg respektfuldt forklarede hvorfor jeg foretrak den kristne tjeneste i stedet for den fremtid de havde planlagt for mig. Jeg havde ventet en større kamp, især fra min moders side, men de tog det forbavsende roligt.“
Nogle år senere blev Edward medarbejder på Jehovas Vidners hovedkontor. For nylig skrev hans moder: „Det er sandt at vi blev lidt rystede da du besluttede at rejse (dertil). Men vi accepterer det og føler at det sikkert er den bedste beslutning for dig. Du ser ud til at være lykkelig dér, og det er det der tæller. Vi kan ikke acceptere din religiøse indstilling, men det er selvfølgelig ikke vores opfattelse der gør din indstilling rigtig eller forkert.“
I stedet for at blive irriteret over dine forældres tilskyndelser, hvorfor så ikke betragte deres forhåbninger til dig som en tillidserklæring? Og hvad enten deres eller dine forventninger trænger til at blive justeret, så vis din respekt når I taler om det.
[Tekstcitat på side 15]
„Sæt dig ned sammen med dine forældre i ro og mag og fortæl hvad du selv mener om dine muligheder,“ anbefaler en ung pige
[Illustrationer på side 16]
Føler du at dine forældre lægger for stort pres på dig ved at planlægge din fremtid?