Vi betragter verden

Rumkapløbet

● I november sidste år, to dage efter at rumfærgen Discovery blev opsendt for at bjærge to vildfarne satellitter, steg en knap så omtalt Ariane V 11 raket til vejrs fra junglen i Fransk Guyana. Den anbragte to telekommunikationssatellitter i kredsløb om jorden — den ene for et amerikansk firma. Bladet Time kaldte denne opsendelse „en ildevarslende succes“. Hvorfor? Fordi denne og andre vellykkede opsendelser har gjort Ariane-raketten — der er produceret af ESA (Den europæiske Rumfartsorganisation) — til rumfærgens største konkurrent når det gælder om at tjene på udnyttelsen af rummet. Ariane er et godt tilbud fordi den har haft flere vellykkede satellitopsendelser end rumfærgen. Prisen for at opsende satellitter med Ariane er også konkurrencedygtig. Dette er især af stor betydning fordi taksterne for satellitopsendelse med rumfærgen til oktober i år vil blive forhøjet med 80 procent.

Brændselsknaphed

● „Brænde, de fattiges brændstof til madlavning og opvarmning, er blevet en mangelvare flere steder,“ skriver bladet Science i et resumé af en nylig udsendt rapport fra Earthscan, en afdeling af Det internationale institut for Miljø og Udvikling med hovedsæde i London. Denne knaphed — der først påkaldte sig offentlighedens opmærksomhed for ti år siden — fortsætter på trods af de bestræbelser mange hjælpeorganisationer og lande i den tredje verden gør for at fremme forskellige projekter, blandt andet plantning af træer. Det anslåede behov i Afrika viser „at det er nødvendigt med en femdobling, mange steder op til en tyvedobling eller mere, af de arealer der beplantes“ med træer. Earthscan konkluderer: „For dem der er virkelig fattige betyder de reducerede muligheder for at få de tidligere gratis forsyninger af brænde, at dette, sammen med føde, vand og husly, er kommet på listen over grundlæggende behov der kun kan opfyldes mangelfuldt og under store vanskeligheder.“

Ny helbredsrisiko: Antibiotika til dyr

● Ved flittigt forskerarbejde har videnskabsmanden Scott Holmberg ved CDC (USAs center for sygdomskontrol) sammen med nogle kolleger kunnet fastslå en direkte forbindelse mellem sygdomstilfælde hos 18 mennesker i fire af USAs midtvestlige stater og brugen af antibiotika i dyrefoder. Denne og andre undersøgelser i de senere år har spillet tilhængerne af et forbud mod antibiotika til dyr nye argumenter i hænde, udtaler mange videnskabsfolk. Tidsskriftet Science fortæller hvori det farlige består: „Antibiotika i dyrefoder dræber sårbare bakterier men lader de mere modstandsdygtige, og ofte giftigere, mikrober slippe så de kan florere.“ Når mikroberne får lov til at forurene menneskeføde, „kan sygdomsforløbet blive langvarigt da almindelig behandling med antibiotika er uden virkning mod disse medicinresistente organismer“. Mange modstandere af et forbud mod antibiotika i dyrefoder betvivler værdien af disse undersøgelser og fremfører at et forbud ville forhøje kødpriserne.

Flere børn født uden for ægteskab

● „Flere end hver tredje nyfødt i New York blev [i 1983] født uden for ægteskab,“ oplyser The New York Times. Dette antal er tredoblet på 20 år, og det bekymrer byplanlæggerne, hedder det i avisen, „ikke af moralske årsager“, men fordi man er overbevist om „at sandsynligheden er større for at disse børn kommer til at føre et liv i fattigdom, får problemer med deres uddannelse og får sværere ved at finde arbejde og skuldre en voksens ansvar“. Eksperterne siger at den dramatiske stigning i umoraliteten skyldes at der er forholdsvis flere familier med lave indkomster i New York, og at man i det hele taget har fået en mere frisindet holdning til det at få børn uden for ægteskabet. Sociologen Kenneth B. Clark anfører en grund mere: „Unge har faktisk ikke andet at tage sig til,“ siger han. „De er uden beskæftigelse. De har ikke mange andre fornøjelser her i livet end sex og narkotika.“

Et genoplivet rygte

● „I 1982 blev rygtet første gang for alvor sat i omløb af protestantiske fundamentalister,“ oplyser The Wall Street Journal. „Denne gang har den største enkelte kilde . . . været romersk-katolske nonner og præster.“ Hvad går dette rygte ud på? Man siger at direktøren for firmaet Procter & Gamble, USAs største fabrikant af husholdningsartikler, har erklæret sig som satandyrker og at firmaets bomærke, „manden i månen“, indeholder Satans tegn. For to år siden måtte P&G i stor stil offentliggøre dementier, sørge for udtalelser fra kirkelige ledere, spore kilderne og føre retssager, før rygterne lagde sig. Men i september sidste år blev der atter pustet liv i historien. En nonne i det vestlige Pennsylvanien fandt i sin postkasse en tryksag — uden afsender — der fortalte om denne historie. Hun tog kopier af den og sendte dem til andre. Som følge af dette fik P&G alene i oktober 1984 mere end 5000 henvendelser til sine kontorer om dette. Mange af rygtesprederne var meget undskyldende da de fik at vide at rygtet var falsk. „Men nogle af dem der tror på rygtet er uvillige til at opgive ideen — uanset kendsgerningerne,“ siger avisreferatet.

AIDS i Europa

● „Antallet af AIDS-tilfælde er vokset med næsten 100 procent i løbet af 8 måneder“ i de ti europæiske lande der regelmæssigt indsamler data, rapporterer bladet Morbidity and Mortality Weekly Report, fra 215 registrerede tilfælde i oktober 1983 til 421 i juli 1984. „Af patientgruppen fra de ti europæiske lande var 87,4 procent mandlige homoseksuelle, 3,4 procent hæmofilipatienter og 1,4 procent stofmisbrugere,“ hedder det i rapporten. For hovedparten af de patienter fra caraibiske og afrikanske områder, der er observeret i Europa, kunne man derimod ikke påvise tydelige risikofaktorer.

Jordskælvssikret by

● Byen Ech-Cheliff (tidligere El Asnam) i Algeriet er blevet ødelagt af jordskælv mindst seks gange. Ifølge overleveringen skete det første gang i det femte århundrede. Byen blev ødelagt to gange i det nittende århundrede og igen i 1936 og i 1954 — hvor 470.000 af dens indbyggere blev hjemløse. Det seneste jordskælv indtraf i 1980, hvor 3000 mistede livet — hovedsagelig fordi etageejendomme af beton, bygget efter jordskælvet i 1954, styrtede sammen. Denne gang er byen blevet genopbygget med 23.000 præfabrikerede etplanshuse, bygget på flade fundamenter. „Hvis jorden bevæger sig igen,“ siger Rachid Artouf, kommunaldirektøren i Ech-Cheliff, „vil husene blot hoppe omkring som små æsker.“ Han er overbevist om at antallet af tilskadekomne vil blive formindsket.

Livsfarlige efterligninger

● Handel med plagierede produkter er ikke kun blevet en forretning der omsætter for 19 milliarder dollars om året — imod 4,5 milliarder dollars for fire år siden — ifølge det amerikanske toldvæsen. Flere af de efterligninger der fremstilles i dag kan vise sig at være livsfarlige. „Ét er at tale om bluser der er plagiater [af mærkevarer]; de kan ikke forårsage legemlig skade,“ siger James Bikoff, der er præsident for en international sammenslutning mod forfalskede produkter, med sæde i San Francisco. „Det samme kan ikke siges om plagierede bremsebelægninger, hjertepumper til hospitalsbrug eller medicin.“ En række dødsulykker i England skyldtes uægte bremsesko der svigtede, og plagiatmedicin har været årsag til mindst 12 dødsfald. Den amerikanske lægeforening har udsendt en advarsel mod efterligninger af beroligende medicin og amfetaminer af ringere kvalitet.

En fællesbetegnelse

● „PMS [det præmenstruelle syndrom] er blevet en fællesbetegnelse for de følelsesmæssige forstyrrelser der optræder [hos mange kvinder] . . . før menstruationen begynder.“ Sådan sammenfatter bladet Globe and Mail fra Toronto i Canada et af de hovedpunkter der blev behandlet af dr. Anthony Clare, professor i psykisk medicin, ved en nylig afholdt konference i Toronto om PMS. „Antallet af kvinder der lider af det man almindeligvis forstår ved PMS, med symptomer der er så alvorlige at de kræver medicinsk behandling, udgør omkring . . . 5 procent,“ sagde professoren. Han tilføjede at mange kvinder der klager over PMS, i virkeligheden lider af stress, rollekonflikter eller ægteskabelige problemer der forværres af eller tilskrives deres menstruationscyklus. Selv om PMS allerede blev påvist i 1931, er årsagen til det „lige så uklar og vanskelig at få øje på som den altid har været,“ siger dr. Clare.