Fra vore læsere: Reaktioner på artiklerne om misbrug af børn

VÅGN OP! for 8. maj 1985 indeholdt en artikelserie i tre dele der hed: „Misbrug af børn — Man kan beskytte sine børn.“ I verden af i dag er dette et af de ubehagelige emner som forældre må være opmærksomme på, og mange af vore læsere har skrevet og udtrykt deres taknemmelighed over de oplysninger der blev givet. Vi vil gerne videregive noget af det der er givet udtryk for.

„Jeres forslag var meget nyttige“

Her er et uddrag af et brev fra De forenede Stater: „Mange tak for jeres oplysninger vedrørende misbrug af børn. Både min søster og jeg blev misbrugt af en fætter da vi var børn. Nu har vi begge familie og ønsker at gøre alt hvad der står i vor magt for at beskytte vore børn. Vi vil helt sikkert følge de gode råd der blev givet i denne artikel.“

Fra De forenede Stater: „Jeg værdsatte virkelig jeres artikel: ’Misbrug af børn — Man kan beskytte sine børn.’ De forslag I gav var meget enkle og nyttige. Jeg vil gerne føje et par stykker til: Det kan være farligt for børn at bære trøjer med deres navn på. De er mere tilbøjelige til at følge med en fremmed der kender deres navn. Når børn er uartige er der også nogle forældre der truer dem ved at sige: ’Politiet vil komme efter dig!’ Det gør børn bange og får dem måske til at undlade at henvende sig til politiet hvis de nogen sinde får brug for det.“

Fra De forenede Stater: „Efter endnu en gang at have læst Vågn op! for 8. maj om misbrug af børn, vil jeg gerne at I skal vide at det er en af de bedste artikler om emnet jeg nogen sinde har læst. Jeg ville naturligvis ønske at vi havde haft disse oplysninger for flere år siden, inden mine to dejlige børnebørn blev så forfærdeligt og ubarmhjertigt misbrugt. Men hvis det kan forhindre at andre børn kommer ud for det de har været igennem, vil jeg være glad.“

„Jeg blev et offer“

Mange breve har bekræftet den frygtelige skade misbrug af børn fører med sig. Her er for eksempel et brev fra England: „Tak for de artikler der for nylig har været om emnet misbrug af børn. Jeg blev selv offer for børnemisbrug og har haft de samme følelser som dem der blev beskrevet i jeres artikel. Selv nu efter alle disse år må jeg lægge bånd på mig selv og mine følelser når jeg læser eller hører om børn der bliver udsat for disse ting.“

I et andet brev fra England står der: „Jeg var offer for incest i flere år fra jeg var omkring fem år gammel. Det var min stedfader der forbrød sig mod mig. Det han udsatte mig for var så traumatisk for mit unge sind at meget af det har ligget gemt i min underbevidsthed indtil for få måneder siden. Da minderne først var vakt, vældede de frem som en slags mareridt.“

„Nogle vil måske betragte jeres artikel som en overreaktion og vil måske føle sig rystet over at skulle fortælle deres børn om hvad de skal gøre hvis nogen — selv nære slægtninge — skulle røre deres intime legemsdele eller bede børnene om at se på eller røre ved deres. Til disse mennesker vil jeg gerne sige: ’Rådene i artiklen er fortræffelige.’“

„Hvem ville tro dig?“

Nogle breve kastede lys over hvilke former for taktik misbrugerne af børn benytter. En læser fra England skriver: „Som barn blev jeg misbrugt af en ældre mand jeg respekterede meget højt. Som det blev beskrevet i jeres artikel, blev de uanstændige kærtegn (hvilket dette tilfælde begrænsede sig til) skjult under leg og kildren. Det gjorde at jeg fik enorm skyldfølelse og skammede mig.“

En læser fra De forenede Stater minder os om at det ikke kun er voksne der misbruger børn. Hun skriver: „Jeg advarede mine børn imod voksne mennesker uden at forestille mig at det skulle blive en pige på ni og et halvt der på en upassende måde kærtegnede min fireårige datter.“

En anden læser fra England beretter: „Min plejefader var dommer; da han begyndte at misbruge mig troede jeg derfor ikke at der var noget galt. Da jeg blev 12 år gammel vidste jeg at det var forkert men var ikke i stand til at sige det til nogen, for efterhånden havde han fået ind i mit hoved at ingen ville tro mig. ’Og vær nu ikke utaknemmelig. Se på alt det du har fået,’ sagde han. I begyndelsen af mine teenageår misbrugte mine brødre og min onkel mig. Fjorten år gammel var jeg derfor på stoffer fordi jeg troede at det var den eneste måde at blive lykkelig på. Under min opvækst levede jeg meget umoralsk, hvilket var den eneste måde jeg kunne skaffe mig penge til stoffer på. Jeg vil gerne endnu en gang takke jer for artiklen. Nu kan jeg forvisse mig om at min søn aldrig kommer til at gennemgå de pinsler jeg har måttet igennem.“

En læser fra De forenede Stater skriver: „Jeg er lige blevet færdig med at læse artiklen om ’misbrug af børn’ i 8. maj-​nummeret af Vågn op! Jeg kunne ikke lade være med at græde eftersom jeg også selv er blevet misbrugt. Det skete da jeg var fem år gammel. Den der forbrød sig mod mig var en mand som min moder kom sammen med. Når min moder ikke var hjemme og mine brødre var ude at lege tog denne mand sig seksuelle friheder over for mig. Jeg har prøvet at glemme det, prøvet at viske det ud af sindet og prøvet at forestille mig at det var en ond drøm. Men det var ikke nogen drøm. Det skete virkelig; og i alle disse år (jeg er nu 27) har jeg aldrig fortalt det til nogen. Tak for artiklen om misbrug af børn. Den gav mig mod til at skrive dette brev.“

Dette er blot nogle få af de mange breve vi har modtaget og som viser det skræmmende omfang problemet har antaget. Vi lever virkelig i en degenereret tidsalder. (2 Timoteus 3:1, 3) Der har endog været sager hvor kristne familier har været indblandet og som har måttet behandles af ældste i deres menighed. Glem aldrig at misbrug af børn ganske vist ofte er en synd der begås af voksne, men at det er børnene der kommer til at lide under følgerne. Det er tragisk at så mange børn er blevet berøvet deres barndom af voksne der mangler selvbeherskelse. Sådanne børn vil måske resten af livet lide under de følelsesmæssige sår der er blevet påført dem.

[Ramme på side 23]

Kriminalpræventiv brug af „Vågn op!“

Joy er et af Jehovas vidner som bor i Oregon i USA. Da hun modtog det nummer af Vågn op! som handler om misbrug af børn, gik hun sammen med en veninde op til den lokale politistation og viste bladet til den betjent der var leder af det kriminalpræventive arbejde. Han fortalte at han netop var på vej ud ad døren for at lede et seminar om børnemisbrug; det skulle afholdes på det lokale gymnasium. Han tog bladet med. Senere samme eftermiddag kontaktede han Joy og spurgte om han måtte benytte bladet på sit seminar. Joy fortalte straks at der også var et nummer som handlede om forsvundne børn (på dansk: 8. august 1984.) Betjenten bestilte straks 200 eksemplarer af hvert af bladene — ét til hver deltager.

Senere hævede han ordren til 250, så der også kunne være nogle eksemplarer til brug i foreningsarbejde bagefter. Desuden foreslog han Joy at henvende sig til Børneværnet. Da hun fulgte hans forslag fik hun lejlighed til at fremlægge materialet for en gruppe på 20 rådgivere der holdt orienteringsmøde. Denne gruppe modtog alle de numre hun havde tilbage af de to blade.