Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g85 8/12 s. 24
  • Barndom gået tabt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Barndom gået tabt
  • Vågn op! – 1985
  • Lignende materiale
  • Værdien af kærlig tugt
    Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv
  • Forældre — giv jeres børn en kærlig opdragelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
  • Oplær dit barn fra den spæde barndom
    Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv
  • Disciplin der virker
    Vågn op! – 2015
Se mere
Vågn op! – 1985
g85 8/12 s. 24

Barndom gået tabt

„Barndommen er i realiteten gået tabt for børnene,“ hævder Londonavisen Daily Mail. „De får alting at vide for tidligt, de får alle indtryk i for store doser, og deres adfærd begrænses ikke længere på noget tidspunkt af sociale hensyn.“ Baggrunden for disse konklusioner ligger i to rapporter: Den ene er udgivet af AMMA (den britiske lærerforening), og den anden er resultaterne af en amerikansk undersøgelse, forestået af Marie Winn, som er udgivet i England med titlen Children Without Childhood: Growing Up Too Fast in the World of Sex and Drugs (Børn uden barndom: Vokser alt for hurtigt op i en verden af sex og narkotika).

Selv i femårsalderen udviser børn i stigende grad krigeriskhed og mangel på respekt for andre børns ejendele; de mangler respekt for voksne og bruger et uanstændigt sprog, viser de mange indkomne oplysninger. Størstedelen af de lærere der indgik i AMMAs undersøgelse har på fornemmelsen at forældrene forkæler deres børn, og at dette er den egentlige årsag til at børnene i stadig højere grad kendetegnes af en asocial opførsel. Af de adspurgte lærere gav 86 procent „mangelen på klare normer og forventninger i hjemmet“ en del af skylden; 82 procent pegede på „mangelen på gode eksempler fra forældrenes side“ som en årsag.

De to rapporter henviste yderligere til splittede hjem, læreres dårlige eksempel og overdrevent TV-kiggeri som grunde til børnenes dårlige manerer. „Vi er alle skyldige,“ indrømmer avisen Daily Mail. „Vi har udtænkt et samfund som er aldeles uegnet til at varetage opdragelsen af børn. Med vor slappe holdning til skilsmisse og samlivsformer har vi ødelagt familien. Med vor eftergivende holdning til opdragelse har vi fjernet muligheden for at håndhæve normer.“

Børn har et stadigt behov for en venlig men fast retledning og opdragelse. Som den vise mand Salomon udtrykte det: „Dårskab er knyttet til drengens hjerte; tugtens kæp vil fjerne den fra ham.“ Børn må også kunne betragte deres forældre og lærere som gode eksempler i en ret livsførelse, fordi „enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer“. — Ordsprogene 22:15; Lukas 6:40.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del