Er det nok at være „et godt menneske“?

HVOR ville verden være dejlig hvis der kun fandtes gode mennesker. Ingen, uanset køn eller alder, behøvede at være bange for at blive overfaldet, voldtaget eller mishandlet. Der ville hverken være fængsler, politibetjente eller soldater. Ja, hvor ville verden være dejlig!

Det må indrømmes at det under de nuværende forhold virker temmelig urealistisk at forvente en sådan verden. Alligevel må man respektere de mennesker der bestræber sig for at leve et pænt liv. Deres anstrengelser resulterer tilsyneladende ikke i en bedre verden, men på den anden side bidrager de i hvert fald ikke til at verden bliver værre.

Men er det nok at være „et godt menneske“? Måske vil ens venner og naboer være godt tilfredse med det, men er det nok for at behage Skaberen? Det er noget som alle der ønsker at opnå Guds godkendelse, gerne vil vide.

Hvad menes der med at være „et godt menneske“?

Ofte betyder udtrykket ’han er et godt menneske’ ikke stort andet end at han ikke er ond, det vil sige ikke er kendt for at gøre noget der er ondt. Men når det bruges i religiøs sammenhæng må det at være et godt menneske indbefatte mere. Hvorfor?

Mange ateister, agnostikere og irreligiøse mennesker er i moralsk forstand „gode mennesker“. De er ikke kendt for at gøre noget der er ondt. Men er dét at de i denne betydning er gode mennesker, tilstrækkeligt til at kunne behage Skaberen, hvis eksistens de benægter, betvivler eller vælger at ignorere? Naturligvis ikke.

Derfor er det nødvendigt at have nøjagtig kundskab om hvad Gud anser for godt, for de der „ikke kender retfærdigheden fra Gud“ vil ’søge at opstille deres egen’. (Romerne 10:1-3) Noget sådant vil være en fejltagelse, for menneskers retfærdsnormer — den målestok vi anlægger for hvad der er godt — kan ikke komme på højde med Guds normer.

Guds søn Jesus Kristus viste under sin jordiske tjeneste hvilke normer Gud benytter for hvad der er godt. En rig ung mand spurgte ham: „Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?“ Beretningen om deres samtale er meget afslørende. Der står: „’Overhold til stadighed budene.’ Han sagde til ham: ’Hvilke?’ Jesus sagde: ’Jo, du må ikke myrde, du må ikke begå ægteskabsbrud, du må ikke stjæle, du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd, ær din fader og din moder, og, du skal elske din næste som dig selv.’ Den unge mand sagde til ham: ’Jeg har holdt dem alle; hvad mangler jeg endnu?’ Jesus sagde til ham: ’Hvis du vil være fuldkommen, så gå hen og sælg hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig.’ Da den unge mand hørte denne udtalelse, gik han bedrøvet bort, for han havde mange ejendomme.“ — Mattæus 19:16-22.

Ville man ikke anse denne mand for at være et godt menneske — især når man tænker på vor tids moralske forfald og ligegyldige holdning til samfundet? Han havde aldrig myrdet, aldrig begået ægteskabsbrud, aldrig stjålet, aldrig aflagt falsk vidnesbyrd, aldrig undladt at ære sine forældre eller elske sin næste som sig selv.

Men Jesus antydede at det ikke var nok at denne mand var et godt menneske. Der manglede stadig noget før hans godhed kunne betegnes som fuldkommen eller fuldstændig. Hvad var det? En selvopofrende kærlighed til Gud som ville motivere ham til at blive en discipel af Kristus. En selvopofrende kærlighed som også ville tilskynde ham til at deltage aktivt i forkyndelsen af Guds rige, det arbejde som Jesus oplærte sine disciple til at udføre. Eftersom skriftstedet siger at denne mand „havde mange ejendomme“, er det meget tænkeligt at han har brugt det meste af sin tid på dem. Hvis han fulgte Jesu praktiske råd om at skille sig af med sine materielle besiddelser og dele dem ud til de fattige, ville han henvise de materielle interesser til en mindre betydningsfuld plads i forhold til de åndelige. Så ville der være færre ting til at distrahere ham, og han ville kunne koncentrere sig mere om at ’søge Riget først’. — Mattæus 6:33.

At være et godt menneske i Guds øjne betyder altså mere end blot det at afholde sig fra at øve ondt. Det betyder at man aktivt gør det gode ved at være en af Kristi disciple. Dette indbefatter at „vidne om sandheden“ om Gud og hans hensigter, at gøre ’hans navn kendt’ for andre, og, ligesom Jesus, nidkært forsvare Gud mod falske anklager og løgne. (Johannes 17:4, 6; 18:37) Det betyder også at man ’deler med andre’. — Hebræerne 13:15, 16.

Hvordan man bliver bedre end ’god’

Da det ikke er nok at være et godt menneske, hvad må man så gøre for at blive bedre? Lukas 10:38-42 giver os et fingerpeg. Der står: „En kvinde ved navn Marta [modtog] ham [Jesus] som gæst i huset. Og denne kvinde havde en søster som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens fødder og blev ved med at lytte til hans ord. Marta, derimod, var optaget af at sørge for mange pligter. Hun kom så hen og sagde: ’Herre, tager du dig ikke af at min søster har overladt til mig alene at sørge for tingene? Sig da til hende at hun skal være med og hjælpe mig.’ Herren sagde som svar til hende: ’Marta, Marta, du er bekymret og urolig over mange ting. Kun få ting behøves, eller blot én ting. Maria har på sin side valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.’“

Hvad afslører denne samtale? Selv om det var rosværdigt at sørge for Jesu fysiske behov, havde det endnu større betydning at lytte til hans undervisning og derved vise værdsættelse af det åndelige. Det Marta gjorde var godt. Men ved den bestemte lejlighed var det ikke godt nok. Det Maria gjorde var bedre.

I Bjergprædikenen lagde Jesus også vægt på de åndelige værdier i modsætning til de fysiske eller materielle. Han sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ — Mattæus 5:3.

Kender du nogle mennesker som er gode og dog ikke „erkender deres åndelige behov“? Måske. Og måske føler du endda at du selv er et af dem. Hvis det er tilfældet vil det være klogt af dig at gøre en anstrengelse for at lære Guds normer for hvad der er godt at kende, ved at vende din opmærksomhed mod det åndelige.

Ved at gøre dette kan du få udsigt til at opleve at Guds nye tingenes ordning snart bliver oprettet på hele jorden. Da vil ingen nogen sinde mere risikere at blive overfaldet, eller frygte for at blive voldtaget eller mishandlet. Der vil ikke være brug for fængsler. Der vil heller ikke være politibetjente eller soldater — de vil have fundet en bedre beskæftigelse.