Unge spørger:

Er det virkelig bedst at vente til man bliver gift?

Da den dumpe smerte i underlivet blev ved, opsøgte Esther en læge. Efter at have undersøgt hendes journal omhyggeligt og stillet nogle få spørgsmål, spurgte lægen sagligt: „Hvilket præventionsmiddel benytter du?“

Sammenbøjet af smerte, der senere viste sig at stamme fra noget der ikke var alvorligt, svarede Esther klagende: „Jeg bruger ingenting.“

„Hvad siger du!“ udbrød lægen. „Vil du da gerne være gravid?“

„Nej,“ svarede denne enlige kvinde.

„Hvordan kan du forvente at undgå at blive gravid hvis du ikke beskytter dig?“ svarede den irriterede læge skarpt.

„Fordi jeg ikke går i seng med nogen!“ svarede Esther.

Lægen stirrede mistroisk på hende og kastede igen et blik på hendes journal. „Du er 23 år gammel?“ røg det ud af ham. „Det er ikke for at være uforskammet, men det er utroligt. Der kommer børn her i 13-årsalderen som ikke længere er jomfruer. Du er et usædvanligt menneske. Jeg møder kun meget få unge piger der er jomfruer.“

NU OM dage er det sjældent at nogen venter med sex til de bliver gift. „Det er et usædvanligt ungt menneske der ikke har haft kønslig omgang i teenageårene,“ var den konklusion man nåede frem til i en anerkendt rapport fra Alan Guttmacher-instituttet i 1981. „Otte ud af ti drenge og syv ud af ti piger oplyser at de var seksuelt aktive i teenageårene.“ Hvorfor var Esther, der omtales nederst på siden, anderledes?

Hun var overbevist om at det er bedst at følge Bibelens morallove. Bibelen siger meget klart: „Legemet er ikke bestemt for utugt [førægteskabeligt samliv] . . . Flygt fra utugt.“ (1 Korinther 6:13, 18) De fleste unge tager imidlertid ikke hensyn til Bibelens moralnormer. Er der klare fordele ved at gøre det?

En fysisk beskyttelse

I bladet Yale Journal of Biology and Medicine giver dr. Richard Lee en kraftig tilskyndelse til sine kolleger: „Over for vore unge praler vi med skelsættende opdagelser angående svangerskabsforebyggelse og behandling af kønssygdomme, mens vi lader hånt om det mest sikre og specifikke, det mindst kostbare og mindst giftige middel der findes mod både svangerskab og veneriske sygdomme — nemlig den gamle, ærefulde og tilmed sunde jomfruelige tilstand.“ Helt på det rene med de fysiske farer ved umoralske kønslige forhold skriver han til slut i artiklen: „Det er stadig på sin plads at læger råder til kyskhed.“

Nu er det selvfølgelig ikke alle seksuelle forhold før ægteskabet der medfører graviditet eller en seksuelt overført sygdom. Men fordelene ved at vente går langt dybere.

Fred og selvrespekt

En ung pige der er omtalt i Bibelen, forblev jomfru til trods for at hun var dybt forelsket i sin ven. Fremfor at være som en svingende dør der ’åbnede sig’ for et umoralsk pres, kunne hun stolt sige: „Jeg er en mur, og mine bryster er som tårnene.“ Ja, rent moralsk stod hun som en ubestigelig fæstningsmur med utilgængelige tårne. Hun kunne med rette kaldes „den rene“. Og hvilken fordel medførte det? Om sin fremtidige ægtemand sagde hun: „I hans øjne [er jeg] blevet som en der finder fred.“ Hendes indre fred bidrog til deres fælles selvagtelse. — Højsangen 6:9, 10; 8:9, 10.

Esther, som blev omtalt på foregående side, havde den samme selvagtelse og indre fred. Hun siger: „Jeg havde det godt med mig selv. Selv når mine arbejdskammerater gjorde nar af mig, betragtede jeg min jomfruelighed som en diamant der er værdifuld fordi den er så sjælden.“ Unge der venter med det seksuelle, bliver heller ikke plaget af en dårlig samvittighed. „Der er intet så skønt som at have en god samvittighed over for Jehova Gud,“ siger Stefan, der er 19 år og kristen.

’Men hvordan kan to komme til at lære hinanden at kende hvis de ikke går i seng med hinanden?’ indvender nogle unge.

Opbygger et fortroligt forhold der holder

Selv om sex er en magtfuld faktor, kan det alene ikke skabe et varigt forhold. Når man venter med det seksuelle forhold til ægteskabet, kan man koncentrere sig om at udvikle personlige egenskaber i det fælles forhold i stedet for om at blive tilfredsstillet seksuelt. Hvis man udelukkende koncentrerer sig om den seksuelle tilfredsstillelse, kan det føre til alvorlige problemer.

Efter to opløste forhold indrømmer Ann: „Af erfaring har jeg lært at man til tider rent fysisk kan komme hinanden for nær alt for hurtigt.“ Da hun begyndte at komme sammen med sin kommende mand, var de derfor meget påpasselige med ikke at lade den fysiske kontakt blive for intim. Sagen er at man under indflydelse af de stemninger der følger med fysisk kontakt nemt kan komme til at overse alvorlige forskelligheder, der så først viser sig efter at man er blevet gift.

De der venter med det seksuelle forhold kan undgå et sådant bedrag. Ann, der nu har været lykkeligt gift i fire år, forklarer: „Mens vi kom sammen brugte vi tiden til at løse problemer og overveje vore mål i livet. Jeg kom til at kende den person jeg skulle giftes med. Efter at vi var blevet gift var der kun behagelige overraskelser. De fleste par har faktisk ikke ret meget tid til at være sammen mens de er forlovede. Så hvis de hele tiden er optaget af at kysse og sværme, får de ikke talt om alvorlige sager eller lært hinandens forskellige sider at kende.“

Var det vanskeligt for dem at styre deres følelser? „Ja, det var det!“ indrømmer Ann. „Jeg er en varm natur, og Tim elskede det. Men vi talte sammen om farerne og hjalp hinanden. Vi ville begge meget gerne behage Gud og ikke spolere vort kommende ægteskab.“ Mange unge frygter imidlertid at de spolerer deres kommende ægteskab hvis de ikke gør seksuelle erfaringer. Er det rigtigt?

Et lykkeligere ægteskab

Nej, det der bidrager til et vellykket ægteskab, er at vente. (Se udtalelserne nedenfor.) Grunden er at dette kræver tilbageholdenhed og selvbeherskelse. Man lærer at give afkald på en umiddelbar nydelse for at nå et vigtigere mål. At bevare Guds godkendelse kommer på førstepladsen, og man kæmper for at undgå at give efter for ønsket om intim fysisk kontakt. (1 Korinther 9:27) Det er en sådan uselvisk omsorg for en andens velfærd der skaber et lykkeligt ægteskab og som til syvende og sidst medfører tilfredshed i samlivet.

Det er sandt at der er alvorlige seksuelle problemer i mange ægteskaber. Men de undgås ikke ved at man dyrker sex før ægteskabet. Ifølge omfattende undersøgelser foretaget af sociologen Seymour Fisher, er det ikke fysiske faktorer der hjælper en kvinde til at reagere seksuelt, men først og fremmest de følelser hun nærer for sin mand. De afgørende faktorer er at hun nærer følelser som „tryghed, intimitet og fortrolighed“, og at manden „er i stand til at leve sig ind i hvordan hans ægtefælle føler, og . . . hvor tillidsfuld hun er over for ham“. Men hvis man har et kønsligt forhold før ægteskabet bliver tilliden og fortroligheden ofte undergravet af ubehersket lidenskab. Her bliver vægten ofte lagt på de fysiske sider af det seksuelle forhold og på den personlige tilfredsstillelse. Er et sådant selvisk mønster først én gang dannet, er det svært at ændre og vil derfor volde problemer efter brylluppet! I det ægteskabelige samliv må man lægge vægt på at yde fremfor at nyde. — 1 Korinther 7:3, 4.

I en undersøgelse omfattende 177 gifte kvinder viste det sig interessant nok at tre fjerdedele af dem der havde givet sig af med samliv før ægteskabet, havde seksuelle problemer i løbet af de første to uger af ægteskabet. Alle som meldte om langvarige seksuelle problemer „kunne berette om førægteskabeligt samkvem“. Hertil kan føjes at der blandt dem der har givet sig af med sex før ægteskabet er dobbelt så mange der begår ægteskabsbrud! Hvor er det rigtigt når Bibelen siger: „Utugt . . . tager det gode motiv bort.“ — Hoseas 4:11.

’Man vil høste hvad man sår.’ (Galaterne 6:7, 8) Sår man lidenskab vil man få en rekordhøst i form af tvivl og usikkerhed. Men sår man selvbeherskelse vil man høste troskab og tryghed. Esther har nu været lykkeligt gift i fem år. Hendes mand, Jaye, forklarer: „Det er en ubeskrivelig glæde at komme hjem til min kone og vide at vi kun tilhører hinanden. Intet kan erstatte denne følelse af tillid.“

Ingen bekymringer vedrørende seksuelt overførte sygdomme eller graviditet uden for ægteskabet. Fred i sindet fordi man ved at man behager Gud. En meningsfyldt forlovelsestid der fører til at man på en tilfredsstillende måde kan tilpasse sig hinanden i ægteskabet. Alt dette, og mere til, er gode grunde til at konkludere: Det er virkelig bedst at vente til man bliver gift!

[Ramme på side 19]

Det giver et bedre ægteskab

„Denne undersøgelse bragte os et skridt videre i forsøget på at sammenstille førægteskabelige seksuelle oplevelser med en fuldstændig tilpasning i ægteskabet, opgjort i (1) ægteskabelig lykke, (2) almindelig ægteskabelig tilfredshed, (3) kærlighed og (4) ægteskabelig stabilitet. Resultaterne stemmer i store træk overens med [andre forskeres] og viser at jomfruelighed før ægteskabet er det mest gavnlige for den fuldstændige ægteskabelige lykke.“ — Making the Most of Marriage af Paul H. Landis.

„En betydelig større procentdel af de mænd der var skilt end af de mænd der var lykkeligt gift, berettede om førægteskabeligt samliv.“ — Predicting Adjustment in Marriage: A Comparison of a Divorced and a Happily Married Group af Harvey J. Locke.

„Kyskhed før ægteskabet kan styrke respekten og kærligheden mellem to forlovede og medføre at begges personlighed fuldt ud kommer til udtryk i ægteskabet. . . . Når man venter med det seksuelle samliv indtil man er gift, har man noget helt specielt at dele med hinanden, noget som ingen andre kan få.“ — Why Wait Till Marriage? af dr. Evelyn M. Duvall.

[Illustrationer på side 18]

Når man venter beskyttes man mod alvorlige fysiske og følelsesmæssige tragedier