Karneval! En flugt fra livets problemer?

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Brasilien

ET KARNEVAL i Brasilien fremkaldte blandt andet følgende kommentarer i aviserne: „Det vil blive et stort karneval. Jo større krisen er, jo større behov har folk for at slå sig løs. Det siges at Pompejis sidste dage var præget af feststemning.“ „Karneval giver folk i alle aldre og fra alle sociale lag mulighed for at glemme deres problemer i et par dage.“

Hvem trænger ikke til at slappe af en gang imellem? Dette behov får tusinder til at tage ud til skov og strand, til at dyrke deres hobby, eller til blot at læse noget uforpligtende. Men hvad med karneval? Er det en god lejlighed til at flygte fra hverdagens problemer? Blot tanken om karneval får mange til at svaje i sambatakt fra isse til fod. Men er karnevallerne bare uskyldige folkefester? Hvilke følger har de?

I mange lande dukker „karnevalsstemningen“ op til overfladen en gang om året. Festlighederne varer som regel fra om lørdagen til om tirsdagen umiddelbart før askeonsdag, den første dag i fasten (i de katolske lande). I De forenede Stater afholdes det mest populære karneval i New Orleans og kaldes Mardi Gras. („Fedttirsdag.“ Navnet skyldes at der var tradition for at alt fedt i hjemmet skulle bruges før fasten begyndte.) I de fleste større byer her i Danmark arrangeres der karneval på et tidspunkt i sommerperioden. Karneval har også en lang tradition i mange europæiske og sydamerikanske byer: Paris, Nice, Rom, Venedig, München, Rio de Janeiro, Buenos Aires, for blot at nævne nogle få. Men som det portugisiske leksikon Delta Larousse siger, „betragtes [karnevallet] i Rio de Janeiro som det mest animerede“.

Ved alle karnevaller er der masser af musik, optog, dans, masker, flotte kostumer — og fremfor alt stor „frihed“. Som det hedder i en gammel brasiliansk sang: „Nu kysser jeg dig, men misforstå mig ikke: det er jo karneval.“ I tråd med dette skrev Newsweek for nogle år siden: „I Rhinlandet . . . er Karnevalfreiheit (karnevalsfrihed) en juridisk anerkendt undskyldning for næsten alt undtagen bilkørsel i beruset tilstand og drab.“ Time har oplyst at „dommere [i München] ikke betragter ægteskabsbrud i forbindelse med Fasching [karnevalstiden] som en gyldig skilsmissegrund“. Det er en tid hvor man glemmer sine bekymringer og flygter fra sine problemer — ja, det er karneval!

Karneval i Brasilien

Brasilien blev opdaget og koloniseret af portugiserne, som sammen med de millioner af afrikanske slaver der blev hentet til landet i løbet af 300 års indbringende slavehandel, satte deres præg på karnevallet. Disse afrikaneres smag for rytmisk sang og musik ledsaget af livlige kropsbevægelser resulterede i sambaen: en fejende dans til fængende rytmer der kan få hele menneskemasser i de brasilianske byers enorme gadeoptog til at blive ganske euforiske.

Navnlig i Rio de Janeiro er hotellerne fuldt belagt med turister fra alle dele af verden som kommer for at overvære karnevallet, der kulminerer med sambaskolernes optog. Med henblik på netop disse optog lod Rio de Janeiros bystyre i 1983 bygge to store betontribuner med siddepladser til omtrent hundrede tusind mennesker. Hvad er det der gør sambaskolernes optog til noget særligt?

En sambaskole er en forening eller klub bestående af måske tusinder af sambadansere og sambaentusiaster — mænd, kvinder og børn der i de fleste tilfælde bor i samme område. Hver skole har en carnavalesco eller leder, der planlægger og kommer med udkast til opsætningen af skolens optog, hvilke kostumer danserne skal bære og hvilken musik der skal spilles. Når danserne har fået disse oplysninger, udtænker de hver især et kostume og øver sig på de grundlæggende dansetrin.

Men er vore dages karnevaller blot ganske uskyldige folkefester?

„Festens bagside“

Under denne overskrift skrev bladet Veja den 14. marts 1984: „Der har altid været homoseksuelle deltagere i karnevallet, men det der skete denne gang ved Carioca-karnevallet [i Rio] var at de klart udkonkurrerede de øvrige aktiviteter. Den største folkefest i verden blev omdannet til noget der måske vil blive husket som jordens største fest for homoseksuelle. Med åbenbar støtte fra underholdningens sponsorer kunne Rio de Janeiro tilbyde et marathon med næsten 20 karnevalsdanse for homoseksuelle. Fra De forenede Stater kom 230 homoseksuelle i et charterfly der afleverede dem ved festens indgang, Galeão-lufthavnen, i et højt og letsindigt humør. . . . Som det ses har meget ændret sig her, blandt andet definitionen af hvem der var showets stjerner. De homoseksuelle blev faktisk ikke blot åbent accepteret; de blev beundret, og blev derfor en attraktion.“

Under det samme karneval truede forbundsregeringen med at gribe ind over for visse fjernsynsstationer der i landsdækkende udsendelser om karnevallet bragte „scener med masturbation, utilsløret sex og forskellige former for kønsligt samvær“.

For mange indbefatter „karnevalsstemningen“ den tanke at enhver i de fire dage karnevallet varer har lov til at gøre hvad som helst han måtte have lyst til men som moralske eller sociale hæmninger hindrer ham i at gøre resten af året. Under karnevallet kan alting gå an, især når alkoholen flyder frit. Om dette har avisen O Estado de S. Paulo skrevet: „Drukkenskab er et andet alvorligt problem i karnevalstiden. Det skyldes uden tvivl de voksende spændinger i samfundet og det moderne menneskes stress og utilfredshed, for alkohol er stadig en billig måde at slippe væk fra det hele på, navnlig når man har fire fridage i træk. Man bør dog huske at alkohol ikke blot er et flugtmiddel . . . Der begås mange dumheder og fejltagelser under indflydelse af alkohol.“

Bedre måder at „koble fra“ på

I skuffelse over at karnevallet ikke er hvad det har været, prøver mange tidligere karnevalsentusiaster nu at finde andre måder at slappe af på — skønt de stadig nyder at lytte til en god samba. I feriesæsonen og i weekenderne er motorvejene ved storbyerne fyldt med biler på vej mod stranden eller bjergene. På grund af det enorme tempo i vor industrialiserede verden trænger vi nu og da til afslapning og forandring. Selv Jesus Kristus, der var fuldkommen, følte behov for at tage et andet sted hen og hvile sig lidt. (Markus 6:30-32) Men kan vi forestille os at Jesus tog sine disciple med til Rom for at deltage i saturnaliefesten, hvis stemning mindede meget om vore dages karnevaller?

Snart — inden for denne generations levetid — vil der komme en tid hvor vi ikke længere vil føle noget behov for at „koble fra“ og glemme hverdagens problemer. Disse problemer vil simpelt hen ikke findes mere. Hele året igennem vil jordens beboere være til mode ligesom fortidens israelitter var da de blev befriet for Babylons åg og kunne vende tilbage til deres hjemland. Om dette skrev profeten Esajas: „Hele jorden har fået hvile, er faldet til ro. Folk bryder ud i glædesråb.“ (Esajas 14:7) Disse „glædesråb“ vil ikke være en følge af alkohol eller udsvævelser, men vil skyldes ren og skær glæde over at leve på en paradisisk jord under en retfærdig regering.

[Ramme på side 17]

Karnevallets oprindelse

Ingen kan udtale sig sikkert om karnevallets oprindelse. Det har dybe rødder i historien, så der er rige muligheder for spekulation. Encyclopædia Britannica oplyser under overskriften „Karneval“: „Ordets oprindelse er usikker, men det kan muligvis føres tilbage til middelalderlatin: carnem levare eller carnelevarium, hvilket betyder at borttage eller fjerne kød. Dette stemmer med at karnevallet er den sidste fest før de 40 dages faste, hvorunder katolikkerne før i tiden afholdt sig fra at spise kød. Også karnevallets historiske oprindelse er ukendt. Det kan have sine rødder i en primitiv fest til ære for det nye års begyndelse og naturens genfødelse, men det er også muligt at karnevallets oprindelse i Italien skal forbindes med det gamle Roms hedenske saturnaliefest.“ En anden forklaring går ud på at ordet har at gøre med „kødelig glæde“, og opslagsværket Delta Larousse oplyser: „Man har søgt karnevallets oprindelse blandt menneskehedens ældste, ekstatiske fester, deriblandt de romerske saturnaliefester, der var af religiøs natur og blev holdt på grund af forårets tilbagevenden, som symboliserede naturens genfødelse. Man har desuden konstateret at karnevalsmaskernes rituelle oprindelse er forbundet med tilbedelse af de døde.“