Astrologien vender tilbage!

Den kvinde kongen elskede var død. I dyb sorg sendte han bud efter den astrolog der havde forudsagt tragedien, og spurgte ham i den hensigt at slå ham ihjel: „Du skal forestille at være så klog og så studeret. Sig mig, kan du også forudsige din egen skæbne?“

„Én ting er sikker,“ svarede astrologen, „jeg kommer til at dø tre dage før Deres Majestæt.“ Snarrådighed reddede hans liv!

UANSET om denne anekdote er sand eller ikke, viser den at astrologer i forgangne århundreder blev taget alvorligt, selv af regerende konger. Om Ludvig XI af Frankrig har en historiker skrevet: „En sværm af astrologer . . . snyltede på hans frygt — og på hans tegnebog.“ I det 15. og det 16. århundrede nåede astrologiens popularitet sit højdepunkt i Europa. Selv fremtrædende videnskabsmænd troede på astrologernes forudsigelser.

Astrologiens stjerne begyndte dog snart at blegne. „Et enkelt blik i teleskopet,“ indrømmes det i bogen Astrology — The Celestial Mirror (Astrologien — himmelrummets spejl), „og en hel kosmologi blev blæst omkuld . . . Astrologien blev fortrængt af den videnskabelige ræsons voksende autoritet.“ Universiteter i Europa nedlagde forbud mod astrologien. Og ved dette århundredes begyndelse beskrev historikeren Bouché-Leclercq den vestlige verdens astrologi som „uigenkaldeligt død“.

For over 30 år siden viste en gallupundersøgelse i England at kun seks procent af de adspurgte troede på astrologien. I dag er tallet efter sigende 80 procent! I andre lande kan fjernsyn, aviser og blade melde om en tilsvarende, voksende interesse for astrologi. „Det første jeg læser når jeg har fået min avis,“ har en sydafrikansk mand sagt til en Vågn op!-korrespondent, „er horoskopet.“

Hvorfor har astrologien fået en sådan renæssance? Da en italiensk kvinde blev spurgt om hvorfor hun og andre rådfører sig med astrologer, svarede hun: „Der er for meget der går skævt i denne verden.“ Ja, vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Nogle føler at astrologien giver dem den vejledning de har behov for. Astrologiens stjerne står derfor igen højt på himmelen. Der bliver udgivet i stribevis af bøger om emnet. Det er blevet almindeligt at indlede samtaler med spørgsmålet: „Hvilket stjernetegn er du født i?“ Nogle vil endda ikke så meget som overveje at gifte sig med en hvis stjernetegn er uforeneligt med deres eget.a

Trods deres popularitet hviler de astrologiske forudsigelser dog på et temmelig spinkelt grundlag: Den antagelse at solens, månens og planeternes stilling ved ens fødsel både er afgørende for ens personlighed og for ens fremtid. Alligevel tøver professionelle astrologer ikke med at stille horoskoper der i længde spænder fra nogle få linjer til mange sider — afhængigt af hvor meget man er villig til at betale. Ifølge bladet Psychology Today „bruges der millioner af dollars på horoskoper“. Den amerikanske videnskabsmand John Wheeler har for nylig beklaget sig over at hans land kan „brødføde 20.000 astrologer og kun 2000 astronomer“.

Astrologien er vendt tilbage med så stor kraft i de vestlige lande at den nu afdøde schweiziske psykiater Carl Jung skrev: „Den banker på døren til de universiteter hvorfra den blev forvist for omkring 300 år siden.“ Faktisk tilbyder flere universiteter her i vesten nu kurser i astrologi. Dette kan få nogle til at spørge: ’Er der måske noget sandt i astrologien?’

[Fodnote]