Arbejdende kvinder — en kommentar fra den tredje verden

Af „Vågn op!“–korrespondent i Nigeria

Siden 1950 er antallet af kvinder på arbejdsmarkedet praktisk talt fordoblet i hele verden. Der er skrevet meget om den virkning denne revolutionerende udvikling har haft på ægteskabet og familielivet. I den såkaldte tredje verden er dette imidlertid ikke nogen ny udvikling. I mange af disse lande har mænd og kvinder længe arbejdet sammen som ’økonomiske partnere’. Men hvilke lighedspunkter er der mellem de problemer arbejdende kvinder i den tredje verden har og dem som deres medsøstre i de industrialiserede lande står over for? Hvad får disse kvinder til at påtage sig så tung en opgave? Som en kommentar til disse spørgsmål vil vi her bringe nogle interviews med tre udearbejdende kvinder i Nigeria: Elizabeth, Ulrike og Lola, samt Lolas mand, ’Shola.

Vågn op!: Hvorfor arbejder afrikanske kvinder?a

Elizabeth: I de midtvestlige dele af Nigeria arbejder kvinderne ikke blot for at få det hele til at løbe rundt eller for at få lidt ekstra. I mange familier forventes det at konen tjener penge. Det er ofte hende — ikke manden — der må sørge for hele den store familie, det vil sige niecer, nevøer, kusiner, fætre og så videre.

Ulrike: Jeg er oprindelig tysker men har fået nigeriansk statsborgerret. Jeg har lagt mærke til at for kvinderne her er det at arbejde simpelt hen en del af deres kultur. Manden betragter kun sin kone som et aktiv hvis hun er produktiv, og det betyder ofte mere end blot det at få børn og lave mad. I mange tilfælde hviler ansvaret for at sørge for børnene materielt stadig i stor udstrækning på moderen.

Lola: Blandt yoruba-folketb har mændene længe erkendt at deres koner er gode til at drive handel. Derfor producerer mændene varerne, og konerne sælger dem på markedet. Dette har vist sig at være en ret god arbejdsfordeling. Kvinden ser det som sin opgave at støtte sin mand ved at sørge for en god afslutning på det han har påbegyndt på gården. Desuden betragtes det som et tegn på flid at man både passer sit hjem og driver en eller anden form for handel eller forretning. Som den dygtige hustru der beskrives i Bibelen i Ordsprogene 31, står hun tidligt op, ordner hjemmet og giver familien mad. Så kan hun bruge resten af dagen til andre ting, for eksempel så marken til, sy for butikker eller drive en lille forretning.

Elizabeth: Mange kvinder føler også at de har brug for at komme ud blandt andre. Deres eneste form for uddannelse er ofte den de får ved handel eller andre former for arbejde.

Vågn op!: Hvordan det?

Elizabeth: Når de handler bliver de bedre til at regne og til at udtrykke sig. At drive en forretning lærer dem at organisere, og det hjælper dem til at tage sig bedre af deres hjem og familie. Endvidere giver arbejdet kvinden selvtillid, og hun respekteres.

‛Shola: Polygami er en anden vægtig grund til at kvinder arbejder. Kun få kvinder i polygame hjem kan forvente at deres mand vil sørge for deres daglige behov. Kvinden ræsonnerer derfor som så, at hvis hun ikke sørger for sig selv, vil hun komme i vanskeligheder. Ja, uvisheden i et polygamt forhold har fået mange unge kvinder til selv at sørge for deres økonomi, for ikke at være afhængige af deres mand. Mange kvinder ønsker også at deres børn skal have den allerbedste uddannelse. Da mandens midler måske også skal bruges til at forsørge de børn han har med andre kvinder, arbejder konen — og dét hårdt — for at give børnene en uddannelse og måske efterlade dem en arv.

Vågn op!: Hvilken slags arbejde udfører kvinderne?

Elizabeth: De driver for det meste handel.

‛Shola: Det er forskelligt blandt de forskellige etniske grupper. Nogle driver landbrug, andre handel.

Ulrike: Kvinderne er ofte villige til at udføre et arbejde som mændene ikke vil udføre, som for eksempel at sidde i vejkanten og riste yamsrødder eller majs, at sælge isvand eller at sy og sælge tøj. Dette kan endog være meget indbringende små foretagender!

Lola: Interessant nok bliver kvinderne ofte rastløse når familien flytter væk fra landsbysamfundet. De finder det svært at sidde hjemme med hænderne i skødet. Det viser at det oprindelig ikke udelukkende var af økonomiske grunde de begyndte at arbejde. Før i tiden var behovene nemlig ikke så store, og man stilede ikke så højt.

Vågn op!: I hvilken udstrækning er hustruens indtægt vigtig for manden?

Ulrike: På grund af den ustabile økonomiske situation i Afrika er hustruens indtægt meget vigtig. Firmaer afskediger hele tiden arbejdere. Ja, selv offentligt ansatte må ofte vente i månedsvis på at få deres løn udbetalt. Og kristne mænd mister tit deres arbejde fordi de nægter at give efter for verdens pres og gå på kompromis med Bibelens principper. Men en kvinde der driver handel kan ikke så let miste sit arbejde hvis hun er dygtig. Ofte bliver hun — i det mindste for en tid — familiens eneste forsørger!

‛Shola: Da samfundsstrukturen har ændret sig, er behovene blevet mere komplicerede, forventningerne er øget og det økonomiske pres er vokset. Kvindens bidrag til familiens budget er altså blevet mere og mere betydningsfuldt. Manden vælger måske at betale husleje, elektricitet og et fast beløb til kosten. Konen betaler måske til gengæld ekstra kostudgifter, tøj og skolepenge.

Vågn op!: Hvilke problemer kan arbejdende kvinder komme ud for?

Elizabeth: Det siger sig selv at det er fysisk krævende at arbejde, og ofte kommer arbejdende kvinder anspændte og irriterede hjem. Det kan også belaste ægteskabet. Mænd har ikke noget imod at deres kone har en vis succes. Men hvis hun har for megen succes, bliver han måske jaloux og føler sig truet.

Lola: Konen begynder måske at forsømme børnene og tilsidesætte manden — hvilket gør ham jaloux og vred.

‛Shola: Men for en kristen kvinde er den største fare den at det kan gå ud over det åndelige.

Lola: Ja, ofte bruges der så megen tid på at opnå succes at åndelige aktiviteter, som for eksempel forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige, kommer på andenpladsen. Det går ud over overværelsen af de kristne møder, og levner ikke megen tid til det personlige studium af Bibelen. Og for børnene sætter hun eksemplet som en der stræber efter succes i forretningslivet. De sætter sig måske det samme mål i livet.

Vågn op!: Hvordan kan en kristen kvinde der arbejder forhindre at det sker?

Lola: Hun må være ligevægtig i alle ting, så det ikke går ud over familien og det åndelige.

‛Shola: Det kan lade sig gøre. Der er mange kristne kvinder der er gode eksempler med hensyn til at bevare denne ligevægt.

Selv om de økonomiske og kulturelle kræfter i Afrika er forskellige fra dem i de industrialiserede lande, giver de udearbejdende kvinder vi her har citeret, udtryk for ønsker og behov der er almene.

Det at følge Bibelens principper kan sandt nok befri kvinder for en stor del af det pres der lægges på dem for at få dem til at arbejde verdsligt. Men mange kristne ægtepar finder det nødvendigt at have to indtægter. Sådanne par bør beregne omkostningerne ved verdsligt arbejde. (Se Lukas 14:28.) Hvor der er et økonomisk behov kan „en dygtig hustru“ være stolt af at hun bidrager materielt til familiens velfærd. — Jævnfør Ordsprogene 31:10, 13, 16, 24.

På den anden side må familier i den tredje verden — som alle andre familier — huske at harmoni i ægteskabet og åndelige aktiviteter er af større værdi end materielle goder. (Ordsprogene 15:17; Mattæus 6:19-21) Og hvis en husmoder føler at de huslige pligter simpelt hen ikke giver hende indhold nok i tilværelsen, gør hun vel i at huske Bibelens tilskyndelse til at ’have rigeligt at gøre i Herrens gerning’. (1 Korinther 15:58) Nogle kan, ligesom Lola, lægge deres forhold sådan til rette at de som Jehovas vidner kan være med i heltidsforkyndelsen. Men de fleste kristne kvinder i de lande i Afrika der hører med til den tredje verden står over for den udfordring at skulle være både husmødre og familieforsørgere. Ligevægt er nøglen. Og som Lolas mand, ’Shola, minder os om: „Det kan lade sig gøre!“12

[Fodnoter]

[Illustration på side 9]

Elizabeth

[Illustration på side 10]

Ulrike

[Illustration på side 11]

Lola