Den kinesiske Mur — et monument over en kejsers drøm

DET måtte ske på ét eller andet tidspunkt — at en mand ville lade en mur bygge omkring sit hjem. Denne mand var kejser, og hans hjem var intet mindre end Kina! Men hvem var han, og hvorfor mobiliserede han hele sit rige for at bygge et sådant fæstningsværk?

For at få disse spørgsmål besvaret må vi betragte den periode i den kinesiske historie der kaldes „De kæmpende staters tid“. (403-222 f.v.t.) Men husk at det til tider kan være svært at skelne historiske kendsgerninger fra sagn. Kina var splittet i små kongeriger eller stater, og der udbrød jævnlig krig imellem dem. Dette kaos blev yderligere forstærket af de frygtede nomadiske „barbarer“ fra nord der ustandselig søgte at plyndre de sydlige frugtbare områder. For at beskytte sig mod disse grupper blev mange af staterne optaget af at bygge fæstningsmure.

Støvet der blev hvirvlet op af disse stridigheder tilslørede i begyndelsen udviklingen i den lille kinesiske stat Qin. Men alle på nær seks af de stridende konger blev lidt efter lidt besejret af denne aggressive stat, der var foragtet af de dannede kinesere.

I år 246 f.v.t. overtog den 13-årige prins Zheng magten i Qin. Hans vision var et forenet rige underlagt hans jernhånd, og han tøvede ikke med at gøre udfald mod de andre riger. I 221 f.v.t. faldt den sidste af de kinesiske stater for Qins hær. Endelig havde kongen af Qin opnået hvad tidligere kinesiske konger næppe havde turdet drømme om. Han var slet og ret Kinas herre! Den triumferende Zheng gav sig selv en ny titel: Qin Shi Huangdi, eller den første kejser af Qin.

Qin Shi Huangdi blev drevet af sin ambition om at forene sit rige og af sin egocentriske tvangsforestilling om udødelighed. På den ene side blev han hyldet som et politisk geni. Han centraliserede regeringen, standardiserede det kinesiske skriftsprog, reformerede møntsystemet og byggede et vidt forgrenet vejnet der forbandt rigets forskellige dele med hovedstaden Xianyang.

Historien viser på den anden side også denne herskers skyggeside. Qin Shi Huangdi nærede en voldsom dødsangst. Flere attentatforsøg forstærkede hans frygt så det grænsede til hysteri. Derfor gav han ordre til opførelse af kongelige residenser i snesevis — alene i hovedstaden nåede antallet op på 270 — der var forbundet med skjulte tunneler så den jagede kejser kunne bevæge sig omkring i al hemmelighed og sove et nyt sted hver nat.

En kejsers drøm, et kejserriges mareridt

Den officielle kinesiske historie fortæller at Qin Shi Huangdi i 214 f.v.t. fik den idé at bygge en mur langs hele den nordlige grænse af sit rige. Forestil dig kejseren mens han eksalteret tegner et billede af sit seneste fantasifoster for sine hofingeniører. ’Vi vil bygge en mur!’ skal han have proklameret. Denne mur skulle mange steder blive 8 meter høj og så bred øverst at der var plads nok til at otte soldater kunne marchere ved siden af hinanden. Denne utrolige opgave blev overdraget den utrættelige Meng Tian, en af Qins mest ansete generaler. Ved at mobilisere hæren satte han folkemasserne i gang med at opfylde sin herres drøm.

Da muren angiveligt skulle bygges som forsvar mod de frygtede røverbander fra nord, var det nødvendigt at bygge vagttårne så man kunne kontrollere fjendens bevægelser langs hele muren. Meng Tian iværksatte derfor opførelsen af gigantiske vagttårne der i kvadrat målte omkring 13 meter ved grunden og 10 meter øverst. De blev placeret med to bueskuds afstand sådan at bueskytterne fra tårnene kunne forsvare hver eneste meter af muren. På bjerge og i dale tværs over landet rejste der sig 25.000 tårne.

Hvor det overhovedet var muligt gjorde Meng Tian brug af mure og tårne der var bygget af tidligere stater og forbandt dem til det kineserne senere har kaldt Den titusind li lange Mur. (En kinesisk li svarer til omtrent en halv kilometer.) Denne murs faktiske længde blev i virkeligheden omtrent 3000 kilometer. Flere efterfølgende generationer har dog udbygget fæstningsmuren i mange retninger. De seneste undersøgelser som den kinesiske regering har foretaget for at „spore resterne af muren i fjerntliggende eller bjergrige områder, har vist at dens faktiske længde er omtrent 10.000 kilometer,“ hedder det i bladet China Reconstructs.

Man mener at visse dele af muren havde fundamenter af kæmpemæssige granitblokke der var 4,5 meter lange og 1,3 meter brede og at der var anvendt facadesten der målte imellem 0,5 og 1,5 meter i tykkelsen — en lignende konstruktionsmetode som blev anvendt i det 16. århundrede af Ming-dynastiets ingeniører. Hulrummet i muren blev fyldt med jord der blev stampet, hvorefter man anlagde en brolagt vej ovenpå. Men efterhånden som muren strakte sig mod vest, krydsede den en vidtstrakt frugtbar slette hvor man kun fandt få sten. Man var derfor tvunget til at bruge det materiale der var for hånden — den fintkornede gule jord der kaldes løss. Visse dele af muren blev rejst ved at man fyldte trærammer med fugtigt løss. Andre steder fjernede man simpelt hen blokke af løss på begge sider af en forhøjning, hvorved den kom til at fungere som mur. I vor tid er der ikke meget andet tilbage af disse murafsnit end en bunke brokker.

Den store mur slyngede sig op over Kinas høje bjerge, ned i de laveste dale og tværs over brændende hede ørkensletter. Mod øst plagedes arbejderne af isnende vinde og blændende snestorme. Mod vest blev de udsat for den nådesløse ørkensol og de stikkende sandstorme. Muren er en beretning om de trængsler som tusinder af arbejdere gennemgik mens de på det nærmeste sled ud over hvad der var menneskeligt muligt. De der ikke arbejdede hurtigt nok blev sammen med andre der led af sult og forfrysninger kastet levende i udgravningerne til fundamentet. Muren fik den uhyggelige betegnelse „verdens længste kirkegård“, da omtrent 400.000 mistede livet i forbindelse med dens opførelse.

Blandt de savnede var mange af Kinas intellektuelle, der blev stemplet som en trussel mod rigets politiske stabilitet. Deres feudale anskuelser og deres kritik af kejserens gennemgribende reformer førte i 213 f.v.t. til den berygtede ’afbrænding af bøger og levende begravelse af lærde’, der tilsværtede Qin Shi Huangdis navn for eftertiden. Dette tab af menneskeliv i forbindelse med murens opførelse begrædes stadig i folkeviser. Det var et mareridt!

Et dynasti smuldrer

Tilbage står vi så med spørgsmålet: Hvad kunne få en kejser til med vilje at udmatte sit rige med et så kolossalt arbejde? Umiddelbart synes grunden at være forsvarshensyn. Og det er sandt at nomaderne, i det mindste for en tid, blev effektivt afvist. Men tænk et øjeblik på Qins rige mens det var på sit højeste — en mægtig krigsmaskine der overlegent havde besejret alle stater inden for rækkevidde. Hvordan skulle riget nu bruge sine kræfter? Måske nærede kejseren større frygt for den store, rastløse hær end han gjorde for nomaderne.

Arbejdet med at opføre muren viste sig ikke desto mindre at være ødelæggende for riget. Syd for muren begyndte oprørsstyrker at spire frem. Der udbrød oprør blandt bønderne på grund af de tunge skattebyrder som kejserens overdrevne projekter påførte dem. I 210 f.v.t. døde den mand der havde kæmpet så desperat for at opnå udødelighed. Den påfølgende magtkamp efterlod riget smuldrende, i ruiner. Det mægtige Qin-dynasti havde blot varet i 14 år, fra 221 til 207 f.v.t. Men under dette korte herredømme havde Kina gennemlevet nogle af landets mest radikale omvæltninger.

Ligesom Qin var ude af stand til at undvige menneskets største fjende, døden, sådan er der også kun få rester tilbage af hans oprindelige mur som kan hylde de millioner der trællede for at opfylde en kejsers drøm. De imponerende afsnit af muren som stadig består, og som kan beses af turister, blev bygget i det 16. århundrede af Ming-dynastiets kejser Wan-Li.

[Ramme på side 27]

Hvor stor er Den kinesiske Mur?

◻ Hvis den oprindelige mur blev rettet ud ville den kunne nå fra spidsen af Bretagne i Frankrig og hele vejen gennem Europa til Moskva.

◻ Den kinesiske Mur indeholder materiale nok til at man kunne bygge en mur der er én meter bred, omkring to og en halv meter høj og 40.000 kilometer lang — én gang rundt om jorden ved ækvator!

[Kort på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

MONGOLIET

KINA

Jiayuguan-passet

Lintao

Yanmenguan

Shanhaiguan-passet

KOREA

■ Den kinesiske Mur under Qinshihuang-herredømmet

● Den kinesiske Mur under Ming-dynastiet