Løsningen på mysteriet

AT DER findes overnaturlige kræfter som har sat mennesker i stand til at udføre usædvanlige bedrifter er almindeligt anerkendt. Brian Inglis siger i den forbindelse: „Overnaturlige fænomener er nu nærmere en formel anerkendelse end de har været siden middelalderen — hvor man anså dem for at være lige så naturlige, om end ikke lige så forudsigelige, som de øvrige naturkræfter.“

Hvorfra stammer disse usædvanlige kræfter? I flere tusind år har størstedelen af menneskeheden troet at de dødes sjæle levede videre i åndeverdenen; og den almindelige opfattelse er at netop de dødes ånder eller sjæle er ansvarlige for de overnaturlige fænomener. Men er de det?

Er det de dødes ånder?

Hvis de døde er uden bevidsthed — altså virkelig er døde — kan de mystiske kræfter bag det okkulte umuligt stamme fra dem. Hvilken tilstand befinder de døde sig egentlig i?

Om menneskets skabelse siger Bibelen: „Mennesket blev en levende sjæl.“ (1 Mosebog 2:7) Læg mærke til at teksten ikke indeholder den mindste antydning af at mennesket fik en sjæl, som blev en selvstændig del af personen. Sjælen er ganske enkelt mennesket selv. Hvad sker der derfor når mennesket dør?

Om Jesus Kristus oplyser en bibelsk profeti: „Han udtømte sin sjæl til døden.“ (Esajas 53:12) Og om mennesker i almindelighed siger Bibelen: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4, 20) Alle menneskesjæle dør fordi de har arvet synden fra det første menneske, Adam, der blev en synder ved at være ulydig mod Gud. Og i Bibelen står der: „Den løn synden betaler er døden.“ (Romerne 5:12; 6:23) Når døden indtræffer er det altså sjælen, det tænkende og sansende menneske, der dør.a

I betragtning af dette, er det så overhovedet muligt for døde og levende at få forbindelse med hinanden? I Bibelen står der: „[Mennesket] trækker vejret for sidste gang, han vender tilbage til støvet; i den selv samme time ophører alle hans tanker.“ I Bibelen står der også: „Det er ikke de døde der lovsynger HERREN, ikke dem der stiger ned i det tavse; men vi, de levende, velsigner HERREN.“ — Salme 146:4; 115:17, The New English Bible.

Når de døde ikke kan lovsynge Gud fordi ’deres tanker er ophørt’, kan de naturligvis heller ikke meddele sig til de levende eller være ansvarlige for overnaturlige fænomener. Men hvem står så bag disse fænomener?

Mysteriet løses

Mennesket er ikke den højeste form for liv. Bibelen oplyser at Gud havde skabt en mængde åndelige sønner, usynlige engle, længe før han skabte manden og kvinden. (Job 38:4, 7) En af disse engle begyndte senere at modstå Gud og bagvaske ham, hvorved han gjorde sig selv til Satan (modstander) og Djævelen (bagvasker). Med tiden sluttede andre åndeskabninger sig til Satan Djævelen i hans oprør, hvorved de kom til at udgøre en organisation af oprørske engle eller dæmoner. Kunne det tænkes at disse dæmoner står bag okkultismens overnaturlige fænomener?

Ja, det er netop sådan det forholder sig! I tiden før Vandfloden var disse åndelige ’gudssønner’ i stand til at materialisere sig i legemer af kød og blod så de kunne bo på jorden. (1 Mosebog 6:1, 2; Judas 6) Men efter at de var vendt tilbage til det åndelige domæne, blev deres muligheder for kontakt med menneskene begrænset til de overnaturlige fænomener der har været så almindelige op gennem historien.

Dæmonerne har navnlig sat sig i forbindelse med levende slægtninge og venner til afdøde, og fået disse mennesker til at tro på løgnen om at de døde lever videre et sted i åndeverdenen. Det er ikke svært for dæmonerne at udgive sig for at være afdøde mennesker, da de nøje kan betragte dem mens de lever. Derfor kan de med stor nøjagtighed efterligne et afdødt menneskes karaktertræk, deriblandt dets stemme og måde at udtrykke sig på.

Men, spørger du måske, kan de loyale engle ikke også kommunikere med mennesker? Det er sandt at Gud i tidligere tider benyttede engle til at overbringe budskaber til mennesker. I dag har vi imidlertid den fuldstændige udgave af Bibelen, hvorigennem Gud direkte og fyldestgørende meddeler sig til os. (2 Timoteus 3:16, 17) I Bibelen forbyder Gud udtrykkeligt mennesker at søge forbindelse med væsener fra åndeverdenen.

Gud siger gennem sin profet Esajas: „Men folk vil opfordre dig til at søge råd hos åndemedierne og dem der har en spådomsånd, som hvisker og mumler. De vil sige: ’Man bør nu alligevel søge råd hos ånderne og rådspørge de døde på de levendes vegne.’ Så skal du svare dem: ’Lyt til det HERREN lærer dig! Lyt ikke til åndemedierne — det de fortæller dig vil ikke gavne dig.’“ — Esajas 8:19, 20, Today’s English Version.

Det er grunden til at Gud gav Israels nation præcise påbud om at holde sig fri af okkultisme. Da de gik ind i det forjættede land advarede han dem mod at give sig af med kana’anæernes „vederstyggelige skikke“. (3 Mosebog 18:3, 30) En mere detaljeret omtale af disse skikke findes i Femte Mosebog 18:10, 11. De omfatter det at drive spådomskunst, øve magi, tage varsler, øve trolddomskunst, binde andre med besværgelser, rådspørge spåkyndige eller at henvende sig til de døde.

Vogt dig for det okkulte!

Ved første øjekast synes disse „vederstyggelige skikke“ måske at være ganske harmløse. Men de indebærer en skjult fare. Hvorfor? Fordi man ved at give sig af med sådanne handlinger kommer under dæmonernes indflydelse. Det er kana’anæernes seksuelle fordærv og voldsmentalitet et tydeligt vidnesbyrd om.

I vor tid er det lige så farligt at nære interesse for det overnaturlige. Det kunne meget vel være den lokkemad som leder en i dæmoniske kræfters snarer. I dag behøver man ikke at lede længe for at finde beretninger om hvorledes okkultisme kan være nært knyttet til sex og vold. For din egen skyld bør du derfor give agt på advarselen.

Guds bud til Israels folk i fortiden understreger imidlertid en endnu vigtigere grund til at vi bør sky det okkulte. „For enhver der øver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova.“ (5 Mosebog 18:12) De inspirerede kristne bibelskribenter er også enige om denne fundamentale sandhed. Apostelen Paulus nævner „udøvelse af spiritisme“ som en af det faldne køds gerninger. (Galaterne 5:19, 20) Og apostelen Johannes nedskrev Guds advarsel om at „sådanne som øver spiritisme, . . . deres lod er i søen som brænder med ild og svovl. Dette er den anden død“. — Åbenbaringen 21:8.

Nogle tror måske ikke at det kan få så alvorlige konsekvenser hvis man beskæftiger sig med noget så tilsyneladende harmløst som et Ouija-bræt. Men en gruppe buschauffører i England der underholdt sig med et Ouija-bræt i deres hvilepauser, opdagede at deres indstilling til hinanden begyndte at ændre sig. Nogle af dem blev usædvanligt aggressive. Denne sindstilstand påvirkede endog deres kørsel. De fortalte at de uden påviselig grund følte en stærk lyst til at køre ind i den modkørende trafik.

En ung kvinde der eksperimenterede med et Ouija-bræt blev besat af fortiden. Hun blev besat af tanken om at hun var forelsket i en mand der var død 300 år tidligere. Hun søgte bestandig at få kontakt med ham. Hendes mani medførte til sidst at hun begik selvmord ved at lægge sig på et jernbanespor. Politiet fandt hendes dagbøger, der afslørede at hun ønskede at dø for at kunne være sammen med sin elskede.

Selv om du ikke mener at du føler dig tiltrukket af det okkulte, bør du alligevel være forsigtig! Giv agt på det bibelske råd: „Vær ædru, hold jer vågne.“ Husk hvem der står bag det okkulte. „Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ (1 Peter 5:8) Lad det ikke være dig der bliver ’opslugt’!

At Djævelen og hans dæmoner virkelig eksisterer og at de kan øve indflydelse på et menneskes liv, vises i den følgende artikel.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 10]

Hun blev besat af tanken om at hun var forelsket i en mand der var død 300 år tidligere

[Illustration på side 9]

Er det de døde de taler med?