Guds ord — det bedste forsvar!
HVAD ville du gøre hvis du blev udsat for et røveri? Ville du straks udlevere dine ejendele eller sætte dig til modværge? I vore dages voldsprægede verden finder mange det ret og rimeligt at man kæmper for at beskytte sin ejendom. De mener at man er bedre sikret i tilfælde af overfald hvis man har et skydevåben eller har lært kampteknik; men er det rigtigt? De der har anvendt våben har ofte fortrudt det bagefter. I modsætning hertil sagde den vise kong Salomon: „Sig ikke: ’Jeg vil gengælde med ondt!’ Sæt dit håb til Jehova, og han vil frelse dig.“ — Ordsprogene 20:22.
En medarbejder ved Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn i New York beretter hvad der for et stykke tid siden skete da han skulle besøge nogle venner: „Da jeg kom til ejendommen, dukkede der en mand i militærjakke op. Han rettede en kniv imod mig og sagde truende: ’Så er det pengene det gælder! Alle dine penge!’
Da han så at truslen ikke skræmte mig, befalede han: ’Ind i huset! Ingen må høre os! Ind med dig!’ Da vi var kommet ind, forlangte han min tegnebog. Han fandt kun 2 dollars. Mens han gennemledte resten af indholdet, fortalte jeg ham at jeg var et af Jehovas vidner.
Han lod som om han ikke hørte det og forlangte flere penge. Med et fast greb om kniven stak han derpå sin frie hånd i mine bukselommer og opdagede en 20-dollarseddel som jeg havde stukket til side. I håb om at finde flere ledte han videre og smed lommernes indhold på gulvet. ’Hvad skal du bruge pengene til?’ spurgte jeg. ’Til stoffer?’ ’Ja,’ svarede han. Så sagde jeg: ’Ved du at hvis jeg ikke havde været et af Jehovas vidner, havde du været en død mand? Jeg har lært karate. Du har været uforsigtig med den kniv mere end én gang.’
Da jeg henviste til Bibelen for at gøre mit standpunkt som et af Jehovas vidner klart, stak han hånden ned i sin forlomme, hentede en lille bog frem og udbrød: ’Se, jeg har en bibel!’ Det var en lommebibel.
’Hvad hjælper det?’ spurgte jeg. ’Du retter dig jo ikke efter det der står i den.’ Jeg tog hans bibel og læste Mattæus 6:33 og Johannes 17:3 for ham, og understregede at det var vigtigt at han ikke blot lærte Bibelen at kende men også rettede sig efter den.
Han betroede mig at han to måneder forinden var blevet løsladt fra fængselet. Arbejdsløs og i pengenød begyndte han at stjæle. Jeg læste Første Korintherbrev 6:9, 10 for ham og viste ham at tyve ikke skal arve Guds rige, og tilføjede: ’En dag støder du måske på en eller anden der er tåbelig nok til at slås for sine penge, og det ender med at du slår ham ihjel eller at han slår dig ihjel, eller du bliver arresteret og kommer i fængsel igen!’ ’Sig ikke sådan noget!’ udbrød han skræmt. Jeg mindede ham om at ’de der lever ved sværd skal omkomme ved sværd’. — Mattæus 26:52.
Skriftstederne havde øjensynlig gjort indtryk på ham, for han gav mig en undskyldning. Han bøjede hovedet og fik øje på det han havde kastet på gulvet da han tømte mine lommer. Han samlede flovt det hele op og rakte mig det, men beholdt pengene. Da han gik hen mod døren, spurgte han mig om jeg ville bede for ham. Jeg sagde: ’Du har båret dig forkert ad over for mig, men frem for alt har du syndet mod Jehova. Det er en sag mellem dig og ham.’
Da han gik derfra, bad han mig gøre ham en tjeneste. Han rakte kniven frem mod mig og spurgte: ’Kunne du smide den væk for mig? Jeg er færdig med at være røver.’ Jeg tog kniven og gav ham i stedet et nummer af Vågn op!“ — Fortalt af Ricky Hanagami.