Unge spørger:

’Har jeg ikke lov til at more mig?’

FREDAG aften plejede Pauline (navnet ændret) at være til kristne møder. Hun var egentlig glad for møderne, men kunne ikke lade være med at tænke på at mens hun sad her, dansede og festede hendes skolekammerater.

Hun fortæller at hun på vej hjem fra møderne plejede at komme forbi et sted hvor de lokale teenagere var stamgæster. „Jeg blev tiltrukket af den høje musik og de blinkende lys,“ fortæller hun, „og jeg trykkede næsen mod vinduet når vi kom forbi, mens jeg længselsfuldt forestillede mig hvor sjovt de måtte have det.“ Med tiden blev hendes trang til at more sig sammen med sine venner det vigtigste i hendes tilværelse.

’Går jeg glip af noget?’

Er du lige så optaget af tanken om at more dig? Sikkert ikke; men måske synes du nu og da, ligesom Pauline, at du går glip af noget. Det virker måske som om alle dine venner og skolekammerater lever en munter tilværelse, mens du befinder dig i en trædemølle af skolegang, lektielæsning og huslige pligter. Hvis dine forældre desuden er kristne og tager Bibelens principper alvorligt, føles det måske som om du næsten ingen bevægelsesfrihed har.

Du vil for eksempel gerne se den TV-film alle de andre taler om, men dine forældre siger at den er for voldelig. Du vil gerne i byen med nogle klassekammerater, men dine forældre kalder dem „dårligt selskab“. (1 Korinther 15:33) Du vil gerne invitere nogle venner hjem, men din far og mor vil absolut holde øje med hvordan det hele forløber.

Det er begrænsninger som nogle af dine skolekammerater måske ikke har. Deres forældre går med til — eller ser gennem fingre med — at de ryger hash, går til koncerter med hård rock eller dyrker sex i flæng. Det er ikke fordi du ønsker at gøre noget forkert, men du misunder måske dine venner deres frihed til at gøre som de vil. ’Hvad forkert er der ved at slå sig løs og more sig en gang imellem?’ spørger du.

Mennesker er skabt til at nyde livet!

Gud, menneskets Skaber, ser ikke noget forkert i at vi morer os ind imellem. Det er skaberværket et vidnesbyrd om. Tænk blot på den lille glatte odder der med strålende øjne rutscher ned ad sin hjemmelavede glidebane af ler. Om og om igen suser den på hovedet ned i vandet — af lutter legelyst. Den lille skabning synes aldrig at blive træt af den muntre sport. Fortæller det dig ikke noget væsentligt om Gud, der gav denne legesyge skabning liv?

Jehova er ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Han ønsker ikke blot at hans skabninger skal opretholde livet, men også at de skal finde sand glæde ved det. Og da vi mennesker er skabt i Guds billede, må det især gælde os. — 1 Mosebog 1:26, 27.

Gud skænkede således det første menneske, Adam, evnen til at glæde sig. Han var ingen robot og heller ingen fantasiforladt studie- eller arbejdsnarkoman. Han havde virkelig appetit på tilværelsen. Med dette i tanke gav Gud ham evnen til at opfatte og nyde en uendelig variation af syns- og smagsindtryk, lyde og lugte. Desuden erkendte han Adams behov for selskab og sørgede for en fuldendt livsledsager til ham. — 1 Mosebog 2:18, 23.

Gud har absolut intet imod at unge morer sig. Gennem vismanden Salomon siger han: „Unge mennesker, nyd jeres ungdom. Vær lykkelige mens I stadig er unge. Gør som I vil, og følg jeres hjertes ønske.“ — Prædikeren 11:9, Today’s English Version.

’Alt er tilladt’ — eller er det?

Men betyder det så at ’alt er tilladt’ når man søger adspredelser? Næppe. Efter at have sagt ovenstående ord advarer Salomon nemlig: „Men husk at Gud vil dømme jer for alt hvad I gør.“ Gud ønsker ganske rigtigt at man nyder livet fuldt ud, men samtidig holder han os ansvarlige for det vi gør. „Fjern græmmelse fra dit hjerte, og hold ulykke langt fra dit kød; for ungdom og livsmorgen er tomhed,“ fortsætter Salomon. — Prædikeren 11:10.

Man kan derfor ikke søge adspredelse på bekostning af Bibelens principper. Det man synes er „sjovt“ i dag, fører nemlig ofte græmmelse med sig i morgen. Nogle unge siger for eksempel at det er sjovt at ryge hash. Men der er ikke noget sjovt ved lungekræft, hjerneskader eller skader på arveanlæggene. Det er der heller ikke ved umoralitetens følger, uønsket graviditet eller seksuelt overførte sygdomme.a Det kan man imidlertid let glemme, så man begynder at misunde andre unge den frihed de tilsyneladende har.

Sådan havde salmisten Asaf det engang. „Jeg misundte nemlig dem der praler, når jeg så de ugudeliges fred,“ indrømmede han. Han begyndte endda at tvivle på det gavnlige ved at leve efter retfærdige principper. „Ja, det er til ingen nytte at jeg rensede mit hjerte og vaskede mine hænder i uskyld,“ sagde han. Men så gik en dyb sandhed op for ham: De onde befinder sig i virkeligheden „hvor der er glat“ — på afgrundens rand! (Salme 73:3, 13, 18) De kommer til at betale prisen for at tilsidesætte Guds principper.

Det fandt Pauline også ud af — af erfaring. Hendes ønske om fornøjelser tog magten fra hende. Hun holdt derfor op med at overvære de kristne møder, og knyttede i stedet venskab med forlystelsessyge unge. Fra da af gik det ned ad bakke. „Jeg opdagede at jeg var kommet i vane med alt det forkerte jeg var blevet advaret imod.“ Hendes egensindige opførsel medførte endda at hun blev anholdt og sendt til et optagelseshjem. Hun kunne have undgået alle disse sorger ved at have fulgt Salomons advarsel og ’holdt ulykke på afstand’.

Find ligevægten

Det er derfor dine forældre pålægger dig begrænsninger. De er ikke ude på at nægte dig enhver fornøjelse. De vil derimod gerne have dig til at ’fjerne græmmelse fra dit hjerte’ og skåne dig for alvorlige problemer. Men at ’fjerne græmmelse fra sit hjerte’ indbefatter mere end blot at undgå dårlige vaner. Det indbefatter også at man giver alt den rette plads. Salomon sagde: „Til alt er der en fastsat tid . . . en tid til at græde og en tid til at le; en tid til at holde klage og en tid til at danse omkring.“ — Prædikeren 3:1, 4.

Vi lever i en verden der giver fornøjelser førstepladsen. En bog om markedsføring beskriver det den kalder ’den nye fornøjelsesteologi’: „Der er . . . en markant tendens i retning af at leve i nuet og ikke i fremtiden, at more sig nu fremfor senere. Folk vil leve livet her og nu, og firmaer der kan frembringe produkter og tjenesteydelser der giver forbrugerne mulighed for dette, har som helhed haft bemærkelsesværdig succes.“ Bibelen har profeteret at folk i dag ville være „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. — 2 Timoteus 3:1, 4.

Modsat vil en kristen bestræbe sig for at bevare ligevægten. Fornøjelser er som et krydderi. Det gør et måltid mere appetitvækkende; men ville man spise krydderiet som hovedret? (Jævnfør Ordsprogene 24:13 og 25:27.) Mange unges tilværelse går imidlertid ud på at lade den ene form for underholdning afløse den anden. Følgen er ofte en overfladisk munterhed der efterlader dem med en følelse af skuffelse og tomhed. Salomon sagde: „Hvad mine øjne end bad om, holdt jeg ikke borte fra dem. Jeg forholdt ikke mit hjerte nogen fryd . . . og se! alt var tomhed og jag efter vind.“ — Prædikeren 2:10, 11.

Nej, meningen med tilværelsen er ikke at man skal forlyste sig uafbrudt. Jesus holdt fornøjelser på deres rette plads. Bibelen fortæller at han overværede en bryllupsfest i Kana, og ved sådanne fester var der spisning, musik, dans og opbyggende samvær. Jesus bidrog endda til festens gode forløb ved mirakuløst at frembringe vin. (Johannes 2:3-11) Han vidste hvordan man kunne have det rart.

Men Jesu liv var ikke én lang fest. Han tilbragte størsteparten af sin tid med åndelige interesser og med at undervise folk i Guds vilje. Som han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Jesus fandt langt varigere glæde ved at gøre Guds vilje end i midlertidig adspredelse.

Efter at Pauline hæmningsløst havde prøvet verdens glæder, foretog hun gennemgribende forandringer i sin tilværelse. Hun opdagede også glæden ved at være helt optaget af at gøre Guds vilje. Hun bestræber sig nu for at holde fornøjelser og underholdning på den rette plads. Men hvad kan man foretage sig når man trænger til at more sig og tidspunktet er passende? Det emne vil vi tage op i en kommende artikel.

[Fodnote]

[Illustration på side 20]

Går unge der følger Bibelens principper, virkelig glip af noget godt?