Fra vore læsere

Ufødte børn

Jeg har fire dejlige børn. Jeg er aldrig blevet så personligt berørt som da jeg læste „Et brev fra moderen til et ufødt barn“. (8. december 1986) Jeg har selv taget livet af to uskyldige mennesker som ingen nogen sinde vil lære at kende. At tænke sig at Jehova var deres eneste ven. Det gør så ondt at det næsten ikke er til at bære. Jeg studerer nu med Jehovas Vidner og forsøger oprigtigt at rette mit liv ind efter det jeg lærer. Brevet har fået mig til at indse hvor frygteligt jeg har handlet. Jeg vil gerne at moderen der skrev dette brev skal vide at det har givet mig mod og gjort mig inderligt besluttet på at undervise de børn jeg har, i alt hvad jeg lærer om Jehova, således at de kan vinde livet. Nu forstår jeg betydningen af skriftstedet der siger at man ’pådrager sig den fulde løn’. [Romerne 1:27] Jeg vil gerne sige mange tak.

T. S., De forenede Stater

Jeg er lige blevet færdig med at læse „Et brev fra moderen til et ufødt barn“, og finder det meget foruroligende. Foruroligende fordi jeg også er moder til et ufødt barn. Jeg har også tre dejlige børn, og når jeg ser på dem kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan jeg kunne gøre noget så frygteligt. Selv om jeg ikke kendte sandheden da jeg fik foretaget aborten, har jeg stadig skyldkomplekser. Nu hvor jeg kender vor vidunderlige Skaber, Jehova, piner det mig endnu mere at jeg begik denne forfærdelige ugerning. Jeg vil gerne gentage det som moderen sagde i sit brev. Hvis en eller anden der læser dette tænker på at få foretaget en abort, bør hun slå det ud af hovedet. Hun kan være forvisset om at det vil plage hende resten af livet. Hun bør hellere søge Jehova og leve efter hans retfærdige normer og stole på at han vil hjælpe. Begå ikke den samme fejl som vi begik!

En anden angerfuld moder, USA

Jeg forstår ikke hvorfor I absolut skulle bringe „Et brev fra moderen til et ufødt barn“. Jeg forstår at hensigten var at modvirke eventuelle abortindgreb, hvilket jeg helt og fuldt kan tilslutte mig. Men mange af os er kommet i sandheden efter at vi har aflagt en livsstil der har tilladt sådanne ting. Da vi lærte om Jehova og hans inderlige og kærlige barmhjertighed, stolede vi på at han ville tilgive os denne forfærdelige synd. Artiklen fik mig til at føle at jeg til stadighed bør bære rundt på denne skyldfølelse.

En der forsøger at tjene Jehova med en ren samvittighed, De forenede Stater

Brevet gav udtryk for skribentens egne følelser, og hensigten var ikke at bebyrde andre med hendes skyldfølelser. Vi kan bestemt have tillid til at hvis vi bekender vore synder over for Gud og retter vor adfærd, vil Gud ikke blot tilgive os men også rense os for al uretfærdighed. (1 Johannes 1:9) Men selv om Gud tilgiver os helt betyder det ikke at man i den nuværende tingenes ordning fuldstændig kan fjerne de fysiske og følelsesmæssige konsekvenser af sine handlinger. Vi forsikres dog om at i Guds nye tingenes ordning vil det tidligere ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. (Esajas 65:17) Vi bragte brevet for at vise hvilke sørgelige konsekvenser det kan medføre at tage et menneskeliv. — RED.