Hvad siger Bibelen?

Skal man betale hele sin skat?

’JERES sønner vil han tage til at pløje for sig og til at høste for sig; og jeres døtre vil han tage til kokkepiger og bagere. Og jeres marker og jeres vingårde og jeres olivenlunde, de bedste, vil han tage og give til sine tjenere. Og jeres tjenere og jeres tjenestepiger og jeres bedste hjorde vil han tage og bruge til sit arbejde; og I vil selv blive tjenere for ham.’

Dette udtalte Jehova Gud for omkring 3000 år siden gennem sin tjener Samuel. Det er ikke beskrivelsen af en usædvanlig brutal tyran. Samuel sagde til folket: „Dette vil være de rettigheder den konge har som kommer til at regere over jer.“ — Se Første Samuelsbog 8:10-17.

Inden længe kom israelitterne til at forstå sandheden i disse ord og erfare det samme som andre befolkninger der, mere eller mindre, har følt den byrde det er at efterkomme styrets ønsker. I dag oplever vi det samme i form af alle de forskellige skatter og afgifter.

Selv om der også i gammel tid var skattepligt, spillede det ikke tidligere den samme store rolle i forbindelse med regeringens underhold og styringen af økonomien som det gør i dag. Alligevel var folk utilfredse med disse afgifter. På Jesu tid modsatte jøderne sig åbenbart at betale den kopskat som romerriget havde pålagt dem, og alligevel forklarede Jesus dem at de skulle betale regeringen det den havde ret til at opkræve, i dette tilfælde skat. — Lukas 20:19-25.

Stiller sagen sig anderledes for kristne i dag? Vil det at nogle former for skat virker stik mod hensigten, synes uretfærdige, overordentlig høje, eller på anden måde virker malplacerede, fritage kristne for at betale dem? Eller kan kristne undlade at betale en del af deres skat hvis de kan påvise at regeringen bruger nogle af skattepengene til noget der strider mod Bibelens principper?

Hvis skattebyrden synes uretfærdig

Lad os for at få Guds syn på sagen se nærmere på et princip Jesus fremsatte i sin bjergprædiken. I Mattæus 5:41 siger han: „Hvis en myndighedsperson pålægger dig som tvungen tjeneste at gå en mil, så gå to mil med ham.“

Når en repræsentant for den romerske regering var ude i officielt ærinde, havde han myndighed til at pålægge ethvert menneske en tvungen tjeneste der kunne fremme udførelsen af den foreliggende opgave. Han havde også myndighed til at råde over ethvert privatejet befordringsmiddel og bruge det på samme måde. Denne ordning kunne meget let medføre besværligheder eller strabadser for enhver der befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Lagde du imidlertid mærke til at Jesus ikke sagde til sine disciple at de blot skulle imødekomme kravet hvis de fandt det retfærdigt og hvis det ikke var til for megen ulejlighed? Nej, i stedet befalede han dem at gøre alt hvad der stod i deres magt for at hjælpe, endog ud over hvad der blev krævet af dem hvis det var muligt.

Betyder Jesu ord at vi skal finde ud af hvor meget vi har pligt til at betale i skat og så betale det dobbelte? Nej, det betyder snarere at vi skal gøre os umage med at yde hvad der bliver krævet af os i stedet for at finde på undskyldninger for at slippe for vort ansvar. Dette indebærer at vi bestræber os for at finde ud af hvad staten har krav på og derefter betaler det.

Nogle forretningsfolk mener at hvis de betaler al den skat som loven kræver, kan de ikke drive deres forretning så den giver overskud. Hvad enten dette passer eller ej understreger det behovet for at sætte sig grundigt ind i alle skatteforpligtelser inden man indlader sig på nogen form for forretningsforetagende. Dette vil være i overensstemmelse med Jesu råd: „For eksempel: Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt? Ellers får han måske lagt grunden men kan ikke fuldføre det.“ — Lukas 14:28, 29.

Hvis skattepengene går til ukristne formål

Den amerikanske forfatter Oliver Wendell Holmes jun. har sagt: „Skatter er prisen for et civiliseret samfund.“ Apostelen Paulus har på linje hermed sagt at en af grundene til at betale skat er at finansiere de samfundstjenester regeringer udfører til gavn for os. (Se Romerbrevet 13:4-6.) Kunne noget af det en regering foretager sig ophæve denne forpligtelse?

For at besvare dette spørgsmål kunne vi drage en sammenligning med hvordan Skaberen selv har handlet i forbindelse med betaling af en ’gæld’ til en verdslig regering, på grund af en tjeneste den havde udført. Retfærdig vrede fik Jehova til at kræve oldtidsbyen Tyrus ødelagt. For at få dette udført gjorde Gud brug af Babylons militærmagt, der var under ledelse af dets hersker, Nebukadnezar (Nebukadrezar). Men sejren kostede Babylon dyrt. Jehova syntes derfor at det skulle betales for den tjeneste det havde udført. Vi finder hans ord i Ezekiel 29:18, 19: „Menneskesøn, Nebukadrezar, Babylons konge, har ladet sin kampstyrke udføre et stort arbejde imod Tyrus. . . . Men nogen belønning fra Tyrus var der ikke til ham og hans kampstyrke for arbejdet han havde udført imod det. Derfor har den suveræne Herre Jehova sagt således: ’Se, jeg giver Ægyptens land til Nebukadrezar, Babylons konge, og han skal bære dets velstand bort og gøre det til et stort bytte og gøre det til et stort rov; og det skal være belønningen til hans kampstyrke.’“

Bibellæsere ved at Nebukadnezar var en arrogant, selvoptaget og hedensk monark. Babylons hære var desuden kendt for deres skånselsløse behandling af fanger. Selv om Jehova ikke godkendte en sådan handlemåde var en gæld for ham alligevel en gæld, og han betalte til fulde.

Kristne må derfor også føle sig forpligtede til at betale alle retmæssige skattekrav, uanset hvad pengene bliver brugt til. Derved følger man det klare påbud i Romerbrevet 13:7: „Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat; ham der kræver afgift, afgift.“

Samtidig støtter sande kristne ivrigt Guds himmelske regering. Dette rige vil inden længe styre de jordiske anliggender på en måde der langt overgår det enhver menneskeskabt regering har været i stand til, hvilket vil medføre fordele der overgår selv dets undersåtters dristigste forventninger. — Mattæus 6:10, 33.

[Tekstcitat på side 26]

„Tilbagebetal da kejseren det der er kejserens“ — Lukas 20:25

[Tekstcitat på side 27]

„Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat; ham der kræver afgift, afgift“ — Romerne 13:7