Unge spørger:

Kan jeg tage del i aktiviteter uden for skoletid?

„DET er utrolig sjovt at spille baseball. Vi trænede hver dag fra klokken tre til seks. Jeg var meget glad for spillet.“ Cathy, der går i 9. klasse i New York, bobler ligefrem af begejstring mens hun med strålende øjne fortæller om hvad hun førhen foretog sig efter skoletid.

Der er mange forskellige grunde til at unge går i fritidsklub efter skoletid. Nogle vil gerne være professionelle sportsfolk. Andre ønsker bare at finde nye venner eller at få sig en ny hobby. „Jeg var med i næsten hver eneste klub der fandtes,“ fortæller en dreng fra Baltimore. „Jeg nød at lave noget jeg kunne lide. Jeg var med i en mekanikerklub fordi jeg godt kan lide at arbejde med biler. Jeg kan også godt lide datamater, så jeg meldte mig ind i en dataklub. Og da jeg gerne vil være radioamatør meldte jeg mig også ind i sådan en klub.“

Mange unge føler at de får fri udfoldelse for deres evner når de deltager i aktiviteter efter skoletid. Især de elever der gerne vil have en højere uddannelse bliver opmuntret til at deltage i sådanne aktiviteter. Avisen Los Angeles Times skriver: „Nogle højere læreanstalter tager ansøgernes præstationer uden for skoletiden og andre indikatorer i betragtning når de skal vælge nye studerende.“

Hvis du synes at dette er fornuftige grunde til at melde sig ind i en klub eller være med på skolens sportshold, spekulerer du sikkert på om du ikke også skulle være med.

Aktiviteter uden for skoletid — og dine karakterer

Rapporten High School & Beyond Tabulationa viser at 88,47 procent af de større highschool-elever der deltog i undersøgelsen, var med i en eller anden form for aktivitet uden for skoletid. Men alt har sin pris.

For eksempel har skolekommissionen i Los Angeles indført den regel at elever der gerne vil være med til aktiviteter uden for skoletid, må have en gennemsnitskarakter på 8 og ingen dumpekarakterer. Hvad har det resulteret i? At 20 procent af eleverne er blevet afskåret fra at deltage. Folkerepræsentationen i Texas har også vedtaget en regel om at man ikke kan deltage i aktiviteter uden for skoletid hvis ikke man har bestået prøverne. Det lader altså til at en hel del skolekommissioner kræver en ret høj standard af dem der skal deltage i fritidsaktiviteter. Lektierne kommer i første række, siger de. Hvorfor disse forholdsregler?

En talsmand for den amerikanske forbundsregering — der selv er tidligere lærer — har til Vågn op! sagt: „Sandsynligvis tilbringer eleverne mere tid med aktiviteter efter skoletid end med selve skolearbejdet, hvilket gør det svært for dem at opnå gode karakterer.“

Ja, det er vanskeligt at have den rette balance i tingene når det drejer sig om disse aktiviteter. Cathy, som vi nævnte først i artiklen, er ikke med på baseballholdet i år. Da hun blev spurgt hvad årsagen var, svarede hun: „Efter træningen var jeg for træt til at foretage mig noget som helst andet. Det gik ud over mit skolearbejde. Derfor lod jeg være med at skrive mig på i år.“

Inden man beslutter sig, vil det være klogt at tænke over følgende: Hvornår får jeg fri fra skole? Læg dernæst den tid til som du må bruge på dine lektier. Læg yderligere en time til som du bruger på aftensmaden. Mener du ud fra dette at du kan klare dine lektier, deltage i fritidsaktiviteter og stadig have tilstrækkelig tid til at sove og slappe af i?

The Family Handbook of Adolescence bemærker: „Hvis man skal nå nogen vegne [inden for skoleidræt] må man helt hellige sig træningen og udelukke andre gøremål.“ I betragtning af dette er det godt at spørge sig selv: Vil jeg være for træt til at foretage mig noget som helst andet efter træningen? Hvordan vil planen for mine aktiviteter uden for skoletid berøre den tid jeg skal tilbringe sammen med min familie — foruden alt det andet jeg skal nå? Hvordan ser mine forældre på det?

Den vise kong Salomon gav dette råd: „Har du fundet honning? Spis efter dit behov, så du ikke får for meget af den og må kaste den op.“ (Ordsprogene 25:16) Nøjagtig som man vil få kvalme af at spise for meget honning, sådan kan for megen tid brugt på fornøjelser også få mindre heldige konsekvenser.

Går det ud over det åndelige?

Måske indser du ikke at dine fritidsaktiviteter har taget overhånd, før du er kørt helt fast. Hvis dette sker er det ikke blot dine karakterer det går ud over! En kristen mand der ser tilbage på sine år som teenager siger: „Jeg troede jeg kunne forene tre former for aktiviteter, nemlig skolearbejdet, løbetræningen med holdet, og de åndelige aktiviteter. Men når som helst der opstod en konflikt mellem de tre ting, var det altid det åndelige der blev ofret.“

Themon, der har været med på to idrætshold i skolen, er af samme mening: „Jeg kunne aldrig overvære møderne i rigssalen [hvor man bliver åndeligt oplært], for tirsdag var vi ude at spille, torsdag var vi ude at spille, lørdag var vi også ude at spille og kom ofte ikke hjem før klokken to om natten.“

Begge de unge mænd fortryder i dag at de ignorerede vigtigheden af at modtage åndelig oplæring. Ja, det er vigtigt ikke at glemme at „legemlig opøvelse er gavnlig til lidt“, men „gudhengivenhed er gavnlig til alt“. (1 Timoteus 4:8) Når vi altid husker på hvilken begrænset værdi opøvelse af legemet har og hvilken enestående gavn man kan få af gudhengivenhed, vil det hjælpe en til at træffe velafbalancerede beslutninger når det drejer sig om aktiviteter efter skoletid. De samme principper gør sig gældende hvad angår klubber af akademisk tilsnit. Intet kommer på højde med de gavnlige virkninger gudhengivenhed fører med sig.

Men aktiviteterne uden for skoletid rummer ikke blot en åndelig fare fordi de er tidkrævende. Tænk også på de moralske farer. Vil de venner du er sammen med have en god og sund moralsk indvirkning på dig? Hvad vil samtalerne dreje sig om? Kunne hold- eller klubkammerater få en dårlig indflydelse på dig?

En skefuld eddike i en spand vand vil ikke kunne smages, men det vil den bestemt i et glas. Sådan vil det også være med elever der øver en tvivlsom moralsk indflydelse. Man mærker måske ikke deres indflydelse ved blot at gå i den samme skole eller være i det samme klasseværelse som de, men deres indflydelse vil blive mere koncentreret på et sportshold eller i en klub hvor man er sammen inden for mere snævre rammer, og også har med hinanden at gøre på et selskabeligt plan.

Tænk engang på Samuel i det gamle Israel. Han havde det privilegium at tjene ved tabernaklet, hvor også ypperstepræsten Elis berygtede sønner tjente. Samuel kunne have slået sig sammen med dem og derved gjort dårlig brug af sin fritid når han var færdig med tjenesten. Men efter at Bibelen har omtalt Elis sønners og præstens medhjælperes dårlige opførsel siges der: „Men Samuel forrettede tjeneste for Jehovas ansigt.“ Han blev åbenbart ikke indblandet i det som Elis sønner foretog sig. Dette førte til at Samuel „voksede . . . op og blev stadig mere vellidt både af Jehova og af mennesker“. — 1 Samuel 2:12-18, 21, 26.

Du kan ligesom Samuel udnytte din tid godt. Hvad med at bruge den på at hjælpe andre åndeligt? Interessant nok begynder nogle unge blandt Jehovas vidner i Japan allerede at gøre tjenesten til deres karriere mens de går i skole. De ’køber’ sig nogle timer før og efter skoletid til at hjælpe andre til at lære Skaberen at kende. (Kolossenserne 4:5) Du kan også beslutte dig for at få del i den glæde og de velsignelser det fører med sig at være optaget af sådanne aktiviteter uden for skoletid.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 21]

At finde den rette balance mellem aktiviteter efter skoletid og lektielæsning er ikke altid nogen let opgave