Søg fred med alle mennesker

SOM så mange andre danske drenge var jeg meget fascineret af havet. Søfarten ligger jo mange af os danskere i blodet eftersom landet er omgivet af vand på næsten alle sider, og jeg besluttede at jeg ville være sømand når jeg blev voksen.

Da jeg var dreng tænkte jeg tit på vikingerne der levede for mange hundrede år siden, og på om jeg mon stammede fra nogle af dem. Som sømand kom jeg ofte til at følge netop de sejlruter som man antager at vikingerne benyttede.

Religionens rolle i krig

Men vikingerne gik ind for krig og erobring. Deres grusomhed fik Alkuin, en lærd englænder der levede i det ottende århundrede, til klagende at sige: „Aldrig før har en sådan plage hjemsøgt England.“ I de følgende 250 år bad mange mennesker i Europa: „Herre, fri os fra de vilde normanner!“

Vikingernes krigeriske natur havde meget at gøre med deres religion. De mente at kun hvis de døde i kamp kunne de komme i Valhal, vikingernes „paradis“, som de mente lå i gudernes hjem. Deres mest fremtrædende gud var Odin, kampens og dødens gud. Det var altså vikingernes tro der opmuntrede dem til at være krigeriske, og en kilde har kaldt den en „bloddryppende religion“.

Det foruroligede mig at religion kunne virke til fremme af vold. Derfor tænkte jeg tit på om det mon nogen sinde ville blive muligt for mennesker fra alle de forskellige lande og trossamfund at leve sammen i fred. Var det uundgåeligt at had, krig, vold og død så ofte gentog sig i historien — og blev fremmet, støttet eller i det mindste tilladt af religionen?

Det vigtigste for mig var dog min søfartskarriere, som jeg gik i gang med mens jeg var teenager. I årene der fulgte sejlede jeg med mange forskellige skibe og gik også på søfartsskoler for senere at kunne avancere.

Jeg finder en skat

Men i 1960 gik jeg i en alder af 25 år for sidste gang ned ad mit skibs landgangsbro. Det var i Københavns havn. Jeg havde været ude på min sidste sejlads. Hvorfor? Hvad havde fået mig til at afslutte min karriere som sømand så brat?

Jeg må gå tilbage til 1941 for at forklare det. Den sommer overværede jeg som barn sammen med min familie et stævne i Odense der afholdtes af Jehovas Vidner. Tyskerne havde jo besat landet året før, så der måtte udvises stor forsigtighed i forbindelse med stævnet.

Noget jeg husker særlig klart fra stævnet er det trykte program. Bagpå var der en tegning af en kvinde som sad på et uhyggeligt vilddyr der havde syv hoveder og ti horn. Dengang forstod jeg ikke hvad kvinden og det mærkelige dyr stod for. Det fandt jeg først ud af mange år senere.

Der skulle gå 14 år før jeg overværede endnu et af Jehovas Vidners stævner — denne gang i Stockholm, i 1955. Det skib jeg arbejdede på skulle ikke lægge til i Stockholm før stævnet var overstået, men i Hamburg var rederiet så venligt at gribe ind og sætte mig på et skib der nåede tidligere til Stockholm, så jeg fik mulighed for at overvære hele stævnet.

Efter stævnet tog jeg hjem til Danmark, ivrig efter at lære mere om de vidunderlige ting jeg havde hørt. Da et af Jehovas vidner tilbød at studere Bibelen med mig, tog jeg med glæde imod det. Jeg lærte at Bibelen for længe siden har forudsagt netop den tidsperiode vi lever i, hvor freden er blevet taget bort fra jorden. Store krige og mange andre onder har plaget menneskeheden siden 1914, og har langt overgået alt hvad vikingerne bedrev. De forfærdende forhold i vor tid betyder at vi befinder os i „de sidste dage“ som Bibelen har forudsagt, og at vi nærmer os afslutningen på denne tingenes ordning. — 2 Timoteus 3:1-5, 13; Mattæus 24:3-14; Åbenbaringen 6:3-8.

Jeg var også glad for at få at vide at Jehova Gud vil indføre varig fred på jorden i vor tid, efter at han har gjort ende på denne ordning. I den nye ordning vil mennesker kunne leve evigt under paradisiske forhold, uden sygdom, sorg eller tårer, viser Bibelen. (Salme 37:29; 46:8, 9; Lukas 23:43; Åbenbaringen 21:3, 4) Det var virkelig en skat jeg havde fundet i disse opmuntrende løfter fra Bibelen!

Hvem var kvinden?

Men hvem var kvinden på det mærkelige vilddyr som jeg kunne huske fra stævneprogrammet 14 år tidligere? Åbenbaringen 17:18 hjalp mig til at finde ud af det. Der står: „Kvinden som du så, er den store by som har herredømme over jordens konger.“ Og i den „by“, forklarer Åbenbaringen 18:24, „fandtes blod . . . af alle som er blevet slået ihjel på jorden“.

Hvem var kvinden så? Det overraskende svar er at hun skildrer den falske religions verdensimperium! Men hvordan kan religionen, som de fleste mener virker for det godes sag, stå bag så forfærdende ugerninger? Jeg besluttede at undersøge sagen på egen hånd. Ironisk nok var det nogle udtalelser fra religiøse ledere der fjernede enhver tvivl fra mit sind. Det gik op for mig at ikke kun vikingerne var blevet ført vild af falsk religion — det var nationerne i vort tyvende århundrede også!

Under den første verdenskrig sagde ærkebiskoppen i Köln for eksempel til de tyske soldater: „Vi byder jer i Guds navn at kæmpe til sidste blodsdråbe for landets ære og hæder.“ På den modsatte side stod biskoppen i London og tilskyndede det engelske folk: „Dræb tyskerne — ja, dræb dem . . . Som jeg har sagt tusind gange: jeg betragter det som en krig for renhed, jeg betragter enhver der er død i den som en martyr.“

Ja, i krigstid har katolikker dræbt katolikker og protestanter har dræbt protestanter. Derved har de vist at de ikke er sande kristne, for Jesus Kristus sagde til sine disciple: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Den kærlighed jeg så blandt Jehovas vidner ved stævnet i Stockholm, den kærlighed de nærer til hinanden i hele verden uanset nationalitet, viser at de er Jesu sande disciple. De vil aldrig gå i krig og dræbe deres trosfæller, eller nogen som helst andre. Som det tydeligt fremgår af Bibelen, slår Guds børn ikke hinanden ihjel. — 1 Johannes 3:10-12.

Dette hjalp mig til at forstå at denne verdens trossamfund aldrig kan bidrage til freden i verden. De støtter en splittet og krigsførende verden som Gud har „vejet på vægten og fundet for let“, en verden der snart vil blive tilintetgjort sammen med de trossamfund der støtter den. (Daniel 2:44; 5:27) Jehovas vidner, derimod, nøjes ikke med at tro på det Jesus lærte — de praktiserer det. De udgør virkelig et internationalt broderskab hvori der findes sand fred og enhed. Ja, religion kan virke til fremme af freden — men denne verdens religioner gør det ikke.

Jeg begyndte at overvære Jehovas Vidners møder i København, og snart fortalte jeg også andre om de gode ting jeg lærte. Året efter, i 1956, blev jeg døbt ved et stævne hvor det offentlige foredrag hed „Hvorfor varig fred vil blive til virkelighed i vor tid!“ Det var gribende at være blandt de fredselskende tilhørere der overværede dette foredrag og at være en del af Jehovas forenede, internationale organisation. Det var virkelig en dyrebar skat jeg havde fundet! — Mattæus 13:44.

Jeg må træffe nogle afgørelser

Det var den 15. oktober 1960 jeg for sidste gang gik ned ad landgangsbroen. Det havde ikke været nogen let beslutning at træffe, for jeg holdt af livet som sømand. Jeg syntes også at jeg var for ung til at slå mig til ro. Men jeg var klar over at jeg kunne få en større andel i den gerning der har Guds behag, hvis jeg ikke altid var på farten.

I 1965 overværede jeg nogle af de mange internationale stævner som Jehovas Vidner afholdt i Europa. Da jeg havde lyttet til nogle indlæg om heltidstjenesten, forstod jeg at jeg måtte træffe endnu en betydningsfuld afgørelse. Året efter besluttede jeg at melde mig som heltidsforkynder af den gode nyhed. (Mattæus 24:14) Jeg kastede mig altså ud i en ny livsgerning: at hjælpe andre til at forstå at det er Guds hensigt at indføre varig fred på jorden i vor tid.

I de næste få år overvejede jeg endnu en stor afgørelse. Ved det internationale stævne Jehovas Vidner holdt i København i 1969 med temaet „Fred på jorden“, handlede flere foredrag om det at forøge sin tjeneste ved at rejse ud til andre dele af verden. Disse foredrag hjalp mig til at træffe afgørelsen. Jeg ansøgte om at blive oplært til missionærtjeneste på Vagttårnets bibelskole Gilead i New York.

Året efter overværede jeg Gileadskolens 50. klasse. Efter fem måneders intensivt og fornøjeligt studium fik jeg anvist mit distrikt: Guatemala i Mellemamerika. På vore afgangsbeviser stod der at vi var „særligt kvalificerede til at udføre undervisningsarbejde, virke til fremme af kærligheden og arbejde for varig fred og den fuldkomne ordnings og retfærdigheds lov blandt alle folkeslag“.

Netop dette har jeg bestræbt mig for at gøre i Guatemala siden jeg kom hertil i 1971. Det har været et privilegium at lære mange ydmyge mennesker i dette land om Jehovas fredsbudskab og at se dem få tro på det. Ved at indrette deres liv efter Guds love og principper har de fundet fred, selv i denne problemfyldte verden. Samtidig har de opnået et sikkert håb om varig fred i Guds nye ordning. Hvor er Jesu ord sande: „Lykkelige er de som stifter fred.“ Denne lykke vil blive endnu større inden for den nærmeste fremtid, for Jesus sagde også: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ — Mattæus 5:5, 9.

Guds ånd virker fredsstiftende

Guds virksomme kraft sætter hans tjenere i stand til at opnå og bevare sand fred og enhed, skønt deres baggrund måske er vidt forskellig. Der findes bogstavelig talt millioner af beretninger der viser hvilken dybtgående virkning det har på ens tilværelse at man begynder at søge fred.

Jeg kunne nævne Michael Molina som et eksempel. Michael har været i Vietnam som maskingeværskytte på et fly og har fået 29 medaljer. Men da han lærte Guds hensigt at kende, besluttede han at gøre Guds vilje og søge fred med alle mennesker. Efter nogle få år kom også Michael på Vagttårnets bibelskole Gilead og blev sendt til Guatemala som missionær. I dag tjener Michael og jeg sammen på afdelingskontoret i Guatemala City og som tilsynsmænd i den samme menighed.

Ja, når mennesker søger fred på Guds måde får de hjælp af hans hellige ånd, og den sætter dem i stand til at foretage slående forandringer i deres livsførelse. — Apostelgerninger 5:32; Galaterne 5:22, 23.

„Nation vil ikke løfte sværd mod nation“

Det er nu næsten 25 år siden jeg holdt mit første offentlige foredrag i Danmark. Det hed: „’Sværd til plovjern’ — i vor tid.“ Lidet anede jeg at jeg skulle tale om disse fredelige tilstande i et kvart århundrede i mange lande, deriblandt lande hvor der ikke er megen fred i øjeblikket.

Jeg husker at jeg engang, efter at jeg havde holdt et bibelsk foredrag i et mellemamerikansk land som jeg besøgte, så døde mennesker ligge på gaden. Det var en følge af den politiske vold i landet. Det fik mig til at tænke på hvor stort et behov vi har for at se opfyldelsen af Bibelens løfter om livet i Guds nye ordning, når „de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred“. — Salme 37:11.

Min nye livsgerning, at søge fred blandt alle mennesker, har bragt mig langt større tilfredsstillelse end mit arbejde som sømand gjorde. Havet og skibene fascinerer mig stadig, men jeg fortryder bestemt ikke at jeg ændrede livsgerning. At jeg søger fred på Guds måde betyder desuden at jeg ikke vil være blandt de billedlige ’kaptajner’ der omtales i Åbenbaringens bog i Bibelen, dem som ’græder og sørger’ når de bliver vidne til udslettelsen af den ’kvinde’ som jeg første gang så afbildet på bagsiden af et stævneprogram i 1941. (Åbenbaringen 18:17-19) Nej, jeg vil ikke græde og sørge når Gud fjerner al falsk religion. Hvorfor ikke? Fordi der i Åbenbaringen 18:20 står: „Glæd jer . . . for Gud har retsligt bragt straf over hende for jeres skyld!“

Når al falsk religion og denne verdens modstridende politiske og økonomiske systemer er blevet fjernet, vil der endelig blive indført fuldstændig fred på jorden. En bibelsk profeti lyder: „Han [Jehova] vil fælde dom mellem nationerne og afgøre sager vedrørende mange folkeslag. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ Denne profeti opfyldes allerede nu af millioner af mennesker som tilbeder Jehova! — Esajas 2:4.

Kunne du tænke dig at leve i et fredfyldt paradis på jorden? Så bør det også være dit ønske at være blandt dem der søger fred allerede nu! — Fortalt af Frede E. Bruun.

[Tekstcitat på side 16]

Vikingerne troede at de kun kom i Valhal hvis de døde i kamp

[Tekstcitat på side 17]

Den falske religion har ikke blot vildledt vikingerne, men også nationerne i vor tid

[Tekstcitat på side 17]

Jesus Kristus sagde til sine disciple: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“

[Tekstcitat på side 19]

Jeg ansøgte om at blive oplært til missionærtjeneste på Vagttårnets bibelskole Gilead i New York

[Tekstcitat på side 19]

Min nye livsgerning har bragt mig langt større tilfredsstillelse end mit arbejde som sømand

[Illustration på side 18]

Frede E. Bruun med unge medforkyndere i Guatemala