Hvem berøres af terrorismen?

Vågn op! blander sig ikke i politik. Det forholder sig neutralt til denne verdens politiske konflikter. Men i overensstemmelse med dets hensigt går det bag om begivenhederne og peger på deres egentlige betydning. Derfor behandler Vågn op! i dette nummer de dybere motiver til terrorismen som eksperter på området ser dem. Vi overlader til vore læsere at drage konklusioner.

„I dag forvandles storbyernes gader, lufthavne og militærbaser til slagmarker når attentatmænd eller små terroristgrupper søger at nå politiske mål.“

„Mellem 1973 og 1984 forekom der på verdensplan over 5000 terrorhandlinger som kostede mere end 4000 mennesker livet og sårede dobbelt så mange.“

„Inden for de sidste 15 år har diplomater fra 113 lande været mål for terrorhandlinger i 128 forskellige lande.“ — Fighting Back — Winning the War Against Terrorism.

BERØRES du af terrorismen? Fik frygten for terrorister dig til at aflyse eller ændre dine rejseplaner i 1986? Terrorismen virker nu som en bevidst eller ubevidst stressfaktor hos mange mennesker. Som Yitzhak Rabin, Israels forsvarsminister, har skrevet: „Frygten for terrorismen er blevet en normal del af tilværelsen hos mange i hele verden.“ Det er meget sandsynligt at du er med til at dække omkostningerne ved terrorismen — en del af din skat går sikkert til dækning af omkostningerne ved de skærpede sikkerhedsforanstaltninger og det højere beredskab som regeringerne indfører på grund af truslen om terrorisme.

I Nordirland og Mellemøsten har man levet med terrorismen i årtier. Inden for de senere år har terrorismen sat sit præg på mange lande i Europa, Mellemamerika og Sydamerika, og gennem fjernsynet, radioen og aviserne har vi alle hørt om terroristernes voldshandlinger. Det er næsten blevet en del af hverdagen. Vi er blevet så vant til at høre om terroristers bombeattentater, mord og gidseltagninger at det næsten ikke længere chokerer os. Derfor kommer vi til at opfatte det unormale som normalt, det utænkelige bliver tænkeligt, og i mange lande, for eksempel Libanon, har folk vænnet sig til forhold der faktisk er uudholdelige.

Ja, terrorismen er blevet en del af vor dagligdag. Gennem nyhedsmedierne er vi blevet godt kendt med terroristers og terroristgruppers navne, og terrorismen har bredt sig til hele verden. — Se kortet på side 5.

Hvad er terrorisme?

Man skulle tro det var let at definere hvem der er terrorist og hvem der ikke er — men definitionen afhænger af hvilken side man står på. Er El Salvadors undergrundsbevægelse en terroristgruppe eller ’folkets nationale befrielsesfront’? Er Nicaraguas contra’er terrorister eller er de „frihedskæmpere“? Ligesom skønhed afhænger terrorisme af øjnene der ser. Definitionerne vil blive farvet af ens politiske overbevisning.

Benjamin Netanyahu, Israels ambassadør i De forenede Nationer, har givet denne definition af terrorisme: „At indgyde frygt i politisk øjemed ved overlagt og systematisk at true, lemlæste og myrde uskyldige.“ (Terrorism — How the West Can Win) Sam Sarkesian fra Loyola-universitetet i Chicago har sagt at terrorismen „i regelen kendetegnes af flere forskellige fremgangsmåder, som attentater, flykapringer, gidseltagninger og sabotage der går ud over uskyldige, og hvis formål er at påvirke en tredjepart. Terrorisme er kort sagt det at skabe frygt i en befolkning for at tvinge det bestående samfund til at reagere på terroristernes krav og/eller mål“. — Hydra of Carnage.

En katolsk professor i teologi ved navn James Burtchaell ser sagen under en lidt anden synsvinkel. Han skriver: „Terrorismen er de desperates krigsførelse. . . . De der står bag [den] er altid nogle der føler sig uretfærdigt behandlet.“ — Fighting Back.

Men hvordan man end vender og drejer det, betyder terrorismen som regel kvæstelser og død for uskyldige mennesker. Som Jan Schreiber skriver i sin bog The Ultimate Weapon: „Ligesom en hær benytter terroristgrupper umenneskelige metoder, og gør grusomhed til en del af hverdagen.“

Ikke et nyt fænomen

Skønt terrorismen har været brugt som politisk pressionsmiddel i flere hundrede år, har den navnlig vundet frem inden for de seneste årtier. Da det i 1945 blev klart at den britiske Labour-regering ikke ville afstå Palæstina til jøderne, opstod der forskellige grupper af terrorister, deriblandt „Irgun Zwai Leumi (en national, militær organisation, også kaldet Etzel) og Lohamei Herut Yisrael (Israels frihedskæmpere) [også kendt som Lehi- eller Sterngruppen] — [som] udførte terrorhandlinger. Den 22. juli [1946] sprængte Etzel en fløj af Kong David-hotellet i Jerusalem i luften. Hotellet husede regeringens medlemmer, og omkring 100 jøder, englændere og arabere blev dræbt.“ — The Jews in Their Land af David Ben-Gurion.

Siden 1960erne har terrorismen taget til, især i forbindelse med problemerne vedrørende Israel, de palæstinensiske flygtninge og de arabiske stater.

Men det er ikke kun i Nordirland og Mellemøsten at terroristerne gør sig bemærkede. I Spanien opererer ETA, en baskisk terroristgruppe; Indien plages af sikh-separatister; Sri Lanka er splittet af stridigheder på grund af militante tamiler; i Peru virker den maoistiske guerillaorganisation Sendero Luminoso (Den lysende Sti). I den såkaldt demokratiske verden er listen næsten endeløs.

Men hvorfor berøres de demokratiske lande så stærkt af terrorismen, og hvad ligger der bag den? Er terroristerne ’blot’ undertrykte grupper der søger oprejsning og retfærdighed? Eller er det mere kompliceret end som så? Og vil vi nogen sinde få sat en stopper for terrorismen? Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet i de følgende artikler.

[Kort på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Nogle lande der for nylig er blevet nævnt i medierne i forbindelse med terrorisme

USA

England

Nordirland

Italien

Tyskland

Frankrig

Spanien

Peru

Colombia

El Salvador

Nicaragua

Argentina

Panama

Filippinerne

Bangladesh

Sri Lanka

Indien

Israel

Libanon

Sydafrika

Namibia

Venezuela

Afghanistan

Sydkorea

Angola

Japan

Tyrkiet