Unge spørger:

Er det bare et uskyldigt sværmeri?

„ER DER nogen af jer som har haft et sværmeri i teenageårene?“ En medarbejder ved Vågn op! rettede dette spørgsmål til en gruppe voksne i alderen fra 21 til 70 år. Den umiddelbare reaktion var latter og en mængde minder.

„Om jeg har!“ svarer Jerry.a „Jeg var kun teenager da jeg var helt fortabt i en pige der var seks år ældre end jeg. Hun var vidunderlig — hun havde store, brune øjne! Men jeg holdt det for mig selv. Ikke engang min moder opdagede det.“

„Jeg var frygtelig forelsket i min formningslærer,“ husker Valerie, som nu er gift. „Han så så godt ud.“ Jane, som er moder til to, har også noget at berette: „Da jeg var teenager, var jeg ’varm’ på min yndlingssanger. Jeg stod tidligt op om morgenen for at få billetter til forreste række ved hans koncerter. Engang løb et par andre piger og jeg endda helt om til hans garderobe! Men da jeg omsider så ham, stod jeg bare og måbede.“ Selv alderspræsidenten blandt de adspurgte mindes at have sværmet for en filmstjerne!

Spørg blot en hvilken som helst voksen, og du vil opdage at næsten alle har været gennem forelskelser eller sværmerier da de var yngre. Ofte har denne forelskelse været rettet mod en de ikke kunne få — en lærer, en sangstjerne eller en ven eller veninde der var ældre end dem selv. Psykologen Kathy Moricca siger: „Sværmerier hører med til opvæksten. Det er noget næsten alle unge oplever.“ Og de fleste kommer igennem forelskelsen med deres selvrespekt og humoristiske sans i behold. Som regel kan man selv more sig over det nogle år efter.

Men det synes knap så morsomt lige når de sværmeriske følelser står på. „Jeg var frustreret,“ husker Jerry, „fordi jeg ikke kunne stille noget som helst op. Jeg vidste at hun var for gammel til mig, men jeg holdt af hende. Det gjorde at jeg blev fuldstændig ude af mig selv.“ Valerie tilføjer: „Jeg forestillede mig at jeg var gift med læreren. Vi skulle have fire børn og bo i et yndigt hjem. Det var meget svært at komme sig oven på den forelskelse.“

Det gør ondt når man holder af nogen man aldrig kan få. Og det gør ikke sagen bedre at man får at vide at det kun drejer sig om en ’barneforelskelse’. Ens følelser lader jo til at være ægte! ’Hvorfor er der ingen der tror mig når jeg siger at det er kærlighed?’ tænker du måske.

Sværmeriet under lup

„Kærligheden er af Gud,“ siger apostelen Johannes. (1 Johannes 4:7) Der er derfor intet galt i at nære stærke følelser for en anden — forudsat disse følelser ikke er umoralske eller usømmelige (som for eksempel når de rettes mod en gift person). Kristen kærlighed bygger imidlertid på principper, ikke på ukontrollerede lidenskaber. (Jævnfør Første Korintherbrev 13:4-7.) Og Bibelen forbinder ikke denne kærlighed med børn, men med åndeligt modne eller ’fuldvoksne’ kristne. — Efeserne 4:13-15.

Når man er ung er det ofte „de ønsker der hører ungdommen til“ der styrer ens tanker og handlinger. (2 Timoteus 2:22) Ja, med puberteten slippes nye og stærke følelser løs. Det tager de fleste af os adskillige år at lære at få styr på disse stærke følelser. Bogen The Individual, Marriage, and the Family kommer med følgende interessante iagttagelse: „Fordi vort samfund lægger så stor vægt på betydningen af den romantiske kærlighed . . . drømmer de unge om at opleve kærligheden fuldt ud, længe før de er modne til det, ja endog længe før de har mødt en passende genstand for romantisk kærlighed.“

Det er frustrerende at nære stormfulde romantiske følelser uden at have nogen at kaste sin kærlighed på! Som bladet Seventeen bemærker er det som oftest sådan at „piger bliver tidligere afbalancerede og tvangfri i deres opførsel end drenge“. Det medfører at „de tit synes at drengene i deres klasse er umodne og derfor ikke så spændende som lærerne“ eller som andre uopnåelige mænd der er ældre end dem selv. En pige kan således forestille sig at hendes yndlingslærer eller en popsanger eller en bekendt der er ældre end hende selv, ville være den „ideelle“ mand. Drenge kan dog også forelske sig på den måde.

Men muligheden for at der virkelig udvikler sig en romance med den charmerende lærer eller den forførende sanger er forsvindende lille. Den kærlighed der på denne måde næres til en man ikke kan få, bunder tydeligvis mere i fantasien end i virkeligheden. Det er derfor ikke så mærkeligt at sådanne forelskelser ifølge The Individual, Marriage, and the Family plejer at være „temmelig kortvarige“! Eller som bladet ’Teen siger: „For de fleste teenagere er det lige så almindeligt at blive forelsket som at blive forkølet.“ Nogle unge lever imidlertid stædigt videre i deres fantasiverden og holder på at det de oplever er ægte kærlighed.

Sværmeri — skadeligt eller uskadeligt?

’Men hvis sværmerier er noget næsten alle kommer ud for, hvad skade gør de så?’ spørger du. Men har ’næsten alle’ ikke også haft mæslinger — eller andre sygdomme som kan være farlige? Det er en kendsgerning at sværmerier kan være skadelige.

Først og fremmest er der ikke mange der fortjener den hengivenhed som teenagere viser dem. En vismand har sagt: „Tåbelighed sættes i mange høje stillinger.“ (Prædikeren 10:6) En sanger gøres måske til idol fordi han har en indtagende stemme eller ser godt ud, men hvordan er hans moral? Har mange rockidoler ikke en tåbelig livsform? Bibelen advarer desuden kristne om at „venskabet med verden er fjendskab med Gud“. (Jakob 4:4) Vil man da ikke sætte sit venskab med Gud på spil hvis man forgaber sig i en person hvis adfærd Gud fordømmer? Endelig er det uret at forelske sig i en der er gift. — Ordsprogene 5:15-18.

Bibelen siger desuden: „Vogt jer for afguderne.“ (1 Johannes 5:21) Det gælder også selv om det forgudede idol fører en rimeligt anstændig tilværelse. Hvad kalder du det når et ungt menneske dekorerer sit værelse fra loft til gulv med billeder af en feteret sangstjerne? Minder det ikke i betænkelig grad om afgudsdyrkelse? „Jeg gør ham skam ikke til idol,“ påstår en ung pige om sin yndlingssanger, men indrømmer samtidig: „Jeg tænker bare hele tiden på ham . . . jeg må se at få ham ud af tankerne.“

Nogle tillader endda deres fantasi at sætte fornuften helt ud af spillet. En pige skriver om sin forelskelse i en populær sanger: ’Jeg vil gerne have ham til kæreste, og jeg har bedt Gud om at det må gå i opfyldelse! Jeg har haft hans plade ved siden af mig når jeg sov fordi det var det nærmeste jeg kunne komme ham. Jeg er kommet til den slutning at hvis jeg ikke kan få ham, vil jeg tage mit eget liv.’ Kan en sådan tankeløs lidenskab behage Gud, der befaler os at tjene ham „med et sundt sind“? — Romerne 12:3.

I Ordsprogene 13:12 siger Bibelen: „Langvarig forventning gør hjertet sygt.“ Ja, man kan blive fysisk syg af at opdyrke romantiske ’forventninger’ om et umuligt forhold. Læger nævner kærlighed der ikke bliver gengældt som årsag til „depression, bekymring og almindelig bedrøvelse . . . søvnløshed eller sløvhed, brystsmerter og åndedrætsbesvær“.

Tænk også på den skade det forvolder når du lader en ønskedrøm beherske din tilværelse. Dr. Lawrence Bauman bemærker at et af de første tegn på et ukontrolleret sværmeri er „forsømmelighed med skolearbejdet“. En anden almindelig følge af et sværmeri er at man isolerer sig fra venner og familie. (Jævnfør Ordsprogene 18:1.) „Selv min familie var rystet over min opførsel,“ indrømmer en ung pige, der „elskede“ en populær sanger så højt at hun var ligeglad med alt og alle.

Selv i de tilfælde hvor et sværmeri ikke får så alvorlige følger skal man tænke på hvor flovt det er når man gør sig selv til grin. „Jeg skammer mig over at måtte indrømme det,“ skriver skribenten Gil Schwartz, „men jeg opførte mig som en nar da jeg sværmede for Judy.“ Længe efter at sværmeriet er gået over kan erindringen om at man ’rendte efter’ en bestemt og måske kom til at opføre sig pinligt i andres nærværelse, blive ved med at dukke op.

Lykkeligvis vokser de fleste unge sig fra deres sværmerier, ligesom det var tilfældet med de voksne der blev omtalt i artiklens indledning. Og en kommende artikel vil gavne dem der ikke er kommet så let over det. Det bedste man i mellemtiden kan gøre er at regne et sværmeri for hvad det er — ungdommelige drømmerier.

Det er muligt at man kan lære noget af at blive vraget af en man har sværmet for. Men man bør aldrig lade en håbløs forelskelse beherske sin tilværelse eller udtære sine følelser. Skribenten Gil Schwartz mindes hvor ørkesløst dette kan være: „Trods al min lidenskab og alle de hemmelige planer jeg havde med Judy, tør jeg vædde på at hun aldrig så til den side hvor jeg var.“

[Fodnote]

[Illustration på side 10]

Det er ret udbredt at sværme for en der er ældre end en selv og som man ikke kan få