Abortspørgsmålet og „livets kilde“

LÆGER kan ved hjælp af vore dages moderne teknologi med lethed afgøre et fosters køn. Men hvem kan afgøre hvad barnet indeholder? Hvem kan se hvilke muligheder det vil få som en levende sjæl, et menneske? (1 Mosebog 2:7) Det kan kun Jehova Gud, eftersom han er „livets kilde“. (Salme 36:9) Betragt engang de følgende bibelske eksempler.

De patriarkalske arvelove var nært forbundet med den førstefødtes forrang. Men da Isaks hustru Rebekka blev gravid og skulle føde tvillinger, sagde Gud til hende: „Den ældste skal tjene den yngste.“ Den måde de to drenge, Jakob og Esau, kom til at leve deres liv på, viste at Jehova kendte deres personlighed lang tid før de blev født. — 1 Mosebog 25:22, 23.

Århundreder senere meddelte en engel præsten Zakarias at hans hustru, Elisabet, ville få en søn som hun skulle kalde Johannes. Denne søn, der senere blev kendt som Johannes Døber, fik det privilegium at berede vejen for Jesus, Messias. For at leve op til de krav dette hverv medførte måtte han være i besiddelse af et ydmygt sind, og det var Gud udmærket klar over at han var. — Lukas 1:8-17.

Hvor dyrebart er menneskefosteret?

Kong David erkendte: „Du [Jehova] skærmede mig i min moders liv. . . . Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ Dette gælder i virkeligheden alle mennesker. — Salme 139:13-16.

Hvert eneste barn i moders liv er værdifuldt for „livets kilde“, Jehova Gud. Af Anden Mosebog 21:22, 23 fremgår det hvor værdifuldt han ifølge Moseloven anser det for at være: „I det tilfælde at nogle mænd slås med hinanden og derved støder til en gravid kvinde og . . . der sker en dødelig ulykke, så skal du betale sjæl for sjæl.“

Ifølge visse bibeloversættelser ser det ud som om det afgørende i loven er hvad der sker med moderen, ikke med fosteret. Men den hebraiske grundtekst lader forstå at den dødelige ulykke henviser til både moderen og barnet.

De første kristnes holdning

Efter Jesu Kristi apostles død i det første århundrede fortolkede mange mænd deres lære. Disse skribenter var ikke inspirerede sådan som bibelskribenterne var, men deres kommentarer om abort kan være af interesse eftersom de genspejler datidens religiøse holdning til dette afgørende spørgsmål. Her følger nogle af deres udtalelser i uddrag.

Barnabas’ brev, kapitel 19:5 (ca. 100-132 e.v.t.)

„Du må ikke dræbe et barn ved fremkaldt abort og heller ikke slå det allerede fødte ihjel.“

Didachē eller De Tolv Apostles Lære (ca. 150 e.v.t.)

„Livets vej er denne: . . . du må ikke . . . dræbe et barn ved fremkaldt abort og ikke slå en nyfødt ihjel.“

Tertullians Forsvarsskrift, kapitel 9:8 (ca. 197 e.v.t.)

„Vi tør ikke engang dræbe Fosteret i Modersliv, medens endnu Blodet indsuges til Dannelse af et Menneske, eftersom Mord engang for alle er forbudt. Fosterfordrivelse er simpelthen et fremskyndet Mord. [Det gør ingen forskel], om En røver et allerede født Liv eller forstyrrer et, som er i Begreb med at fødes: et Menneske er jo også den, som er i sin Vorden.“

Basilius’ brev til Amphilochius (347 e.v.t.)

„Hun der med fuldt overlæg slår et foster ihjel, må undgælde med straffen for mord. Og enhver ordstrid om hvorvidt fosteret var dannet eller ej er os utilstedelig.“

Den kristnes indstilling

Som følge af en ulykke eller den menneskelige ufuldkommenhed kan der til hver en tid indtræffe en spontan abort. Men at fremprovokere en abort, blot for at undgå at få et uønsket barn, er noget ganske andet. Som vi har set er dette ifølge Bibelen overlagt mord.

Hvem er „Han der udbreder jorden og dens afgrøde, Han der giver folket på den ånde, og ånd til dem der vandrer på den“? Det er ikke et menneske, men kilden til alt liv, Jehova Gud. (Esajas 42:5) Menneskets gudgivne evne til at sætte afkom i verden er et dyrebart privilegium, og som med alt andet er dette et område hvor ’hver enkelt af os skal aflægge regnskab for sig selv over for Gud’. — Romerne 14:12.

[Ramme på side 14]

Et lykkeligt udfald

I 1973 bragte Vagttårnet, der er et søsterblad til Vågn op!, en kort artikel der omhandlede det bibelske syn på abort. Den blev læst af to unge studerende. Pigen var gravid og hun og hendes ven var blevet enige om at der skulle foretages abort. Men artiklen fik dem til at tænke sig om en ekstra gang, hvilket resulterede i at de besluttede sig til at få barnet.

Da manden for nogen tid siden igen fik besøg af Jehovas Vidner sagde han: „Jeg har den største respekt for jeres bibelske litteratur. Takket være den rystende artikel jeg læste i Vagttårnet har min kone og jeg i dag en dejlig datter på 13 år som vi begge er meget stolte af!“

At følge det bibelske råd har været til stor glæde for denne familie.

[Kildeangivelse på side 15]

H. Armstrong Roberts