„En ufrivillig helt“
Spedalskhed er en forfærdelig sygdom der har ramt måske helt op til 15 millioner mennesker, især i Afrika, Indien, Burma og Thailand, og i dele af Sydamerika. Nu hyldes det niringede bæltedyr som „en ufrivillig helt“ i menneskets kamp mod sygdommen.
Dette lille pattedyr kan blive 60 centimeter langt, veje op til syv kilo, og dets overside er dækket af hårde hornplader — men hvilken rolle spiller bæltedyret i menneskets kamp mod spedalskheden?
Jo, man har konstateret at de eneste dyr der er modtagelige for den form for spedalskhed som rammer mennesker, er mus og bæltedyr. Videnskabsmændene fremstiller derfor den første vaccine mod spedalskhed ved hjælp af bæltedyr (den mængde vaccine der kan fremstilles ved hjælp af mus, er så lille at den ikke gør nogen gavn). Man kan udvinde 750 doser vaccine fra et enkelt inficeret bæltedyr. I De Forenede Stater og Storbritannien har man nu oprettet særlige farme til opdræt af bæltedyr.