Spædbørns forunderlige hjerne

HJERNEN er forunderlig — lige fra begyndelsen. Tre uger efter undfangelsen består den af 125.000 celler, og derefter foregår væksten i spurter hvor der dannes 250.000 celler i minuttet. Denne eksplosive vækst fortsætter til fødselen, hvor hjernen består af omkring 100.000.000.000 celler — lige så mange som der er stjerner i Mælkevejen!

Men hjernen begynder at fungere allerede mens barnet befinder sig i livmoderen, flere måneder før fødselen. Barnet modtager impulser fra sine våde omgivelser; det kan høre, smage, registrere lys og reagere på berøringer. Det lærer og husker. Moderens følelser kan påvirke barnet. Venlige ord og blid musik virker beroligende på det, men det bliver uroligt af vrede ord og rockmusik. Moderens rytmiske hjerteslag får barnet til at falde til ro, men hvis hun gribes af frygt så hendes hjerte hamrer, vil barnets hjerte snart hamre dobbelt så hurtigt. En ængstelig moder ’smitter’ barnet med sin ængstelse, men hvis moderen er rolig vil barnet også være det. Hvis moderen er glad kan barnet i hendes moderliv springe af glæde. Alt dette og meget andet holder barnets hjerne beskæftiget. Hjernen er et forunderligt og ærefrygtindgydende organ — allerede før barnet er kommet til verden.

Ifølge den nyeste forskning dannes der ikke flere nerveceller, kaldet neuroner, efter fødselen. Men der er ingen tvivl om at neuronerne fortsat vokser meget, og der dannes billioner af nye forbindelser imellem dem. Ved fødselen er barnets hjerne kun en fjerdedel så stor som en voksens, men i løbet af det første år tredobles dens størrelse, og før barnet er blevet teenager vejer dets hjerne lige så meget som en voksens (1,4 kilo). Men det vil ikke sige at barnet nu ved lige så meget som en voksen. Det er ikke hjernens vægt eller antallet af hjerneceller der er afgørende for hvor meget man ved, men snarere antallet af forbindelser, synapser, mellem hjernens neuroner.

Og antallet af disse forbindelser er astronomisk! Hjernens neuroner kan måske danne helt op til tusind billioner forbindelser — det svarer til et ettal efterfulgt af femten nuller! Men det sker kun hvis hjernen er blevet rigt stimuleret af impulser fra alle fem sanser. Omgivelserne bør stimulere både den mentale og den følelsesmæssige aktivitet hos et barn, da det får det fine netværk af dendritter til at vokse. Dendritterne er de tynde, rodlignende udløbere af neuronerne som danner forbindelse med andre neuroner.

Der er også en tidsfaktor ved dannelsen af disse forbindelser som bør tages i betragtning: De dannes langt hurtigere hos unge end hos ældre. Talemåden: „Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster“ er ikke sand. Men det er sværere at lære en gammel hund nye kunster. Når man bliver ældre dannes forbindelserne mellem neuronerne langsommere, og de forsvinder hurtigere. Betingelsen for at de kan dannes er den samme hos voksne som hos børn: At man modtager impulser fra et frodigt og stimulerende miljø. Hjernen må holdes i gang! Ikke noget med at stivne i en mental rutine! Hjernen skal ikke på aftægt!

Den største vækst foregår imidlertid på et tidligt stadium, hos spædbarnet. På det tidspunkt er hjernen som en svamp der suger alle impulser fra omgivelserne til sig. På to år lærer børn et indviklet sprog, blot ved at lytte til det. Hvis de hører to sprog, vil de lære dem begge. Hvis der tales tre i hjemmet, vil de lære dem alle tre. En mand har lært sine små børn fem sprog på samme tid — japansk, italiensk, tysk, fransk og engelsk. En kvinde lod sin lille pige høre adskillige sprog, og da pigen var fem år, kunne hun tale otte sprog flydende. Voksne må som regel gøre sig store anstrengelser for at lære et sprog, men hos børn går det næsten helt af sig selv.

Sprogevnen er blot ét eksempel på de evner som er genetisk programmeret i små børns hjerne. Muskelkoordinering, musikalske og kunstneriske evner, trangen til at finde en mening med livet, samvittighed og moralværdier, uselviskhed og kærlighed, tro, og trangen til at tilbede en Gud — alt sammen afhænger det af specialiserede kredsløb i hjernen. (Se Apostelgerninger 17:27.) Med andre ord: Netværk af neuroner er på forhånd genetisk programmeret til at være modtagelige for udvikling af disse og andre evner og anlæg.

Vi må imidlertid forstå at de evner og anlæg som barnet har ved fødselen, skal stimuleres gennem impulser fra omgivelserne for at komme til udfoldelse. Hvis de skal udvikles fuldt ud, må de påvirkes af de rette erfaringer, miljøer eller studier. Desuden må man vælge det rette tidspunkt for at en sådan indlæring kan give det bedste resultat. Dette gælder især når det drejer sig om små børn.

Men når tidspunktet er rigtigt valgt og omgivelserne er de rette, kan der ske forbløffende ting. Børn kan ikke blot lære et eller flere sprog, de kan også lære at spille et eller flere musikinstrumenter, deres atletiske evner kan optrænes, deres samvittighed kan oplæres, de suger kærlighed til sig, og der lægges en grundvold for den sande tilbedelse. Alt dette og meget, meget mere kan blive resultatet hvis forældrene sår den gode sæd i børnenes hjerne og vander med kærlighed.