Nogles mening om hvorfor Gud tillader det onde
ER GUD skyld i menneskets lidelser? Dette spørgsmål opstår hver gang en katastrofe rammer — uanset om det er på det personlige plan eller i større målestok, som i San Ramón. Det britiske tidsskrift The Evangelical Quarterly har skrevet: „En af de største hindringer for at man kan tro på en almægtig og kærlig Gud er eksistensen af tilsyneladende ufortjente lidelser i verden.“
Nogle dømmer derfor Gud for at han tolererer — eller måske ligefrem forårsager — lidelser. Teologen John K. Roth har skrevet: „Anklageskriftet mod Gud kan læses i selve historien. . . . Undervurder ikke hvad Guds ansvar indbefatter.“
Siden Augustin har mange religiøse tænkere imidlertid med stor veltalenhed forsvaret Gud. Filosoffen Gottfried Leibniz, der levede i det syttende århundrede, kaldte dette teodicé, „retfærdiggørelse af Gud“. — Se side 6.
Den moderne teologi i vidneskranken
Bestræbelserne for at rense Gud er fortsat helt op til vor tid. Mary Baker Eddy, grundlæggeren af Christian Science, forsøgte at løse problemet ved ganske enkelt at fornægte det ondes eksistens! I bogen Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften skrev hun: „Hertil kommer, at Gud . . . aldrig har givet mennesket evne til at synde. . . . Følgelig er det onde kun en illusion, og det har intet virkeligt grundlag.“ — Kursiveret af os.
Andre har frikendt Gud med den begrundelse at lidelserne skulle være til gavn for os. En rabbiner har engang sagt: „Lidelser gør et menneske mere ædelt, renser dets sind for hovmod og overfladiskhed.“ Tilsvarende har nogle teologer dannet den teori at lidelser på jorden er „nødvendige for at berede os moralsk til fremtidigt liv i det himmelske rige“.
Men lyder det sandsynligt at Gud for at rense og straffe os skulle forårsage katastrofer eller tillade at de indtraf? De der blev levende begravet i San Ramón fik ikke mulighed for at forbedre sig. Ofrede Gud dem for at de overlevende skulle lære noget af det? Hvis det er tilfældet, hvad var det da de skulle lære?
Det er ikke uden grund at Harold S. Kushners bog Når ondt rammer gode er blevet populær. Forfatteren har selv været ude for smerte og lidelse, og han forsøger at trøste sine læsere med forsikringen om at Gud er god. Men når han prøver at forklare hvorfor Gud tillader at uskyldige lider ondt, tager hans ræsonnementer en sær vending. „Gud ønsker, at de retfærdige skal leve en fredelig og lykkelig tilværelse,“ skriver Kushner, „men kan ikke altid udvirke dette resultat.“
Kushner skildrer altså en Gud der ikke er ond men svag, en Gud der ikke er helt almægtig. Mærkværdigvis opfordrer han alligevel sine læsere til at bede Gud om hjælp — men han uddyber ikke hvordan denne svage og magtesløse Gud skulle kunne hjælpe nødstedte mennesker.
En gammel debat
Det er ikke lykkedes verdens religiøse tænkere at fremkomme med et forsvar for Gud eller at trøste dem der er ramt af ondt. Måske er det i virkeligheden ikke Gud men teologien der burde sættes under anklage! Teologernes modstridende teorier er nemlig kun et ekko af de hule ræsonnementer der blev fremsat for næsten fire tusind år siden. Der udspandt sig dengang en debat om de lidelser en gudfrygtig, velhavende og fremtrædende mand ved navn Job blev udsat for. Først mistede han sin rigdom, snart efter omkom hans børn og til sidst blev han ramt af en modbydelig sygdom. — Job 1:3, 13-19; 2:7.
Tre såkaldte venner kom Job til hjælp. Men i stedet for at trøste ham, overøste de ham med teologi. Kernen i deres argumenter var: ’Det er Gud der har gjort dette imod dig, Job! Du bliver åbenbart straffet fordi du har gjort noget forkert! I øvrigt har Gud overhovedet ikke tillid til sine tjenere.’ (Job 4:7-9, 18) Job kunne ikke forstå hvorfor Gud tilsyneladende havde ’sat ham op som sin skydeskive’. (Job 16:11, 12) Alligevel bevarede han sin uangribelighed og tillagde ikke Gud noget ondt.
Jobs falske trøstere „kendte Gud skyldig“ ved at antyde at mennesker blev ramt af ondt som en straf for deres misgerning. (Job 32:3) Men det varede ikke længe før Gud korrigerede deres fejlagtige opfattelse.
[Kildeangivelse på side 5]
Forside: FAO photo