Unge spørger:
Hvorfor er det så svært at undgå masturbation?
„EN VANE er som en lun og blød seng — nem at komme i, men svær at komme ud af igen.“ Sådan siger et mundheld. Og det gælder i høj grad den vane der hedder masturbation eller selvtilfredsstillelse (til tider kaldet onani). En mand der praktiserede dette fra han var 10 år til han var 43, siger: „Denne vane er langt sværere at få bugt med end tobaksvanen — og den var ellers svær nok at overvinde.“
Vi har tidligere i dette blada bragt en artikel om hvorfor masturbation er skadeligt. Men hvorfor har man som ung så let ved at komme ind på dette misbrug?
„Ungdommens vår“
Ethvert menneske kommer under sin opvækst ind i den periode som i Bibelen kaldes „ungdommens vår“. Det er den tid hvor kønsdriften vågner. (1 Korinther 7:36) Legemet begynder at producere nogle stærktvirkende hormoner der som bekendt får kønsorganerne til at udvikles og gør det muligt for personen at sætte børn i verden. I denne periode opdager man også at disse dele af legemet kan fremkalde nogle meget behagelige fornemmelser. Og hos nogle unge bliver interessen for dette nye så stor at de giver sig til med vilje at pirre deres kønsorganer ved at berøre dem, for at forstærke disse følelser, eller for at ’lette presset’.
Den stærke udvikling der sker i legemet, kan godt medføre at en ung mand eller kvinde til tider bliver seksuelt ophidset uden at have tænkt på det seksuelle. Hos en dreng kan for eksempel spænding, nervøsitet eller bekymring indvirke sådan på nervesystemet at kønsorganerne bliver pirret. Med mellemrum sker det også at legemet helt spontant udskiller den sæd der er blevet dannet; dette sker som regel om natten, og ofte samtidig med en erotisk drøm. Det kan også ske for unge piger at de helt utilsigtet føler sig seksuelt stimuleret. Desuden føler en kvinde måske at hendes seksuelle trang er øget i tiden lige før og efter hendes menstruation.
Hvis du selv har mærket en sådan utilsigtet ophidselse, betyder det ikke at der er noget i vejen med dig. Der er tale om en ganske normal reaktion hos unge mennesker. Følelsen kan være meget stærk, men da det drejer sig om noget ufrivilligt, er det ikke det samme som masturbation. Og efterhånden som du kommer ud over „ungdommens vår“ og bliver voksen, vil du ikke længere i samme grad komme ud for en sådan ufrivillig ophidselse.
„Benzin på bålet“
Undertiden er det dog mere end selve dannelsen af hormoner der ligger bag når den seksuelle trang forstærkes. For eksempel beretter Bibelen et sted om hvad der sker en ung mand som møder en letlevende kvinde. Hun kysser ham og siger: „Kom, lad os beruse os i kærtegn.“ Men hvad sker der? „Pludselig går han efter hende som en okse der er på vej til slagtning.“ (Ordsprogene 7:7-22) Hvad var det der ophidsede ham? Selvfølgelig ikke bare hormonernes normale virke, men også noget som han så på og lyttede til. En ung mand fortæller noget tilsvarende: „Hele mit problem i forbindelse med masturbation stammede fra det jeg fyldte mit sind med. Jeg plejede at se tv-film hvor der indgik umoralske handlinger, og nogle gange så jeg også halvpornografiske videofilm. Den slags scener brænder sig ind i bevidstheden. De dukkede op for mit indre blik igen og igen; de var den ’benzin på bålet’ der fik mig til at masturbere.“
Det der gør det svært at lade være med at masturbere, er altså i mange tilfælde noget man læser, kigger på, tænker på, snakker om eller underholder sig med. Hvis du skal ud af vanen er det bydende nødvendigt at du passer på hvad du fylder dit sind med. En kvinde på 25 år fortæller: „Det var som om jeg slet ikke kunne lade være. Men samtidig blev jeg ved med at læse romanblade, og det gjorde det selvfølgelig sværere.“ Denne unge kvindes problem skyldtes i øvrigt ikke blot urene tanker. Hun peger selv på endnu en årsag — måske den stærkeste — til at det er så svært at komme ud af denne vane.
En „nervemedicin“?
Den unge kvinde fortsætter: „Når jeg forfaldt til selvtilfredsstillelse var det næsten altid fordi jeg følte mig presset, nervøs eller anspændt. Den kortvarige lystfølelse var ligesom det glas en alkoholiker absolut ’må have’ for at dulme sine nerver.“ Og hun er bestemt ikke den eneste der har haft det sådan. To sociologer, Suzanne og Irving Sarnoff, skriver: „For nogle bliver masturbation en slags tilflugt hvor de henter trøst når de føler sig tilsidesat eller når de er nervøse. Andre benytter sig kun af denne flugtvej når de er under et usædvanlig stærkt pres.“
Dr. Sherwyn Woods tilføjer: „I mange tilfælde udspringer masturbation ikke af et erotisk behov, men af almindelig bekymring, anspændthed eller kedsomhed, og mod dette bruges det meget ofte som ’nervemedicin’.“ Nogle benytter sig altså af masturbation som andre tager nervepiller — de mener at de dermed kan løse deres problemer på en nem måde når de er nedtrykte, ensomme, trætte eller pressede. (Jævnfør Ordsprogene 31:6, 7.) Hvis man skal undgå masturbation må man indse at dette er en umoden måde at ’løse’ sine problemer på.
„Som en mindreårig“
Apostelen Paulus skrev: „Da jeg var mindreårig, plejede jeg at tale som en mindreårig, at tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig; men nu da jeg er blevet mand, har jeg aflagt de træk der hører den mindreårige til.“ (1 Korinther 13:11) Ved selvtilfredsstillelse reagerer man barnligt — „som en mindreårig“ — på sine problemer. Men hvis dette „træk“ først bliver indgroet, kan det vare ved langt op i voksenalderen. En niårig dreng fik et meget svært regnestykke med hjem fra skole. Det var ved den lejlighed han begyndte at masturbere. Siden greb han til masturbation hver gang han stod over for et problem. Som voksen indrømmer han: „Den dag i dag giver vanskeligt hjernearbejde mig den største lyst til at tilfredsstille mig selv. Hvis jeg ikke gør det, kan jeg næsten ikke arbejde.“
Dette er nok et ekstremt tilfælde, men der er en fare for at man begynder at ty til denne „nervemedicin“ når man er i en svær situation. Benyt dig af „evnen til at tænke“ i stedet for at søge tilflugt i masturbation. Gå løs på selve problemet. (Ordsprogene 1:4) Når du er ked af det og problemerne er ved at overvælde dig, så lær at ’kaste din bekymring på Gud, for han tager sig af dig’. Om du så skulle føle at intet menneske forstår dig, så forstår han dig. (1 Peter 5:6, 7) Tillad Gud at ’styrke dig i det indre menneske, med kraft ved hans ånd’. (Efeserne 3:16) Vis dig ikke svag ved at ty til masturbation som „nervemedicin“. Hvis du er en ung mand, da ’vær mandig’ — vær ikke „som en mindreårig“. Og hvis du er en ung pige, da vis dig som en voksen kvinde — og ’vær stærk’. — 1 Korinther 16:13.
Suzanne og Irving Sarnoff siger i deres bog Masturbation and Adult Sexuality (Masturbation — og seksualitet hos voksne): „Hvad der end ligger bag når nogle føler at de ikke slår til, så viser de ved selvtilfredsstillelse at de ikke prøver at råde bod på det ved meningsfyldt social aktivitet. . . . Nogle har måske valgt både at søge at løse deres problemer og at masturbere når de er under pres, men fristelsen til at foretrække sidstnævnte ’løsning’ er meget stor — sit legeme har man jo altid med sig. Men det er bedst at bruge sine kræfter på at finde ud af hvad der virkelig kan løse problemerne, og så gøre dette.“ I modsat fald kan masturbation blive nærmest en tvangshandling.
„Afhængigheden er meget stærk“
En ung mand som havde kæmpet med masturbation fra han var 11 år og over 15 år frem, sagde: „Afhængigheden er meget stærk. Det er ikke noget man kan tage let på. [Masturbation] er lige så vanedannende som et euforiserende stof eller som alkohol.“ Penelope Leach siger i sin bog Your Growing Child: „Han er blevet afhængig af den afslapning og lystfølelse selvtilfredsstillelsen giver, for alt hvad livet ellers rummer er blevet utåleligt for ham. Og som enhver narkoman må han have mere og mere af sit ’stof’; men jo mere han masturberer, jo mere afskærer han sig fra andre glæder.“
Denne trang til at masturbere for at finde en vis fornøjelse når andre ting ikke går så godt, kan meget let føre til at man bliver ’en uforstandig træl af forskellige ønsker og sanselige nydelser’. (Titus 3:3) Apostelen Paulus sagde imidlertid: „Jeg vil ikke lade noget få myndighed over mig.“ (1 Korinther 6:12) Han ville ikke tillade at noget i ham selv blev en nådeløs herre over ham. Han skrev hvad han i stedet gjorde: „Jeg banker løs på mit legeme [det kødelige begær] og behandler det som en træl.“ (1 Korinther 9:27) Han måtte være streng ved sig selv! Ved at være lige så fast besluttet som han, kan enhver bryde selvtilfredsstillelsens vane — hvor svært det end måtte være.b
[Fodnoter]
a Se Vågn op! for 8. september 1987.
b Vi vil senere bringe en artikel om hvordan vanen kan bekæmpes.
[Illustration på side 18]
Umoralsk underholdning er som „benzin på bålet“