Glæden ved at give bliver større når der vises taknemmelighed
LAD for et øjeblik tankerne gå tilbage til det nygifte par der blev omtalt i den indledende artikel. Man kan forestille sig dem sidde derhjemme og glæde sig over deres gaver. De føler at hver enkelt ting er noget de kan bruge. Bruden lægger omhyggeligt sengetøjet på plads i linnedskabet. Servicet bliver stillet på plads i skabet, bestikket bliver lagt i skufferne, brødristeren bliver stillet på køkkenbordet — lige til at bruge.
De hjælpes ad med omhyggeligt at hænge hvert eneste billede på dets rette plads og placere urene hvor det er mest praktisk. De dækker deres spisebord med en af de nye duge. Servietterne der passer til dugen anbringes i servietringene, hvilket gør det hele mere stilfuldt.
En af gaverne er de særlig glade for — en elektrisk dåseåbner. Bruden kan forestille sig at det er et køkkenredskab hun tit vil få brug for. De fik den af en kær ven, og de ved at hun umuligt ville have råd til at købe en til eget brug. Og dette sengetæppe har de fået af en gammel tante der med sine gigtsvage hænder har syet hvert eneste sting. Det må have taget hende måneder at lave det indviklede broderi. Et sigende udtryk for hvor meget hun holder af dem!
Der bliver værnet om hver enkelt gave. De kunne aldrig drømme om at bytte nogen af dem til noget andet eller få pengene igen. Men nu er det deres tur til at vise betænksomhed. Der skal skrives takkekort til alle. Vil de tage sig tid til at gøre det?
Har du nogen sinde fået en eller anden gave, kostbar eller beskeden — måske en buket blomster, en frugtkurv eller en lille potteplante? Har en af dine gode venner gjort rent hos dig eller lavet et måltid mad til din familie på et tidspunkt hvor du har været syg og ude af stand til det selv? Huskede du at sige tak?
Skønt ordet „tak“ ikke er vanskeligt at sige, er der mange der glemmer at få det sagt. Ved en lejlighed fandt en taxachauffør en pung i sin bil og leverede den tilbage til ejeren. Hvilken gave! Men ejeren tog imod pungen uden et ord. Forestil dig hvor skuffet chaufføren blev over denne mangel på taknemmelighed. „Havde fyren så bare sagt tak,“ sagde han.
For nogle år siden kunne man i Vågn op! læse om en gruppe gymnasieelever der havde dannet en klub med det formål at vise folk hjælpsomhed. „De hjalp bilister der var i knibe. De ordnede punkteringer, havde en dunk benzin parat hvis tanken pludselig var løbet tør, og hjalp på mange andre måder,“ hed det i artiklen. „De tog ikke imod penge for deres tjenester, men bad blot bilisterne om at sende et takkebrev til klubbens arkiv.“ Med hvilket resultat? Et af de unge klubmedlemmer sagde: „Vi har til dato modtaget to breve, skønt vore kluboptegnelser viser at vi har hjulpet 150 nødstedte bilister i de to år klubben har eksisteret.“
Hvor overstrømmende ville man ikke takke en der havde reddet ens liv! Hvilken gave ville dette ikke være! Ved en lejlighed satte en mand sit liv på spil for at redde passagererne på et synkende skib. Han reddede 17 mennesker fra døden, hvorefter han udmattet blev båret hjem. Da han flere år senere blev spurgt hvad der især havde gjort indtryk på ham i forbindelse med denne tapre redningsdåd, svarede han: „Kun dette, sir. Af de sytten mennesker jeg reddede er der ikke én der nogen sinde har takket mig.“
Er det da et tegn på svaghed at sige tak for en venlighed, for en gave eller for at ens liv er blevet reddet? Vil de der glemmer at sige tak for noget sådant, mon nogen sinde takke Jehova Gud, den store Livgiver, for at have skænket dem livet? Hvis ikke de kan takke en som de kan se, er det da sandsynligt at de vil takke en som de ikke kan se? — 1 Johannes 4:20.
Undrer det nogen at så mange af vore dages unge finder det vanskeligt at give udtryk for en dybtfølt taknemmelighed når de får en gave eller der bliver vist dem en eller anden form for venlighed? Hvis forældrene ikke siger tak, er det heller ikke sandsynligt at deres børn vil gøre det.
Denne mangel på taknemmelighed er netop et af kendetegnene på at vi lever i „de sidste dage“. Apostelen Paulus skrev: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For mennesker vil være egenkærlige, . . . utaknemmelige.“ — 2 Timoteus 3:1, 2.
Hvordan man viser taknemmelighed
Der tjenes mange penge på at udforme og sælge takkekort. Mange af sådanne kort er påtrykt smukke ord. Det er nemt og bekvemt at købe sådanne kort og sende dem til dem man har modtaget gaver af eller som har vist én venlighed. Men ville det ikke være venligt og betænksomt om man desuden satte sit personlige præg på kortet ved selv at skrive nogle ord og måske nævne hvor glad man er for den gave man har modtaget og som man glæder sig til at bruge?
Og mon ikke giveren ville blive glad for at høre os selv give udtryk for taknemmelighed, modtage et håndtryk, en kærlig omfavnelse eller en anden gestus der viser vore kærlige følelser? Hvis vi undskylder os med at vi ikke har tid til dette, kunne vi tænke på den tid, de midler og den energi som giveren har brugt på os. Giverens lykke ved at give bliver større når vi viser taknemmelighed.
Vi må aldrig glemme følgende ord af Jesus, det menneske der har givet mest: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Inden længe, i det kommende paradis på en retfærdig jord, vil alle mennesker hver dag takke Jehova Gud for livets gave. Men de vil også, når de mærker andres næstekærlige omsorg, vise hinanden taknemmelighed. Måtte vi derfor allerede nu vise taknemmelighed og derved opnå både Jehovas og vor næstes anerkendelse.