Sproget — hvordan tilegner vi os det?

HAR du somme tider svært ved at finde ord? Det har vi uden tvivl alle nu og da, men heldigvis sker det ikke så tit. Normalt har vi let ved at fortælle andre om vore tanker og følelser. Det giver sproget os mulighed for. En ekspert siger: „Tanke er en umulighed uden sprog.“

Dyrene kan ganske vist udveksle oplysninger uden ord: Fuglene synger, løverne brøler, delfinerne fløjter og bierne danser. Ja, dyrene kommunikerer gennem kropsholdning og bevægelse, gennem berøring og lyd — eller endda lugt. ’Hold dig på afstand!’ ’Pas på!’ ’Kom hen til mig!’ Disse budskaber kan dyr med største lethed sende hinanden.

Dyrenes kommunikation er dog meget begrænset. Takket være sproget har mennesker derimod mulighed for at tale om hvad som helst de ser eller forestiller sig. En professor i pædagogik, Dennis Child, har derfor sagt: „Sproget er menneskets største aktiv.“ Men hvordan har vi tilegnet os dette aktiv? Og hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at udvikle det?

Sproget og hjernen

I flere hundrede år har de lærde grundet over hvordan vi lærer at tale. Det er jo bemærkelsesværdigt at små børn som knap nok kan gå eller spise selv, lærer at tale uden overhovedet at kende grammatikkens regler og uden at få nogen speciel oplæring. Sprogeksperten Ronald A. Langacker har skrevet: „[Børn] mestrer . . . et sprogligt system. Dette gør de på basis af indirekte og fragmentariske vidnesbyrd, og det i en alder hvor de endnu ikke formår at tænke logisk og analytisk.“

De fleste videnskabsmænd mener derfor at den generelle evne til at lære et sprog er medfødt, en evne der viser sig i barnets første år.

Et spædbarns hjerne er dog ikke udviklet tilstrækkeligt til at barnet kan magte talens brug. Dette forhindrer naturligvis ikke et spædbarn i at prøve sig frem. Nogle forskere mener faktisk at små børns pludren udgør en del af talens udvikling, og at børnene derved øver sig til senere at kunne udtale ordene. Mens børnene kæmper for at lære at tale, forbereder deres hjerne sig også hastigt. Børns legeme udvikler sig relativt langsomt i årene før puberteten, men allerede når de er fem år har deres hjerne nået 90 procent af den vægt den vil få når den er fuldt udvokset. (Den når sin fulde vægt omkring 12-årsalderen.) Det vil sige at indlæringen i livets fem første år har meget stor betydning, og navnlig i de to første år.

I løbet af den periode vokser milliarder af nerveceller i hjernebarken; de forgrener sig og danner et tæt net af forbindelsestråde. Når barnet er mellem 15 og 24 måneder, indtræffer der en dramatisk spurt i hjernecellernes vækst. Nu er hjernen rede til at tilegne sig et sprog. Derfor er det meget vigtigt at børn får lejlighed til at høre et sprog i disse første år.

Interessant nok nævnes det i Bibelen at en ung mand ved navn Timoteus var blevet undervist i Bibelen „fra den spæde barndom af“. — 2 Timoteus 3:15.

Hjælp børn til at udvikle deres sproglige evner

Mødre spiller en stor rolle med hensyn til børns sproglige udvikling. En opmærksom mor forstår sit barns signaler, og hun vil som regel tale med sit barn længe før det forstår hvad hun siger. Derved lægges grundlaget for barnets evne til at tale. Snart vil barnet besvare moderens ord ved selv at forsøge at sige noget. Forskeren M. I. Lisina siger: „Der er ingen tvivl om at børns talegaver først og fremmest opstår som et middel til kommunikation med de mennesker de kommer i berøring med.“ Søskende, fædre, bedsteforældre og venner kan derfor også hjælpe børn til at udvikle deres talegaver ved at tale med dem, fortælle historier og læse højt.

Den svenske psykolog C. I. Sandström har desuden bemærket at de børn der klarede sig bedst rent sprogligt „gennemsnitlig havde langt bedre kontakt med voksne. Familierne spiste som regel morgenmad sammen, og børnene fik lov til at deltage i samtalen“. De børn der derimod klarede sig dårligt i sproglig henseende „spiste som regel morgenmad alene“ og „deltog ikke særlig meget i samtalen ved aftensmåltidet“. Det styrker altså børns sproglige udvikling at familien samles ved måltiderne.

Du vil også styrke dine børns sproglige udvikling hvis du tager dem med dig når du skal ud, og benytter lejligheden til at forklare dem forskellige ting i enkle vendinger. Sammen kan I undersøge en blomst, kigge på en larve der spiser et blad, eller på en edderkop der sidder i sit spind. Brug dine børns naturlige nysgerrighed som en mulighed for at udvikle deres sprog. Tal om de dyr I ser i den zoologiske have, om stenene og græsset langs vejen hvor I går, og om de forskellige slags mad I spiser. Alt dette kræver ganske vist både tid og tålmodighed, men det lønner sig!

Nogle forældre har fundet en anden god metode til at hjælpe deres små børn til at lære at tale. De lader dem regelmæssigt lytte til kassettebåndene med oplæsning fra Min bibelhistoriebog.a

Nye ord, nye udtryk og vendinger og nye dybder af forståelse vil ikke blot sætte kulør på dine børns tale, men også øge deres intellektuelle evner. Og når du fortæller dine børn at naturens undere er frembragt af Jehova og oplyser dem om hans hensigter, vil de desuden få større kærlighed til Skaberen og værdsættelse af hans skaberværk. — 5 Mosebog 6:6-9.

Heldigvis er det ikke kun i barndommen vi har mulighed for at forøge vort ordforråd og blive bedre til at tale for os. Vi kan hver eneste dag forbedre vore talegaver ved at lære nye ord og være opmærksomme på grammatikkens regler. Derved får vi en større del i sprogets fortsatte mirakel, og vi vil sjældent have svært ved at finde ord.

[Fodnote]