Vælg den bedste dagpleje til dit barn!

SPØRGSMÅLET om børn og dagpleje er ret så kompliceret. For mange familier udfylder dagplejeordningen et reelt behov, men samtidig rejses der foruroligende spørgsmål om dagplejens indvirkning på børn. Forældre må derfor være opmærksomme på at dagpleje både har sine positive og sine negative sider, og at ikke alle former for dagpleje er af høj kvalitet. Man bør altså tænke sig godt om før man anbringer sit barn i dagpleje.

’Hvad er bedst for spædbørn?’

Og hvis det nu drejer sig om spædbørn? Nogle eksperter, deriblandt den ansete psykolog Burton White, er modstandere af tanken om at anbringe spædbørn i dagpleje. Han har i et interview med Vågn op! sagt: „De børn der udvikler sig bedst i de første seks måneder af deres liv, er dem der får stor opmærksomhed, som hurtigt bliver trøstet når de er kede af det og som bliver passet af nogle voksne som morer børnene og for hvem der ikke findes noget vigtigere i verden end dette barn!“

„Når først det seks-syv måneder gamle barn begynder at kravle, er det vigtigt at der er nogen i nærheden som er helt vilde med det!“ fortsætter dr. White. „De kan nemlig lette barnets naturlige indlæringsprocesser, tilfredsstille dets nysgerrighed, vække dets begejstring, ja, gøre hvad som helst for at hjælpe den lille til at udvikle sig til et harmonisk menneske. Denne støtte får barnet ikke fra personalet i daginstitutionerne. Det er sjældent at andre end barnets egne forældre eller bedsteforældre vil vise det en sådan interesse.“

En af fortidens profeter har sagt: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit moderlivs søn?“ (Esajas 49:15) Mødre er meget hurtige til at reagere på et spædbarns umættelige krav om kærlighed og opmærksomhed. Men vil en fremmed — der i forvejen har adskillige børn der græder for at få opmærksomhed — reagere på samme måde som barnets forældre? Bibelen taler om den måde hvorpå „en ammende moder plejer sine børn“. (1 Thessaloniker 2:7) Ikke alle mødre er i stand til at give bryst, men diegivning styrker utvivlsomt båndet mellem moderen og barnet. Et spædbarn der kommer i dagpleje vil være afskåret fra denne kærlige omsorg.

Hvad sætter du højest?

Visse læger anbefaler derfor at man venter med at sætte spædbørn i dagpleje til de er mindst fire måneder gamle. Dr. Whites råd lyder imidlertid at spædbørn kun „lejlighedsvis bør have babysitter i de første seks måneder. Derefter højst en tre, fire timers pasning af høj kvalitet daglig“.

Lad os engang antage at dagpleje ikke er gavnligt for spædbørn. Vil børnene så ikke blot vokse sig fra de problemer det eventuelt har forvoldt? Et sådant ræsonnement får dr. White til at fare i harnisk: „Det er ren spekulation. Jeg vil bestemt ikke tage nogen chancer hvad angår mine egne børn, og jeg vil heller ikke anbefale at andre gør det.“

Mange vil sikkert komme med indvendinger mod en holdning som denne, men man kan ikke sidde dr. Whites påmindelser helt overhørig. I sidste instans er det dog forældrene — og ikke forskerne — der må afgøre hvad der er bedst for dem selv og deres børn. Og ofte er der økonomiske forhold at tage hensyn til. Så nogle vil måske stadig, efter at de omhyggeligt har taget alt i betragtning, beslutte sig til at gøre brug af en eller anden form for spædbørnspasning. — Se side 10.

Men nogle er måske i stand til at tage deres situation op til fornyet overvejelse. Når det kommer til stykket er børn kun spæde én gang. Muligheden for at oplære sit barn „fra den spæde barndom“ kan hurtigt forpasses. (2 Timoteus 3:15) Hvis det ikke viser sig praktisk muligt at udskyde et verdsligt arbejde nogle få år — eller simpelt hen klare sig for en mindre indkomst — har nogle i stedet besluttet sig for at tage deltidsarbejde. På den måde kan forældrene stadig passe barnet det meste af tiden.

Valg af dagpleje

Kan man trygt anbringe sine børn i dagpleje? Forskernes meninger er delte, men de fleste er dog enige om at et barn med alderen får lettere ved at være borte fra forældrene. Men igen er det forældrene der må afgøre hvorvidt deres barn kan klare at være i dagpleje. Hvis de når til det resultat at det kan, er det ikke ensbetydende med at de bare kan anbringe barnet i den første den bedste daginstitution de finder. Doby Flowers, der er vicedirektør for New Yorks Børneudviklingskontor, giver dette råd: „Vær meget omhyggelig med at vælge dagplejeplads. Hvilket ry har institutionen? Passer udstyret og legetøjet til børnenes alder? Er institutionen velholdt og ren? Hvilken baggrund har personalet?“

Ja, det er personalet — ikke flot udstyr eller legetøj — der har størst betydning når det drejer sig om barnepleje. Besøg derfor forskellige institutioner og hjem for med egne øjne at iagttage hvordan personalet kommer ud af det med børnene — især med dit barn. Man kan stille spørgsmål som: Hvor stabilt er personalet? Hvilken slags mad bliver der serveret? Hvor mange børn skal hver pædagog tage sig af? (Jo færre, jo bedre.) Lader børnene til at være glade og føler de sig godt tilpas? Opfylder institutionen eller hjemmet de lokale sikkerheds- og bevillingskrav? Hvordan forløber dagen?

Bevidstheden om at man har den bedst mulige dagplejeplads som man har råd til, kan gøre meget for at lindre en unødig skyldfølelse.

Få det bedste ud af dagplejen

Når man har fundet et passende dagplejehjem eller den rette institution bør man ikke blot aflevere barnet der. Forklar barnet hvorfor det er nødt til at være der. Forvis det om at det ikke er blevet forladt. Man bør nærmest sluse barnet ind i dagplejen, måske ved at tage det med derhen på nogle længere og længere besøg, før man efterlader det der hele dagen. Og når man kommer med barnet om morgenen bør man ikke have for travlt, siger daginstitutionslederen Bernice Spence. „Jag ikke med dit barn, men tag dig tid til at berolige det hvis det er ked af det.“

William og Wendy Dreskin, der tidligere har ledet en daginstitution, kommer med disse advarende ord: „Børn kan begynde at føle at de ikke har noget valg, og så affinder de sig blot med deres skæbne. De holder måske op med at give udtryk for deres følelser over for pædagogerne og deres forældre, men følelserne er ikke forsvundet.“ Man må derfor være på vagt over for de signaler barnet udsender. Tag dig tid til at snakke med barnet om hvad det har oplevet. Lyt efter hvis det beklager sig. (Ordsprogene 21:13) Vær opmærksom på tegn der kan vise om der er noget galt, såsom mareridt eller sengevædning. „Børn reagerer forskelligt,“ forklarer dagplejekonsulent Delores Alexander. „Og ikke alle børn kan klare at være sammen med mange andre børn i en institution.“

Kristne forældre må tage et særligt hensyn til deres børn. Jehovas vidner er for eksempel ikke med til de forskellige aktiviteter der tilrettelægges i forbindelse med visse religiøse helligdage. Skønt de gør sig umage for at indgive deres børn dette bibelske standpunkt, er børn der endnu ikke har nået skolealderen måske ikke helt i stand til at forstå de principper der er involveret. De bliver måske kede af det hvis de ikke kan være med til det samme som andre børn. Kristne forældre må derfor tale deres børns sag, og give dagplejepersonalet nøjagtig besked om hvilke ting barnet ikke skal deltage i og eventuelt komme med visse alternative forslag.a

De er også på vagt over for om deres børn tilegner sig andre børns dårlige egenskaber. Bogen Vi lytter til den store Lærer (udgivet af Vagttårnsselskabet) har hjulpet mange forældre til at indgive deres små børn værdsættelse af de guddommelige principper.

Lad ikke dagplejen ødelægge kærligheden mellem dig og dit barn. Bibelen beretter om en kvinde ved navn Hanna som bevarede et kærligt forhold til sin søn Samuel, skønt hun i længere perioder ikke havde kontakt med ham. (1 Samuel 2:18, 19) Du kan opnå det samme hvis du gør klog brug af den dyrebare tid du har sammen med dit barn ved dagens slutning og i weekenderne. Når du skænker dit barn den rette opmærksomhed vil jeres indbyrdes forhold have de bedste muligheder for at blomstre!

Man må imidlertid ikke glemme at selv når dagplejen er bedst er den kun en erstatning for den omsorg en kærlig mor og far kan give. Det må indrømmes at det langtfra er det ideelle. Indtil gennemførelsen af Guds lovede nye ordning, hvor der vil herske de bedst tænkelige forhold, kan mange forældre være tvunget til at gøre brug af daginstitutioner. (2 Peter 3:13; Esajas 65:17-23) Hvis det også gælder i dit tilfælde, vælg da barneplejen med omhu. Vær yderst opmærksom på hvordan det berører dit barn — fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. Når alt kommer til alt er børn en arv fra Gud. — Salme 127:3.

[Fodnote]

[Ramme på side 10]

Fordele og ulemper ved dagpleje

De fleste forældre gør brug af mange forskellige muligheder når deres børn skal passes. Blandt andet:

BEDSTEFORÆLDRE: Nogle mener at bedsteforældre, næst efter barnets forældre, er de bedste til at passe barnet. Men efterhånden som det lille barn bliver større kan bedsteforældrene nemt blive trætte af det øgede ansvar. Forskellige holdninger til børneopdragelse (’Mormor ved bedst!’) fører ofte til hede diskussioner. Fredelle Maynard skriver i sin bog The Child Care Crisis: „Netop fordi [farmor eller mormor] hører til familien, tager hun ikke imod ordrer og må derfor behandles med fløjlshandsker. Hvis den man har ansat til at passe barnet slår det eller giver det slik i stedet for ostemad, kan man protestere og om nødvendigt bringe ordningen til ophør. Men når det er farmor eller mormor der overtræder de normer og værdier man har opstillet, volder det vanskeligheder.“

En åben kommunikation mellem forældre og bedsteforældre kan imidlertid ofte modvirke unødvendige gnidninger. „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 15:22) Farmor eller mormor er måske den der passer barnet, men hun må huske at Bibelen tildeler barnets forældre ansvaret for opdragelsen. (Efeserne 6:4) Hvis en sådan ordning skal virke tilfredsstillende, må forældre og bedsteforældre være enige om de regler og normer der er opstillet.

SØSKENDE: Når søskende er rimeligt ansvarsbevidste og modne kan dette også være en udmærket ordning. Men ofte bryder unge sig ikke om at få at vide at de skal se efter deres små søskende. Og en uinteresseret barnepige er ofte upålidelig, ligeglad og forsømmelig. Husk at Bibelen siger: „Dårskab er knyttet til drengens [eller pigens] hjerte.“ — Ordsprogene 22:15.

Hvis man sætter unge til at passe deres mindreårige søskende må man derfor følge omhyggeligt med i hvordan det går. Forvis dig om at din unge søn eller datter har udtrykkelige forskrifter om mad og pleje og om hvad de skal gøre hvis der opstår nødsituationer. Vær sikker på at vedkommende er villig til at give barnet den nødvendige opmærksomhed.

SKIFTEHOLDSARBEJDE: Mange ægtepar forsøger at klare børnepasningen ved at arbejde på skift. En far siger: „Jeg tager på arbejde i løbet af eftermiddagen når min kone kommer hjem. På den måde er den ene af os altid hos vore børn. . . . Vi føler at denne ordning har sat os i stand til at lære vore børn særdeles godt at kende og at vi på den måde kan øve den største indflydelse på deres liv.“

Det er dog ikke en helt problemfri løsning. Ægtefæller kan blive ’skibe der sejler forbi hinanden om natten’ og som kun har et minimum af tid til hinanden. En far eller mor der lige kommer hjem fra natarbejde er heller ikke altid den mest oplagte børnepasser; han eller hun vil sikkert heller ikke få særlig megen hvile i løbet af dagen. Men nogle ægtepar føler at anstrengelserne ved selv at tage sig af deres børn, er prisen værd.

BARNEPIGER: En kvalificeret barnepige der ansættes på fuldtid er ofte en fortrinlig løsning, men samtidig en kostbar løsning. Nogle familier løser det finansielle problem ved at slå sig sammen med en eller to andre familier om at ansætte en til at tage sig af deres børn. Problemet består i at finde den rette. Bibelen advarer: „Som en bueskytte der gennemborer alt, sådan er den . . . der lejer nogle der kommer forbi.“ — Ordsprogene 26:10.

Det betyder at man bør være omhyggelig når man vælger den man vil betro sit barn til. Hvad ved man egentlig om vedkommende? Har hun erfaring i at omgås børn eller er hun oplært i børnepasning? Hvordan kommer hun og dit barn ud af det med hinanden? Har hun dårlige vaner — ser hun for eksempel meget fjernsyn, ryger hun eller tager hun stoffer? Er hun villig til at indordne sig under dine principper og husregler?

Når det endelig lykkes en familie at finde en ansvarsbevidst og omsorgsfuld barnepige, finder de til deres skuffelse ofte ud af at barnepiger er svære at holde på. Dette kan betyde at barnet udsættes for hjertesorger når barnepiger kommer — og går.

[Ramme på side 11]

Børn der passer sig selv

Stadig flere børn må klare sig selv. De kaldes „nøglebørn“ fordi de får nøglen til hjemmet i en snor om halsen, så de kan låse sig selv ind fordi der ingen er hjemme. Nogle anslår at der alene i De Forenede Stater er millioner af nøglebørn.

Eksperter i barnepleje er uenige om hvor gamle børn bør være før det er ansvarligt at efterlade dem uden opsyn i længere tid ad gangen. Forældre må derfor omhyggeligt overveje hvad der er bedst for deres barn, idet de tager barnets alder, temperament, evner og særlige omstændigheder i hjemmet i betragtning. Landets lov er også en vigtig faktor, da det i nogle lande er ulovligt at lade et barn være uden opsyn. — Romerne 13:1.

Når det er nødvendigt med en ’nøgleordning’, er der forskellige praktiske råd der kan beskytte barnet:

1. Forvis dig om at barnet ved hvordan det kommer i kontakt med dig, og bed det ringe til dig så snart det kommer hjem fra skole.

2. Lad vigtige telefonnumre (på læge, politi og brandvæsen) ligge i nærheden af telefonen.

3. Giv dit barn påbud om ikke at åbne døren for fremmede.

4. Giv dit barn retningslinjer i forbindelse med brugen af eventuelle farlige husholdningsredskaber. Lad ikke tændstikker ligge og flyde.

5. Sørg for at barnet er travlt optaget af lektier og huslige pligter.

[Illustrationer på side 9]

En dagplejemedhjælper vil sjældent vise den samme interesse for et barn som forældrene