Trafiksikkerhed — hvor meget betyder det?

OM FÆRDSEL er det blevet sagt at „der ganske enkelt ikke findes nogen anden aktivitet der indebærer så stor risiko for lemlæstelse og lidelse og samtidig kræver så lidt reel og vedvarende træning og ansvarsbevidsthed“. Har du været ude for at måtte springe til side for en bil? Eller har du været vidne til et færdselsuheld og i den forbindelse udtrykt din bekymring over de blodsudgydelser der finder sted på vejene?

„Antallet af fodgængere der omkommer eller kvæstes alvorligt [i England], har nu været opadgående i fem år.“ — The Times.

„Årligt . . . omkommer der cirka 4000 mænd, kvinder og børn på de canadiske veje.“ — The Toronto Star.

I USA forårsagede ulykker med motorkøretøjer i årene fra 1981 til 1985 233.200 dødsfald. — The World Almanac, 1987.

I Danmark blev der i 1985 dræbt 742 i trafikken. — Stat. Årb. 1986.

Hvor mange trafikofre bliver det ikke til på verdensplan?

Trafikkens pris

På verdensplan anslås det at trafikulykker hvert år forårsager næsten en kvart million menneskers død! Det er ifølge The Toronto Star „flere end dem der i alt på et år omkommer som følge af krigsførelse, forbrydelser og arbejdsulykker“.

I England anslås udgiften pr. trafikdødsfald til 252.000 pund (2,9 millioner kroner). Helt bortset fra at personens „værdi“ (som jo ikke kan gøres op) forsvinder, tabes også vedkommendes indtjeningsmuligheder, hvortil kommer den materielle skade og udgifterne til ambulance, hospital og andre tjenesteydelser. Ja, det koster dyrt at tilsidesætte trafiksikkerheden!

„Mulighed for at slå ihjel“

Den forhenværende engelske trafikminister John Moore finder det „forbløffende at der hvert år udslettes cirka 5000 menneskeliv i Storbritannien — uden at det afstedkommer mere end spagfærdige protester fra medierne [og den] britiske offentlighed“. Nogle af de pressionsgrupper der koncentrerer sig om færdselssikkerhed hævder at ’det at slå nogen ihjel med et køretøj er i fare for at blive en acceptabel form for manddrab’.

Bortset fra denne åbenlyse ligegyldighed er én konklusion uundgåelig: Måden man kører på kan betyde forskellen mellem liv og død for en eller anden, muligvis en selv. Som Alex Miller, der er overordnet bilinspektør hos politiet i Strathclyde i Skotland, siger: „Hver eneste bil er et dødbringende våben som giver bilisten mulighed for at slå ihjel.“

Hvordan ser du som bilist på dette? Det er tankevækkende, ikke sandt? Men mange trafikanter, især de spirituspåvirkede, skænker det kun ringe opmærksomhed.

Fra Forbundsrepublikken Tyskland forlyder det at „der i 1984 indtraf 40.332 trafikulykker med dræbte eller tilskadekomne, og 20.000 der medførte alvorlig materiel skade — alle sammen i forbindelse med spirituskørsel“. I Danmark sættes spirituskørsel i forbindelse med cirka en tredjedel af samtlige trafikdødsfald.

Afholder sådanne statistiske oplysninger folk fra at drikke spiritus når de skal køre? Ikke ifølge en talsmand fra politiet i England. Han siger: „Der findes stadig et betragteligt antal trafikanter der er indstillet på at tage chancen og udsætte sig selv, deres familie og deres medtrafikanter for en risiko.“ Professor Robert Kendell fra Edinburghs universitet hævder at „hen ved 10 procent af den mandlige befolkning i [England] kører bil mindst én gang om ugen med mere end den tilladte mængde [alkohol i blodet]“. Hvis det ikke er ren og skær selviskhed, hvad er det så?

I England forsøger nogle producenter af alkoholiske drikke at mindske problemet ved at fremme såkaldte pub-kørselsaftaler. Man lejer busser eller biler til at befordre gæster til og fra deres stamværtshus, uanset hvilken tilstand gæsterne befinder sig i. Nogle private aftaler i forvejen hvem i selskabet der skal holde sig til alkoholfri drikke og derpå køre de øvrige hjem. Har disse initiativer medført gode resultater? Avisen Glasgow Herald skriver at de er „utilstrækkelige til at nedbringe antallet af spritbilister mærkbart“.

Hvordan løser man da problemet med spirituskørsel? „I sidste instans må vi gøre spirituskørsel socialt uacceptabelt,“ konkluderer Peter Joslin, der er politichef i Warwickshire, og tilføjer: „Vort eneste råd er: ’Kør ikke når du har drukket.’“

Er det et realistisk råd? I nogle lande håndhæves færdselsloven strengt, og der falder hårde straffe til påvirkede trafikanter. I Sverige har myndighederne beføjelse til at beslaglægge en bil hvis fører ikke er i stand til at færdes på betryggende vis, akkurat som man ville tage en kniv eller et skydevåben fra en voldsforbryder. Efter sigende støtter den engelske dommerforening et forslag om at inddrage spirituspåvirkede trafikanters kørekort når det må formodes at de vil gentage lovovertrædelsen før de er blevet stillet for retten.

Men trafiksikkerhed drejer sig om andet og mere end ædruelighed.

[Illustration på side 3]

Det årlige antal trafikdræbte på verdensplan overgår Islands befolkningstal.