Stol på Jehova — så svigtes du aldrig

„STOL ikke på andre end dig selv, så vil andre ikke svigte dig.“ Denne kyniske udtalelse blev fremsat for over 250 år siden, men mange i vore dage giver udtryk for at de er af samme mening. En mistillidens ånd gennemsyrer samfundet.

Leo står over for at skulle giftes igen, og han insisterer på at hans forlovede inden brylluppet underskriver en overenskomst angående betaling af underholdsbidrag for det tilfældes skyld at de skulle blive skilt. Ægteskab er ikke længere ensbetydende med ubetinget tillid.

Larry siger ligesom så mange andre unge arbejdsløse: „Når samfundet ved at det kan tage dig og putte dig i et lille hul og lade dig blive siddende dér, så gør det det.“ Han har mistet al tillid til samfundet som helhed.

Da det for nylig blev afsløret at en kendt tv-prædikant havde været indblandet i en skandale, udtalte en tidligere bidragyder, Juanita, skuffet: „Det hele er ét stort bedrag.“ Selv religiøse ledere kan man ikke altid stole på.

Bibelen advarer derfor viseligt mod at man blindt stoler på mennesker og menneskelige institutioner. Salmisten skriver: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn.“ Den samme salme råder os derimod til at stole på en som aldrig vil svigte os, nemlig den almægtige Gud. — Salme 146:3, 5.

Sandt nok hævder nationale ledere, ja, selv hele nationer, ofte at de stoler på Gud. For eksempel har mange amerikanske mønter og pengesedler i de sidste hundrede år båret følgende ordlyd: „In God We Trust“ (Vi stoler på Gud). Men historien viser at menneskene i almindelighed i stedet for at stole på Gud har sat deres lid til deres egen økonomiske, militære og politiske formåen.

Findes der i vore dage nogen som virkelig stoler på Gud? Og har de i så fald noget ud af at gøre det? Hvordan gavner det dem?

I løbet af sommeren 1987 samledes millioner af mennesker i flere hundrede byer på den nordlige halvkugle for at bekræfte at de stoler på Gud. Temaet for deres stævner, som var arrangeret af Jehovas Vidner, var: „Stol på Jehova.“ Og som en avis i Norwich i England bemærkede, afspejlede temaet for dette års stævne den håbløshed mange føler på grund af verdensforholdene. Men i stedet for at sørge over at de menneskelige institutioner kommer til kort, samledes stævnedeltagerne for at høre om hvordan de kunne styrke deres tro på Gud og for at blive mindet om hvilke velsignelser det vil føre med sig.

Hvad var det der bragte disse mennesker sammen? Deres tro på Gud og hans ord, Bibelen. I en artikel i en avis fra Granada i Spanien blev det forklaret hvorfor de samledes: „Hele familier er rejst til Granada, børn, forældre og bedsteforældre, for at lytte til Jehovas ord, fordi Bibelen anbefaler at man gør dette. Det tjener til at fremme familieenheden og styrker venskabsbåndene.“

Stævnedeltagere der viser at de stoler på Gud

For mange var det at de i det hele taget var til stede ved stævnet, et bevis på at de stolede på Jehova. Dette var tilfældet med Simone Grijmonprez, som var til stede hver eneste dag ved stævnet i Kortrijk, Belgien, på trods af at hun lider af en svær sygdom som tvinger hende til at bruge iltmaske seks timer daglig.

Blandt de tilstedeværende ved stævnet i El Ferrol i Spanien, var Roberto González, som er lam i begge ben og begge arme, men som alligevel er heltidsforkynder. Skønt han er lænket til en kørestol og er nødt til at ligge i sengen to eller tre måneder hvert år, anvender han i gennemsnit omkring 90 timer om måneden på at forkynde på gaderne for venner og naboer om værdien af at stole på Gud. Han kan tale af egen erfaring, for det var netop hans tillid til Jehova som satte ham i stand til at overvinde sit stofmisbrug, en uvane som var skyld i at han allerede som 18-årig havde været arresteret syv gange og blev lam for livstid. Han har indtil nu hjulpet syv af sine tidligere venner til at stole på Gud i stedet for på at narkotikaen skal gøre livet værd at leve.

Nogle måtte bringe økonomiske ofre for at kunne være til stede. Dette var for eksempel tilfældet på Açorerne, hvor mange af forkynderne måtte rejse til øen Terceira for at overvære stævnet. En familie på fem brugte adskillige måneder på at opfede to køer som de solgte for at kunne betale rejsen.

Stol på Gud ved at følge hans normer

„Stol på Jehova og gør det gode,“ sagde salmisten David. (Salme 37:3) Jehovas vidner tror derfor at hvis man oprigtigt stoler på Gud må det komme til udtryk gennem ens opførsel. Ved at tjene en pålidelig Gud er de således selv blevet mennesker der er til at stole på. Det er noget mange udenforstående har fundet ud af.

Ved stævnet i Le Havre i Frankrig var en telefonmontør ved at installere et telefonkabel på stadionet hvor stævnet blev afholdt. Han var bekymret for om han kunne efterlade sit udstyr uden at det var under opsyn. En kommunal embedsmand forsikrede ham imidlertid: „Det behøver du ikke at være bange for hos Jehovas vidner. Du kunne snarere komme ud for at du kom tilbage og opdagede at der var mere udstyr end da du forlod det.“

Ved et af stævnerne i Sverige overlod ejeren af et motel alle sine hovednøgler til de Jehovas vidner som var i gang med at arrangere stævnet. Han gav dem lov til at drive motellet uden at der var noget af hans personale til stede. „Dette har vi aldrig nogen sinde før gjort,“ udtalte ejeren, „men jer har vi tillid til.“ Efter stævnet gav han udtryk for at han var tilfreds med den måde Vidnerne havde passet motellet på.

Jehovas vidners opførsel roses

Når mennesker stoler på Jehova bevæges de også til at leve efter hans normer angående renhed og orden. Det får dem til frivilligt at tilbyde deres arbejdskraft og til at arbejde sammen i enhed. Det var der bestemt også mange der lagde mærke til.

Borgmesteren i Terni i Italien sendte følgende telegram til de stævnedeltagere der var forsamlede i byen: „Jeg vil gerne på hele byens vegne give udtryk for påskønnelse af, og respekt for, den fantastiske samarbejdsvillighed som I har vist ved brugen og klargøringen af de anlæg der er blevet stillet til jeres rådighed. En hjertelig hilsen til dem der deltager i stævnet.“

En inspektør ved skøjtehallen i Mikkeli i Finland lagde mærke til den gode atmosfære der herskede blandt dem der frivilligt var med til at opbygge stævnet, og det fik ham til at udbryde: „Jeg har overhovedet ikke fundet noget negativt her, kun positivt. Stemningen blandt de frivillige arbejdere er fantastisk. Det er en fornøjelse at se glade mennesker som nyder deres arbejde.“

En buschauffør som var til stede ved stævnet i Nancy i Frankrig kom med følgende kommentar: „Jeg kendte ikke meget til Jehovas vidner, men jeg kender dem bedre nu. Tidligere har jeg altid kun hørt noget negativt om dem. Men nu ser jeg anderledes på tingene. Det er meget svært for mig at beskrive det dybe velvære jeg føler ved at være her. Ingen skubber, ingen bliver irriterede, og alting går som efter en snor.“

I Pergusa i Italien offentliggjorde en avis et brev hvori nogle lokale beboere takkede Jehovas vidner for deres pæne opførsel, særlig deres renlighed, og den måde de havde behandlet stadionet på. „Alle skulle opføre sig ligesom I gør,“ stod der i brevet, „men desværre foregår tingene anderledes når der afholdes andre arrangementer.“

Adskillige af foredragene ved stævnet kom ind på nødvendigheden af at man praktiserer gudgivne egenskaber. Jehovas vidner bestræber sig netop for at gøre dette. Nogle er meget imponerede over hvor langt de allerede er kommet i den retning.

En skotsk bladhandler hvis kiosk ligger nær stævnepladsen i Edinburgh udtalte: „Jeg er altid meget glad når Jehovas vidner kommer til Murrayfield. De er så venlige og så høflige når de kommer ind i butikken — og de skubber ikke og beklager sig ikke og maser ikke på for at blive betjent først. Det er en fornøjelse at have dem her, og jeg ser hvert år frem til at de skal komme.“

En journalist i Belgien sagde: „Vi har ingen andre steder set noget lignende!“ En anden pressemand udtalte: „Det er utroligt, set ud fra et rent menneskeligt synspunkt, at så store møder endnu den dag i dag kan afholdes i en så broderlig atmosfære.“

Tomas Bresky, en svensk tv-interviewer, var til stede ved stævnet i Luleå i Sverige. Han opsummerede de indtryk han havde fået, på denne måde: „Man føler sig fascineret . . . efter at have været sammen med disse mennesker i et par dage. Så fast er deres overbevisning, og så stærk og kompromisløs er deres tro på Bibelen. Hvem bliver ikke tiltrukket af en organisation der fungerer? Når det at bespise 10.000 mennesker går lige så let som hvis det blot var nogle få brød eller fisk der skulle serveres? Hvem kunne ikke tænke sig at have nogle børn der var lige så rolige og tålmodige? Her kan man finde virkelig disciplin og orden.“

Dåbskandidater der stoler på Jehova

Ved alle stævnerne var der truffet foranstaltninger til at de der ønskede det, kunne symbolisere deres indvielse ved nedsænkning i vand. I foredraget umiddelbart før dåben blev det gjort klart at det at man har besluttet at lade sig døbe er et udtryk for at man stoler på Jehova. Mange af dem der fremstillede sig til dåben havde allerede erfaret værdien af at nære en sådan tillid til Jehova.

Ved stævnet i Navan i Irland blev Noel Donaghue døbt. Kun kort tid forinden havde han levet som subsistensløs i et forladt hus i Liverpool, og i dyb fortvivlelse over verdensforholdene forsømte han helt sig selv. Hans helbred svækkedes derfor, og han blev mere og mere selvdestruktiv i sin levevis. I februar 1984 måtte hans ben amputeres fordi der var gået frost i dem.

Senere samme år vendte han tilbage til sit hjem i Irland hvor han blev kontaktet af Jehovas vidner. Han begyndte snart efter at komme til møderne, og hans fortvivlelse blev erstattet af en ægte tro på fremtiden. „Det første halve år var forfærdeligt,“ fortæller han, „men det næste var vidunderligt.“ Han ser nu med optimisme på tilværelsen, hvilket også fremgår af det svar han gav da han blev spurgt om hvordan han med to kunstige ben er i stand til at forkynde fra hus til hus. „Nå ja,“ svarede han, „nu fryser jeg da i det mindste ikke om fødderne når det er vinter!“

Blandt dåbskandidaterne var der også ældre mennesker som var kommet til at stole på Gud. Ved det områdestævne der blev afholdt på Colombes-stadionet nær Paris, blev Claudine Adolphe, en dame på 91 år, døbt. Hendes datter var blevet et Jehovas vidne nogle år tidligere, og trods sin høje alder begyndte Claudine at fatte interesse for Jehovas Vidners tro og deres måde at leve på. Da hun havde mistet adskillige af sine slægtninge fandt hun dyb trøst da hun hørte om Bibelens opstandelseshåb. Til sidst begyndte hun at studere Bibelen, at lære Jehova at kende og at stole på ham som den Gud der lover at bringe de døde tilbage til livet.

José Benito, som blev døbt i El Ferrol i Spanien, kunne også bekræfte værdien af at stole på Jehova. I fire år havde han kæmpet for at komme ud af sit stofmisbrug, men uden held. Han begyndte så at studere Bibelen med Jehovas vidner, og den nøjagtige kundskab fra Guds ord sammen med den styrke som Gud giver, satte ham i stand til at gøre sig fri af denne last. Han havde altid haft en vis værdsættelse af åndelige spørgsmål, og når han var under påvirkning af stoffer plejede han på barer og gadehjørner at forkynde sin egen specielle lære om Jesus og om behovet for fred. Folk i byen kaldte ham derfor „apostelen“. Nu har han bragt sit liv i overensstemmelse med Guds krav og lært at forkynde på en værdig og fornuftig måde.

Stævneprogrammet og nyudgivelserne værdsættes

De Jehovas vidner fra mange forskellige lande som overværede stævnerne, glædede sig over det belærende program og det dejlige samvær med andre brødre og søstre. En heltidsforkynder som tidligere har tjent som katolsk nonne i 43 år, udtalte: „Det er den verdensomspændende enhed der bliver ved at forbløffe mig. Hvor ofte har jeg ikke sagt til mig selv: ’Det kan kun være Jehova der står bag disse sammenkomster — de er jo helt enestående i en verden der bliver stadig mere splittet på alle livets områder.“

En fader med tre børn fra Stoke on Trent i England skrev: „Alle foredragene syntes særlig at henvende sig til os, og hver aften når vi kom hjem takkede vi Jehova fordi han havde sørget så godt for os.“

Ved de stævner der blev holdt på spansk var tilhørerne begejstrede over at modtage bogen Hjælp til forståelse af Bibelen på spansk. En broder i Granada i Spanien anskaffede sig et eksemplar af den, og mens han holdt på en benzintank lige over for stævnepladsen, sad han og bladede i den. En af tankpasserne lagde mærke til titlen på bogen, og sagde: „Det er lige hvad vi har brug for, noget som kan hjælpe os til at forstå Bibelen. Jeg forstår den i hvert fald ikke.“ Broderen tilbød at hjælpe ham, og et bibelstudium blev påbegyndt med denne mand ugen efter stævnets afslutning.

Stævneprogrammet understregede frem for alt betydningen af at man stoler på Gud og hans rige i stedet for at stole på menneskelige institutioner. I Italien lagde en kendt journalist mærke til denne enestående side af Jehovas Vidners tro. I en landsdækkende udsendelse fortalte han blandt andet: „De tror fuldt og fast på dette budskab . . . om Kristi sejrrige genkomst, [et budskab] som unægteligt også findes omtalt i de nytestamentlige skrifter. I mine øjne har ikke alene den katolske kirke, men også alle de andre store kristne religioner skubbet dette tema i baggrunden. De har fjernet det fra centrum af det der var den oprindelige kristne tro, og [Jehovas Vidner] har genopdaget det. I den forstand er det en ægte og en korrekt genvinding.“

Denne „genvinding“ af grundlæggende kristne lærepunkter har sat Jehovas Vidner i stand til at erstatte skepsis med tro, fortvivlelse med håb og mistro med tillid. De ved at Gud aldrig vil svigte dem hvis de stoler på ham. Denne stævnerække har vist at det lønner sig at stole på Gud og at leve i overensstemmelse med denne overbevisning. Efter programmets afslutning tog stævnedeltagerne hjem, mere besluttede end nogen sinde på at ’stole på Jehova af hele deres hjerte’. — Ordsprogene 3:5.

[Ramme på side 21]

TAL FRA NOGLE AF STÆVNERNE I 1987

Belgien 7 31.121 319

Danmark 5 23.029 200

England 15 155.743 1.212

Finland 6 26.144 284

Frankrig 19 138.683 2.705

Grækenland 5 28.811 418

Holland 9 43.510 231

Irland 2 4.326 61

Italien 34 221.227 5.496

Luxenbourg 1 1.458 8

Malta 1 674 13

Norge 4 12.703 218

Portugal 12 55.057 1.102

Schweiz 5 19.459 261

Spanien 15 105.591 2.394

Sverige 10 30.099 312

Tyskland 24 159.361 1.455

Østrig 5 24.686 360

18 lande i Europa 179 1.081.682 17.049

23 andre lande 233 1.866.875 23.270

I ALT 41 LANDE 412 2.948.557 40.319

[Illustration på side 17]

Skuespillet om Rahab

[Illustration på side 17]

Roberto González, Spanien

[Illustrationer på side 18]

Øverst: Claudine Adolphe, Frankrig

I midten: Crystal Palace National Sports Centre, England

Dåb som symbol på indvielse