Paven besøger en hjord i uro

PAVE Johannes Paul II havde ti travle dage da han sidste år i september besøgte ni nordamerikanske byer og en landsby i Canadas Northwest Territories. Foruden at henvende sig til ikkekatolikker beskæftigede han sig med de nordamerikanske katolikkers stigende trang til uafhængighed.

Nogle præster rejste indvending imod kirkens regler om cølibat, og flere biskopper anførte at morallovene var for strenge. Nordamerikanske indianere protesterede mod den måde kirken havde behandlet deres forfædre på.

Paven udtalte sig om den voksende tendens blandt katolikker i De Forenede Stater til efter eget forgodtbefindende at ’vælge og vrage’ i kirkens lære. Monsignore John Tracy Ellis har for eksempel forklaret at mange siger: „Jeg er katolik, men jeg vil ikke rette mig efter alt hvad paven siger.“ Bladet Time har skrevet: „I dag tror mange af de amerikanske katolikker, der af Rom engang blev betragtet som nogle af kirkens mest pligttro sønner og døtre, at de har ret til at vælge og vrage i den katolske troslære, og at se bort fra de punkter hvor de ikke er enige med kirken.“

Omhyggeligt forberedt

Besøget var omhyggeligt tilrettelagt. Længe før det fandt sted var de emner som kirkens repræsentanter ville bringe på bane, foruden det som de jødiske, islamiske, hinduiske og buddhistiske ledere ville fremføre over for paven, blevet sendt til Vatikanet, så man omhyggeligt kunne forberede svarene.

Turen begyndte i Miami den 10. september. Her talte den katolske præst Frank J. McNulty som talsmand for De Forenede Staters 57.000 præster, idet han opfordrede paven til at overveje sådanne stridsspørgsmål som præstecølibatet, tendensen til at katolikkerne fjerner sig fra kirkens lære, og kvindernes ønske om at spille en større rolle inden for kirken. Han sagde at værdien af cølibat „er blevet undergravet og stadig undergraves i manges sind“. Avisen Los Angeles Times bemærkede at pavens „mildt formulerede“ svar „ikke direkte berørte de spørgsmål som [McNulty] havde rejst“, men at paven „understregede præsternes pligt til at underordne sig hans myndighed i lærespørgsmål“.

I Columbia i staten South Carolina mødtes Johannes Paul med ikkekatolske religiøse ledere. I New Orleans advarede han teologer der underviser i katolske skoler om at de ikke er frit stillet til at afvige fra kirkens officielle lære.

I Phoenix i staten Arizona indrømmede han „de fejl og den uret“ medlemmer af hans kirke i fortiden havde begået mod de nordamerikanske indianere, og han modtog offentligt en ørnefjer af en indiansk medicinmand som en symbolsk religiøs handling.

Ved et møde i Los Angeles med 300 af USAs biskopper meddelte kardinal John R. Quinn paven: „Som præster er vi bekymrede over at selv gode katolikker i vort land udsætter visse sider af kirkens lære angående kønsmoral og samfundsmoral for negativ kritik.“ Paven svarede at det er „meget forkert“ af katolikker at betragte sig selv som troende hvis de afviger fra kirkens lære vedrørende „kønsmoral, ægteskab efter skilsmisse . . . [og] abort“.

I San Francisco, en by hvor sygdommen AIDS allerede har krævet over 2150 dødsofre, blev emnet homoseksualitet drøftet. I en gruppe der skulle møde paven var der 62 AIDS-ofre, heriblandt to præster, en forhenværende munk, adskillige homoseksuelle mænd, og en fireårig dreng der havde pådraget sig AIDS gennem en blodtransfusion.

I Detroit fordømte Johannes Paul abort. Han sagde: „Respekten for livet og for de love der beskytter livet bør komme ethvert levende menneske til gode fra det undfanges til det dør en naturlig død.“ Fra Detroit tog han til Fort Simpson i Canada, hvor han gav sin „uforbeholdne støtte“ til indianere der gør krav på at få deres egen jord og ønsker selvstyre.

Hvordan reagerede De Forenede Staters katolikker på pavens holdning? Londonavisen The Times har skrevet: „Mens hans betagende personlige tilstedeværelse uden tvivl har virket opløftende på Kirken, har hans ubøjelige krav om lydighed mod Vatikanet blot øget uenigheden.“

Styret af Kristus?

I Miami, ved begyndelsen af sit besøg, havde pave Johannes Paul sagt at årsagen til at man skal acceptere den katolske myndighed er at hans kirke er „en institution der er styret af Jesus Kristus“. Hvis det er sandt, bør dens lære så ikke ubetinget adlydes? Hvorfor skulle præster ønske at ændre Kristi lære? Og hvorfor skulle biskopper tage sig af offentlighedens kritik?

Problemet er at det ikke er alle kirkens regler der bygger på Jesu Kristi lære. Nogle regler afspejler en politik og nogle ideer og traditioner der er opstået i århundredernes løb, og er ikke bygget på den lære som Kristus oprindelig videregav til sine disciple.

Det er interessant at sammenligne disse nutidige læresætninger med det som Jesus og hans apostle rent faktisk lærte.

Hvad Jesus og hans apostle egentlig lærte

Denne lære er bevaret i en bog der indeholder den eneste nøjagtige optegnelse af Jesu udtalelser og den lære han og hans apostle førte. Du ejer måske selv et eksemplar af denne bog, nemlig Bibelen. Den viser os hvori sand kristendom bestod før de mange menneskelige ideer blev tilføjet. De følgende citater (med undtagelse af citatet fra Anden Mosebog) er udtalelser der er nedskrevet af Jesu egne apostle, og omtaler nogle forhold der ikke kan tillades i den sande kristne menighed:

Kønslige forhold uden for ægteskabet: „Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere . . . skal arve Guds rige.“ — 1 Korinther 6:9, 10, da. aut.

„Kødets gerninger er åbenbare, såsom: utugt, urenhed, løsagtighed . . . de, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige.“ — Galaterne 5:19, 20, da. aut.

„Men for at undgå utugtssynder skal hver mand have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand.“ — 1 Korinther 7:2, da. aut. Se også Første Thessalonikerbrev 4:3-8.

Homoseksuelle handlinger: „Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber . . . mændene [vendte] sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hverandre, så at mænd øvede skamløshed med mænd og pådrog sig den velfortjente løn for deres forvildelse.“ — Romerne 1:26, 27, da. aut.

„Hverken utugtige . . . eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd . . . skal arve Guds rige. Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, og I er blevet erklæret retfærdige i vor Herres Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ — 1 Korinther 6:9-11; se også Første Timoteusbrev 1:9-11.

Abort: Bibelen siger at hvis to mænd slås med hinanden og ved et uheld „støder til en gravid kvinde og hun nedkommer . . . [og] der sker en dødelig ulykke, så skal du betale sjæl for sjæl“. Selv når det ufødte barns død skyldtes skødesløshed medførte en sådan handling dødsstraf. Den kristne apostel Johannes skrev desuden: „Ingen manddraber har evigt liv blivende i sig.“ — 2 Mosebog 21:22, 23; 1 Johannes 3:15.

Nu følger nogle forhold som Jesus og hans apostle ikke nævnte noget om. Disse unødvendige restriktioner blev tilføjet på et senere tidspunkt.

Præsters cølibat: Paulus, der var den af Jesu apostle som bragte kristendommen til den ikkejødiske verden, viste at cølibat ikke var noget krav. Han skrev: „Har vi ikke samme Ret som de andre Apostle, Kyrios’ Slægtninge og selveste Kefas [Peter] til at medføre en kristen Hustru?“ — 1 Korinther 9:5, Peter Schindler.

Han skrev også: „En tilsynsmand bør derfor være . . . én kvindes mand.“ — 1 Timoteus 3:2, da. aut; se også Første Timoteusbrev 4:1-3.

Ægteskab efter skilsmisse: Jesus viste at man kan begå en synd mod sin ægtefælle der er så alvorlig at der åbnes mulighed for skilsmisse og indgåelse af et nyt ægteskab. Han sagde: „Jeg siger til jer nu at enhver der skiller sig fra sin hustru (utugtig adfærd er et tilfælde for sig) og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den mand der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.“ (Mattæus 19:9, The New American Bible) I en fodnote til vers 9 i den ovennævnte bibeloversættelse hedder det: „Utugtig adfærd er et tilfælde for sig: bogstaveligt: ’undtagen når der er tale om porneia’, d.v.s. umoralitet, utugt, ja, selv blodskam.“

Regler vedrørende prævention: Bibelen siger at børn skal opdrages og vises omsorg og kærlighed i overensstemmelse med de guddommelige principper, men den taler ingen steder om at ethvert kønsligt forhold skal indebære en mulighed for at et barn undfanges. Den nævner intet om fødselskontrol i forbindelse med at begrænse antallet af børn i et ægteskab.

Hvis den katolske kirke virkelig var en institution der blev ledet af Jesus Kristus, ville alle dens læresætninger og skikke være i fuldkommen harmoni med Guds ord, Bibelen. Den ville ikke erfare nogen splittelse blandt sine biskopper, præster og kirkemedlemmer, hvilket er en alvorlig sag. Jesus sagde nemlig: „Ethvert Rige, som kommer i Splid med sig selv, bliver ødelagt, og et Huus, som er i Splid med sig selv, falder.“ (Lukas 11:17, Kalkar) Må denne situation inden for den katolske kirke bevæge vore katolske læsere til at foretage en nærmere undersøgelse af Bibelen for at finde ud af hvad Gud kræver af os for at vi kan være antagelige i hans øjne. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig med dette.

[Ramme på side 25]

Hvor mange godtager kirkens lære?

En meningsmåling der sidste år i august blev foretaget af bladet Time (offentliggjort den 7. september 1987), viser i hvor høj grad de amerikanere der bekender sig som katolikker er uenige med kirkens officielle lære. Følgende tal blev fremholdt:

27% af de adspurgte katolikker i USA mener at kvinder bør have ret til at få foretaget abort efter eget ønske

53% mener at præster bør have lov til at gifte sig

78% mener at katolikker selv bør have lov til at afgøre hvilken holdning de vil indtage i spørgsmål som abort og prævention

93% mener „at det er muligt at være uenig med paven og stadig være en god katolik“

En opinionsundersøgelse der er foretaget af New York Times/CBS News Poll (offentliggjort den 11. september 1987 i The New York Times) viste at også præster stiller sig tvivlende i disse spørgsmål:

24% siger at de personligt går ind for svangerskabsforebyggende midler

55% mener at præster bør have lov til at gifte sig

57% siger at man godt kan være uenig med kirken om „det syndige i at få foretaget abort“ og „stadig være en god katolik“

[Ramme på side 26]

Cølibat intet krav blandt de første kristne

Pave Paul VI fastslog at cølibat er et krav til præsterne, men han erkendte at „Det nye Testamente, som bevarer Kristi og apostlenes lære . . . ikke [fordrer] cølibat af kirkens tjenere . . . Jesus selv gjorde det ikke til en forudsætning i sin udvælgelse af de tolv, ej heller apostlene i deres udvælgelse af dem der skulle præsidere i de første kristne menigheder.“ — Sacerdotalis Caelibatus (Præstecølibatet, 1967).

[Ramme på side 26]

„Udstød det onde menneske“

Apostelen Paulus meddelte de kristne i det første århundrede hvad de skulle gøre ved en umoralsk person i menigheden: „[Jeg skriver] til jer, at I ikke skal have samkvem med nogen, som bærer brodernavn, og som dog er utugtig . . . Udstød det onde menneske af jeres kreds.“ Bliver dette praktiseret i din kirke? — 1 Korinther 5:11-13, da. aut.